The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 2. april 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 2 April 1849.

Kjreste Ingemann!

De veed hvilken Betydning denne Dag har for mig, i Dag har jeg ret Lyst at vre sammen med mine Kjre, og mellem disse staaer De og Deres Kone paa en nr Plads, jeg er altsaa hos Dem, som jeg kan vre det, og frst maa jeg da takke Dem fordi De har sendt mig Deres nyeste Vrk, udtale mig rlig efter min Flelse, kan jeg ikke paa Papiret, da jeg ikke kan understrege og betone Ordene, som jeg vil! - det frste Indtryk, var, som om jeg selv sad paa selet og jorden rullede under mine Fdder, jeg saae rundt om mig store Aandens Blink, men jeg svimlede og raabte nei, nei! nu rider jeg anden Gang og er mere besindig, jeg hrer dybe Stemmer tale til mig fra Hav og Land, og jeg er saa vidt, at jeg ikke tr udtale mig, fr mundtligt, naar jeg da seer Dem ind i Deres milde ine, tr jeg den ynger Digter, bedre sprge og belres om hvad der synes mig Dissonants eller for allegorisk, dette sidste gjlder isr det lille Speilbarn, del synes mig en ypperlig Figur i et humoristisk Eventyr, men som jeg her ikke kan faae fat paa. - Slangen, Steenlandet er mesterligt givet, jeg har selv vret der, troer jeg, dog jeg tr hverken udtale Glde eller Uvished: og vil ikke fr Ansigt til Ansigt! maatte det dog snart skee, her er, foruden mig, endnu Een, som uendelig meget lnges efter Dem og Deres Kone: det er Frederike Bremer; De vil begge synes srdeles om hende, hun er en hist elskelig, ldre Pige, som med Kjrlighed omfatter Verden og Menneskene; hun holder srdeles af Dem, som Digter og skatter Dem og Deres Kone, som Mennesker, ja selv Sor, og det efter min Beskrivelse, De kan troe Regnen manglede ikke; hun bliver her, til Skoven springer ud og har halvveis bestemt at boe en 14 Dage i Sor, fordi der er stille, og fordi De og Deres Kone er der, hun er vis paa at De vilde komme til at forstaae hinanden og jeg er overtydet om, at De blive Venner for hele Livet; Frken Bremer har i sin Person just det, som jeg finder i Deres Hjem, man bliver, ved at komme her, et bedre Menneske! - Udstillingen har herlige Ting af Marstrand, og et hist characteristisk poetisk Maleri af Sonne, Slaget ved Dppel; der er i dette et Liv og en Sandhed, man seer Dyrenes Skrk, Qvget flygte, Gjssene flyve op, Storken styre lige ind paa sin brndende Rede; de fremtrngende Soldater og den dende mellem dem. - De blodige Dage ere da begyndte igjen, Freden kom ikke; hvad mon vor Herre vil bringe istand! - Tnk venlig paa mig og lad mig vide naar De snart kommer. Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 2 April 1849.

Kjreste Ingemann!

De veed hvilken Betydning denne Dag har for mig, i Dag har jeg ret Lyst at vre sammen med mine Kjre, og mellem disse staaer De og Deres Kone paa en nr Plads, jeg er altsaa hos Dem, som jeg kan vre det, og frst maa jeg da takke Dem fordi De har sendt mig Deres nyeste Vrk, udtale mig rlig efter min Flelse, kan jeg ikke paa Papiret, da jeg ikke kan understrege og betone Ordene, som jeg vil! - det frste Indtryk, var, som om jeg selv sad paa selet og Jorden rullede under mine Fdder, jeg saae rundt om mig store Aandens Blink, men jeg svimlede og raabte nei, nei! nu rider jeg anden Gang og er mere besindig, jeg hrer dybe Stemmer tale til mig fra Hav og Land, og jeg er saa vidt, at jeg ikke tr udtale mig, fr mundtligt, naar jeg da seer Dem ind i Deres milde ine, tr jeg den yngere Digter, bedre sprge og belres om hvad der synes mig Dissonants eller for allegorisk, dette sidste gjlder isr det lille Speilbarn, del synes mig en ypperlig Figur i et humoristisk Eventyr, men som jeg her ikke kan faae fat paa. - Slangen, Steenlandet er mesterligt givet, jeg har selv vret der, troer jeg, dog jeg tr hverken udtale Glde eller Uvished: og vil ikke / fr Ansigt til Ansigt! maatte det dog snart skee, her er, foruden mig, endnu Een, som uendelig meget lnges efter Dem og Deres Kone, det er Frederike Bremer; De vil begge synes srdeles om hende, hun er en hist elskelig, ldre Pige, som med Kjrlighed omfatter Verden og Menneskene; hun holder srdeles af Dem, som Digter og skatter Dem og Deres Kone, som Mennesker, ja selv Sor, og det efter min Beskrivelse, De kan troe Regnen manglede ikke; hun bliver her, til Skoven springer ud og har halvveis bestemt at boe en 14 Dage i Sor, fordi der er stille, og fordi De og Deres Kone er der, hun er vis paa at De vilde komme til at forstaae hinanden og jeg er overtydet om, at De blive Venner for hele Livet; Frken Bremer har i sin Person just det, som jeg finder i Deres Hjem, man bliver, ved at komme her, et bedre Menneske! - Udstillingen har herlige Ting af Marstrand, og et hist characteristisk poetisk Maleri af Sonne, Slaget ved Dppel; der er i dette et Liv og en Sandhed, man seer Dyrenes Skrk, Qvget flygte, Gjssene flyve op, Storken styre lige ind paa sin brndende Rede; de fremtrngende Soldater og den dende mellem dem. - De blodige Dage ere da begyndte igjen, Freden kom ikke; hvad mon vor Herre vil bringe istand! - Tnk venlig paa mig og lad mig vide naar De snart kommer. Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen. /

[udskr:] Til Hivelbaarne Hr Etatsraad, Ridder af flere ordener B. S. Ingemann i Sor

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 260-62)