The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. juni 1849
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 182. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d. 5 Juni 49.

Min kjre gode Andersen! Det var en rigtig stor Glde jeg havde i Forgaars ved at modtage Deres kjre fortreffelige Brev! Tusind Tak derfor! Hvilken levende Skildring af Stokholm, der maae jo vre mrkeligt dejligt, og De kan troe Lysten til at see den herlige Stad er ikke liden hos mig. At Alle kappes om at gjre Dem det saa godt som muligt er jo i sin Orden, det vil jo vre saaledes for Dem hele Sverrig igjennem; dog er De lidt vemodig for Deres Fdreland, og kan ikke ret nyde Rejselivets Glder, hvor gjerne sagde jeg Dem ikke Noget der ret kunde glde Dem, sige Dem vi havde Fred - men det kan jeg ikke endnu, dog man taler meget om at den snart maae komme; en Ting kan jeg dog sige som maaske vil glde Dem, at i Dag staaer i et Blad at Hertugen af Sachsen Weimar er rejst tilbage,2070 og vil ikke have med det Hele at bestille. Vr nu bare rolig for Danmark, det blomstrer skjnnere i Aar end nogensinde, her paa erne ere Folk rolige og fredelige, selv Jyderne komme godt ud af det med Fjenden, det er det besynderlige ved den Krig at Folkene egentlig ere venlige stemte mod hinanden. Snart, med Guds Hjelp, skal jeg begynde et Brev til Dem med det skjnne Ord, Fred! Deres egen Sjls Kjendemrke! - Siden De er rejst er her aldeles Intet forefaldet jeg er ogsaa den elendigste Nyhedskrmmer. Derimod af Gammelt veed jeg at vi savne Dem uhyre og lnges i lige Maade efter Dem, at vi tnke og tale dagligen om Dem! Frken Bremer rejste i Lverdags2071 til Sore, hun var her i Fredags Aftes, rar og elskvrdig som altid, og sender de venligste Hilsner til Dem; De var nsten hele Aftnen Gjenstanden for vores Samtale; hun er det Menneske jeg holder meest af at hre tale om Dem. Fra alle rsteds skal jeg ogsaa bringe Dem de bedste Hilsner, vi tilbragte en Dag sammen ude paa Fasangaarden,2072 hvor Frk Bremer ogsaa skulde have vret til Middag men hun fik en svr migraine, og jeg maatte undskylde hende. Jeg glder mig til at bringe den Gamle,2073 Beskovs Hilsen, de vente derude paa Fasangaarden at Beskov og hans Hustru2074 skal gjeste dem i Sommer, talte de noget om det? - Dagligen ventes nu her i store Belt den russiske Flaade, hvad den egentlig skal, veed jeg ikke, men vore Venner ere de jo.

Senere.

Her blev jeg afbrudt af the most amiable antiquary, hvem jeg lste lidt for af Deres Brev, det fornje[de] ham meget, og han sender de venligste Hilsner. Han fortalte os om Rigsdagens Slutning i Dag, hvor Kongen skal meget net og vrdigen have antaget Danmarks Rigets Grundlov, takket og velsignet Rigsdagen, og bleven modtaget og ledsaget med enthusiastisk Hylding!2075 I Aftes taledes der om i Byen at illuminere, da Danmark nu for Alvor er traat ind i de constitutionelle Staters Rkke, men Vor Herre paatog sig det Hele, thi det var det klareste, meest straalende Maanskin til Kl. 10, da der pludselig brd et meget heftigt Tordenvejer ls, saa strkt som vel sjeldent her i Norden, Lyn paa Lyn fulgte paa hinanden til Kl 1, da det atter pludseligt blev roligt og stille i Naturen. Jeg nd den hele natlige Scene fra eet af de Vinduer, hvor man har Udsigt over Haven, Volden, Kalleboderne til Kjge Bugt, hvor Lynene fore ned i lynende Straaler; og havde mine stille Tanker derved. - Andersen, min kjre Andersen, hvor nskede jeg ikke at jeg kunde deele med Dem, nogen af den Fortrstning, af det sikkre Haab, at det nok vil gaae Danmark godt, De skal see, dette Uvejer der nu

hviler over det kjre Fdreland, vil svinde som denne Nats Uvejer, og Danmark blive dobbelt kraftig og skjn, som Naturen i Dag efter denne Nats Uvejer og Regn! - Fra den kjre Broder Chr: har jeg de kjrligste Hilsner, han er bestandig meget beskjeftiget med sin gir i Nrrejylland;2076 min Vikinge Broder Peter er jeg ret lngselsfuld efter at faae Efterretninger fra, da vi af tydske Blade see, at Geiser ved Elbens Udlb har slaaedes i et Par Timer med tydske Dampskibe,2077 men Udfaldet veed man ikke, Gud holde sin Haand over ham, som over alle vore Tappre! -

Den 6te.

Afbrudt i Gaar, kjre Andersen, vil jeg nu slutte dette og sende det ud i Verden for at opsge Dem, blodt det maae trffe Dem endnu i Stokholm; jeg haaber De er bleven holdt der tilbage af Alle de venlige begejstrede Mennesker, jeg kan begribe heller end gjerne ville holde paa Dem! Det bliver vist en magels interessant Rejse for Dem Andersen, skjn og herlig Natur, og fortreffelige Mennesker, der allevegne vil frydes ved at see Dem, De er dog ret et lykkeligt Menneske kjre gode Andersen, der saaledes kan udbrede Glde hvor De viser Dem! - Er De ikke som altid den gode elskvrdige broderlige Andersen der deeler lidt af Deres Rejses Rigdom med mig? Det er en saa stor sand Glde for mig at faae Deres Breve, og i Tankerne at kunde flge Dem paa Deres Vandringer, ja paa Kortet flger jeg Dem ogsaa, men venter Deres oplivende Beretninger for at det Hele skal faa Liv og Virkelighed. De gaaer ventelig ikke til Haparanda efter hvad De skriver, men til Gefle Fahlun og til Sen Silian; nu faaer jeg frst at vide hvordan der seer ud, thi alle andre Beskrivelser blegne for Deres, det veed jeg godt fra Bazaren2078 og tusinde andre Steder. Men nu Lev ret hjertelig vel, de venligste Hilsner fra min hele Slgt og mange mange flles Venner. Gld endelig snart med et Brev Deres troe

hengivne Sster!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost