The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 24. juni 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Leksand, Midsommeraften2079 den 24 Juni 1849.

Min kjre ssterlige Veninde!

Saa meget Nyt og Interessant har jeg seet i de sidste Dage, at der kan blive en heel Bog deraf! hvorlidet kjende vi dog hjemme Sverrige, hvor meget Eiendommeligt er her at see, jeg har kun kiget lidt ind i Landet og min Lyst er vakt til, et andet Aar at gaae dybt ind i den nordligste Deel, jeg har nu nrmet mig Grndsen af Finmarken,2080 som den nordre Deel af Dalarne alt kaldes og det er et sandt Sveitz, dertil saa beboet med venlige Mennesker, saa afvexlende og solbelyst. I Dag har jeg vret til en Kirkegang2081 hvor der var henved 5000 Mennesker i de meest brogede Kldninger, Brnene i Brandguult, Qvinderne i sorte Skjrter, rde Livstykker og hvide rmer; Mndene i mrkblaa rdbrmmede Kofter og lange, krllede Haar om Nakken, de mindste Brn vare med, saa der var et Barneskriig, men alle vare de i Gudshuus, ude paa Gravene sade Mdrene og diede de Smaae, der mylrede med Blomster og da hele Folket om Morgenen kom i Baade over Siljan Sen, jeg talte henved 30, der saae ud som Gondoler og havde 16 til 20 Aarer, det var et Maleri, saa levende, som i det brogede Syden; og hertil kom ikke den noget qvalme Duft af Sydens Jasminer og Oranger nei den friske Birkeduft. Jeg har kjrt gjennem Skove2082 af flere Miles Lngde, hvor jeg paa Hiderne speidede, ikke, om et Huus, men blot efter en opstigende Rg for dog at vide at der vare Mennesker, men jeg saae ingen, kun en dyb, stille Se aabenbarede sig imellem, og Cala lignende Blomster hilsede mig fra Bredden, hvilken Eensomhed! gjerne blev jeg her en Maaned, men desvrre, jeg har troet her var saa lidet at see at 14 Dage vilde vre nok og tog derfor mod Kongens2083 naadige Indbydelse at komme til den 4 Juli til hans Fdselsdag i Stockholm. De kan ikke troe hvor hele den kongelige Familie har vret elskelig imod mig, to Gange i een Uge var jeg til Taffels. - Men De maa hre lidt om Reisen herhid, hre den i Flugt. Det gik med Dampskib til Upsala,2084 der laante Landshfdingen2085 mig sin Vogn, og nu var jeg Vognbesidder, men hvor det ogsaa har sin Nd, saa sprang det af og saa det, saa revnede en Rem, saa gik en Snor, jeg har nu lrt saaledes at see efter, og passe paa og at Hjulene smres, at jeg nsten kan blive Vognmandskarl. - Frste Dag2086 gik godt, men den anden var meget ilde. Regnen skyllede ned, og da jeg om Aftenen kom til Zther,2087 hvor jeg havde Anbefalings Breve, var det et Veir saa man ikke kunde komme ud af Porten; her i Gjstgivergaarden vare trevne, uvenlige Mennesker, de eneste af den Slags jeg endnu har mdt i Sverrig; om Natten Klokken eet, hrte jeg vilde Skrig, jeg lukkede min Dr vel til, men lidt efter kom der Folk i Vrelset udenfor, de dundrede paa min Dr og skrege: Er her Reisende! her er Ild paa Huset! De maa nu vide, at Husene her, alle ere [af] Tr, de brnde i et Nu; jeg foer ud af Sengen, lb strax til Trappen og da der ingen Rg viiste sig, gik jeg ind og pakkede alle mine Sager sammen, bar dem hen til Trappen og gik saa ned at see efter. Ilden stod ud af to Vinduer, Spriten kom og fik slukket de brndende Vgge, men jeg sov da ikke og kjrte Klokken 6 om Morgenen afsted, men nu var min Vogn itu; jeg tog da ind i Tuna-Prstegaard,2088 det hyggeligste Sted paa hele Reisen, dannede, elskelige Mennesker, hvor jeg var kjendt og afholdt fr vi mdtes, jeg blev her en Dag og Nat, saae Egnen derom, og egenlig herfra, eller fra Zther begynder Dal-Naturen; deiligst var det ved Baadstad,2089 hvor den store Dal-Elv flyder mellem hie skovbegroede Bakker; paa et Sted hvor jeg skiftede Heste blev Manden saa glad ved at have Andersen hos sig at han trakterede med Caffe og Portviin. I Rtvik Provstegaard ved Siljan sov jeg een Nat og i hele Byen hos Doctor, Capelan og Provst gik det, ved Brnene, som en Lbeild, at jeg var der, de kjendte alle mine Eventyr; de to Baronesser fandt jeg flere Steder ligesom - Fodreisen til Amager, altsaa Andersen fra frst til sidst. Hele Midsommer Dag har jeg nu vret [i] Leksand, det er den eiendommeligste af alle Dagene; jeg skriver dette Klokken 11 om Aftenen uden Lys. - Det er ganske moersomt at Dalerkarlene kunne forstaae mig og jeg dem; flere have spurgt hvorfra jeg var og naar de hre Danmark, sprge de om vi ikke have Krig med Tydskerne der ville tage Schlesvig fra os; Pigen her i Huset sagde i Dag, Dem forstaaer jeg meget bedre end jeg forstod ifjor Franskmanden der talte franssk til mig. For et Par Timer siden havde jeg Besg af Vertindens lille Datterdatter,2090 hun er saa stor som Deres Broder Peders ldste,2091 jeg klippede for hende et Slot og hun var lykkelig, lidt efter hrte jeg udenfor en Jubel og jeg kunde ikke lade vre at lure, hele Huset var i Henrykkelse. Nu bankede det paa Dren og gamle Bedstemoder bragte mig sine Peberkager, men med den Bn om jeg ikke vilde iaften klippe hende nogle nye Faconer til Peberkager, for det kunde jeg; og nu har jeg

en heel Time siddet og klippet Mnd, Koner, Svaner og Dandserinder, og saaledes skulle nu de tilkommende Peberkager vise sig i den Stad Leksand, om de komme til at hedde Andersens Peberkager tvivler jeg paa, men Vertinden vil nok fortlle Een og Anden at der var en Fremmed, som forstod det; saaledes bliver man uddelig paa mange Maader! - Hvo skulde nu have troet det, at medens Europa omformes,2092 skulde jeg komme til Dalerne og gjre Revulution i Peberkagernes Skikkelser!

ens Bruk2093 i Dal-Elven. Den 29 Juni 1849.

Jeg har nu vret i Fahlun, seet Kobbergruberne,2094 en Stiger2095 gik ned med brndende Fyrspaane i det fle Svlg; jeg har reist gjennem Skove paa flere Mile, hvor man gjorde ny Landevei, omstyrtede Trer maatte flettes at jeg kunde komme frem, Ild var tndt rundt om, deels til at afbrnde Trstubbe, deels til at Arbeiderne kunne varme sig. Staden Gefle

er den eneste Stad jeg intet veed om, thi den har slet intet Physjonomi, seer ud, som alle kjedelige Byer, jeg har ikke et eneste Trk derfra. - Nu er jeg i Eftermiddag igjen ved Dal-Elven, har seet det store Vandfald ved Elv-Karleby, det kan maale sig med det ved Schafhausen,2096 Elven falder i to store Strmme og mellem disse ligger en skovgroet Klippe,2097 en tredie Arm af Dal-Elven gjr en Bue saaledes at den lber ud lige imod begge Faldene. ens Bruk hvor jeg skriver dette, tilhrer Baron Tamm og er den yndigste Idyl, her er friske Enge, hundrede smukke Holme, hvor Elven danner Vandfald og stille Mlledamme, her er et Sted for Elverpiger. Jeg fandt ikke Baronen hjemme, men da Brevet herhid kunde aabnes, blev efter at det var skeet, alle Dre aabnede og jeg har nylig, ganske ene, endt et ganske prgtig Maaltid af Fiske og Fuglevildt. Jenny Linds Portrt hnger i mit Sovekammer, udenfor hrer jeg et brusende Vandfald. Gid De og Deres vare her med. Lev vel.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[I Marginen paa 2. Side: ] Lad den kjre Broder Christian lse dette Brev, kjrligt trykker jeg hans Haand.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus