Kjøbenhavn [ca. 1. maj 1849].
Kjære Ven!
Hvor det dog er længe side at jeg hørte fra Dem, Vinteren er gaaet og Foraaret er her med varmt Solskin og udspringende Skove, men endnu ikke med bedre Dage for mit kjære, lidende Fædreland. En uendelig fjendtlig Masse imod et lille tappert Folk, der holder paa sin Ret; der flyder meget Blod; Mennesker lemlæstes, Byer brændes af! jeg lever i en idelig Spænding, det er umueligt, at rive Tankerne bort fra de rystende Begivenheder; jeg har ikke Ro til ret at bestille noget, hver Dag ventede og haabede jeg paa Freds Budskab, paa større Magters Deltagelse for mit Danmark, men der kommer intet. Gud har anden Bestemmelse! Imidlertid glemmer jeg ikke mine Kjære ude, og mellem de Kjære, er De min ædle Ven! Nu er De vistnok paa Landet i det fredelige, hyggelige Sevenoaks, der hen flyver min Tak og min Hilsen. - Hambro har underrettet mig om at han har faaet en Vexel til Underskrift med Hensyn til Honoraret for min sidste Roman og send,t mig en lignende til Underskrift. Bogens Arkantal har De beregnet til 18 Ark. - Det var min Bestemmelse alt i Fjor at smutte til Sverrig, men jeg har ikke kunnet løsrive mig fra Hjemmet i denne bevægede Tid, imidlertid trænger jeg til at tumle mig lidt og om muligt at finde under denne Omtumlen aandelig Ro til at bringe paa Papiret et nyt Arbeide, som mere og mere paatvinger sig mig; jeg tænker om en 14 Dage a 3 Uger at være afsted, maatte dog fØr den Tid Freds Klokkerne ringe saa festligt og godt for mit kjære Fødeland; imidlertid sender jeg Dem her min Tak for Honoraret for de to Baronesser; jeg trykker Deres ærlige, trofaste Haand, gid jeg fra Deres Mund maatte hØre at Bogen var gaaet godt af, jeg har fra den kom ud, ikke hØrt det mindste og det har lidt trykket mit Hjerte at jeg slet ikke vidste om De var tilfreds. Siig mig dog lidt herom, det fylder mig saa meget! - De lovede at give til Hr. Hambro et Exemplar af de forskjellige Aviser hvori Romanen var omtalt, Hambro skriver at han ingen har faaet, tør jeg minde Dem igjen om Deres venlige Løfte. - Har De noget godt at sige mig, da er det en Velgjerning, et sandt Venskab af Dem at give mig det. - Deres Kone og Børn, Søstrene og mine andre Venner hilser De kjærlig fra mig. Dickens sender jeg her et Par Ord til; fra Bulwer hørte jeg aldrig, jeg skal i en anden Verden - om ikke i denne - skjende paa ham for hans Opførsel. - Maaskee reiser jeg lige op mod Finland og seer Midnats Solen; Frøken Bremer derimod reiser til Fyen, hele Vinteren har hun været i Kjøbenhavn, og synes at være meget opfyldt af det Friske og Gode der rører sig i Danmark, hun har skrevet et interessant lille Arbeide derom: Livet i Norden; hun er en ædel, from Natur, der seer Norden igjennem et godt Glar, man bliver hos hende selv god og bedre og nu levvel! endnu engang Tak! Gud velsigne Dem og Deres Hjem!
Deres trofast hengivne H. C. Andersen
