Dato: 20. maj 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

199. Til Jonas Collin. Götheborg'ndash;20 Mai 1849.

Min kjære faderlige Ven !

hvor uendeligt kjærligt af Dem var det at De kom og sagde mig Lev vel, ja endogsaa senere, ved Toldboden De blev den sidste der fra Landjorden endnu engang sendte mig Afskedshilsen! hvor De er kjærlig og god, det rørte mig ganske. Jeg skriver strax i Dag, og dog for seent, hører jeg, til at Brevet kan komme her fra før Fredag, og da er jeg, vil Gud, i Nærheden af Stockholm; jeg kom til Götheborg i aftes og reiser imorgen Nat herfra. Det blev ikke godt Veir den lille Søetour til Helsingborg, ja da vi nærmede os svensk Kyst, gik Søen saa stærk at Dampskibet ikke turde sætte ind i Havnen, vi kastede Anker, jeg kom i en lille Baad fra Qvarantaine-Skibet og vi brugte næsten en halv Time om at roe mod de oprørte Søer; Baaden blev kastet som en Spaan om paa Vandet og jeg var dyndvaad af Søerne.–Paa Broen stod Hr Sturzenbecker og tog imod mig, Regnen skyllede ned hele Dagen, jeg maatte blive i Værtshuset, der var kjedeligt i høi Grad. – To Dage varede Reisen med Diligensen; Bøgeskoven var deilig grøn og Alt i Skaane, syntes ligesaa fremme, som i Danmark; derimod saae Halland lidt forkuet ud endnu, og Logiet i Falkenberg var ikke saa rart; jeg maatte dele Stue med en Groserer Levyson fra Kjøbenhavn, en meget venlig, talende Mand, der satte mig ind i hele sit Familieliv; Dem og alle Mennesker syntes han at kjende; det lod til at han var formuende og førte Huus, Nathanson roeste han meget. – Jeg har allerede i Dag besøgt Grev Scheel vor Consul, hvorjeg spiser til Middag; en Comerceraad og Comandeur tillige, Wiik, hvemjeg er anbefalet til af Everlöff gjør mig bekjendt med Capitainen som fører Dampskibet til Stockholm; i aften skal jeg see svensk Comedie, men den duer slet ikke siger man.–Wiik fortalte mig at der var gode Efterretninger fra Danmark, at Preusen for sin Deel vilde Fred, at Rusland havde givet sit Ulti­matum; o skriv dog ret snart om hvad godt der er, meningen Rygter! jeg kan ikke vende Tanken fra Begivenhederne hjemme, altid vender den om til disse, det er som havde jeg forladt en kjær Syg, jeg ikke vidste om levede eller døde !–Hils Jonna og Alle vore !–Jeg skriver senere til hver især.

Eduard og Frøken Bremer giver De jo medfølgende smaa Breve. Behold mig kjærlig i Deres Tanke, hils særdeles Theodor !

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus