The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. april 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

53.

Til E. Collin.

Hamborg den 24 April 1833.

Min egen kjre Eduard!

O, hvor jeg tnker paa Dem! Ja, jeg holder ret inderlig af Dem! mere end om De var min Broder! jeg kommer til at grde ved at tnke paa hvor langt jeg hver Dag kommer fra Dem, og dog var denne Reise engang mit hieste nske. Afskeden var mig sa[a] smertelig og tung! Louise og alle de andre saae ogsaa bedrvede ud og det var mig bittert tungt. Nu fler jeg ret hvor nr de alle ere mit Hjerte. Da Dampskibet var om Trekroner overrakte Capitainen mig et Brev fra Jette Wulff, det var saa ssterligt, saa sorgfuldt; hun talte om sine to Brdre hun nu havde mistet, der vare bortreiste, og nu om mig som den tredie, som hun neppe mere fik a see, thi hun flte at hun ikke levede lnge. Jeg blev saa bedrvet derover, og dog bankede mit Hjerte saa gladt, ved at tnke paa de Mange der holde af mig. Vi fik smukt Veir paa Sen, dog kunne jeg slet ikke sove; hen imod Morgenstunden gik stersen strk og da blev jeg meget sesyg. Der var ikke mange Pasagerer, og slet ingen Damer. Vi kom til Travemnde Klokken 8 om Tirsdagmorgen der overraskede Capitainen mig med Deres Brev! Deres velsignede, broderlige Brev, jeg grd som et Barn, men maatte stille mig i en Krog for at skjule det for de andre!

Ja, De holder af mig, Eduard! jeg fler det ret, og jeg er saa glad og dog bedrvet for at vre borte fra Dem. Tilgiv mig enhver Gang jeg har gjort Dem i mod, enhver Bitterhed jeg har flt, thi jeg har gjort Dem Uret! Det at De af slog mig at sige Du til mig, greb mig saa dybt, at jeg nu tvivlede om at De igrunden ikke havde andet end Interesse for mig. Jeg troede at De forud saae at det i Tiden vilde genere Dem i den Stilling De kom, mod mig, at vi var Du, og det har i 2 Aar piint mit Hjerte, jeg vil ikke skjule det, men nu tnker jeg ganske anderledes, det var ogsaa ondt af mig, vr ikke vred derfor! nu forstaaer jeg Dem bedre, min kjre, kjre Ven! Jeg lser Deres Brev igjen i dette ieblik, jeg maa kysse det saa mange Gange, som var det en kjr Broder jeg havde nr! O Gud, hvor lykkelig er jeg dog ikke ved Dig! Den hele, lange Tid paa Sen, gjorte Kammerjunker Du Plat sit Bedste for at muntre mig, han havde fri Befordring fra Lbeck til Hamburg og tilbd mig en Plads, saa at jeg da sparede 2 Species strax. I det jeg vilde paa Vognen kom der en Herre der skulde hjem med Dampskibet, jeg sprang da af Vognen igjen og skrev et Par korte Linier til Dem; De har dog faaet det? Saa kjrte vi den skrkkelig slette Vei til Hamburg, fra Klokken 12 til 11. Jeg blev nsten stdt itu, flte mig ogsaa syg. Thi i to Nttere sov jeg ikke. I Hamborg tog jeg og Du-Plat ind i Der Knig von England hos Marr, hvor jeg af Trthed strax sov ind, Natten kom og gik som et Nys, jeg sov i Galop den hele Nat. Idag har jeg vret indviteret ud til Middag hos en riig Jdefamilie fra Odense og imorgen spiser jeg hos Dr: Albers, saa jeg de to Dage sparer at kjbe Middagsmad, det er alt Noget! jeg er ordenligt glad derfor, thi mine Penge, stte mig ordentligt i Frygt, jeg har med den strngeste Oconomie og dog med fri Reise fra Lbeck alt givet 1279 1/2 Species ud af mine 369.

Hamborg den 25 April.

Iaftes var jeg i Theatret og saae et Lystspil: Dominique; det har gode situationer, men vilde dog neppe behage hos os. En fornem Herre maa flygte ud paa Nabotagene, for ikke at trffes hos den Elskede, han kommer da pludselig ind af Vinduet paa et Tagkammer, (det er Uveir) her sidder just en fattig Djvel der af Fortvivlelse just nu nsker at Fanden vil komme og hjlpe ham; den flygtende Herre dratter ind, forlanger hans Kjortel, giver en Pung med Guld penge og styrter afsted, og nu troer den fattige Synder fuldt og fast at det er Fanden og at han staaer i Forbindelse med ham; hvorved der opstaaer mange ret morsomme Scener. Siden efter gav Baletpersonalet fra Braunsweig en Balet der neue Narcisz, noget elendigt Gods! ussel Dands, jeg saae kun det halve, der blev ogsaa hysset. I Dag har jeg vret hos Freund der bad mig hilse alle hjemme Jeg var med henne at see en arthesisk Brnd han er med at grave, de har havt mange Maleurs, Boret er brkket, en Jernstang stikker80 nogle Alen nede og to Folk ere komne81 lidt til Skade. Siden var jeg ombord paa vort Vagtskib, hvor jeg med Mrk og Svendsen drak Hjemmets Skaal i Madera. Der var uhyre koldt, de frs om Bord, og rundt om var ikke et grnt Blad at see. Til Middag har jeg spiist hos Dr: Albers, men da vi gik gav de Fremmede, efter Hamborgmaneer, Pigen Penge for Maden, jeg maatte da flge Lands Skik, saa den forhaabede Oconomie slog Klik; ellers gjorte jeg her Bekjendtskab med en munter Mand: Dr Trier han var Dansk. Der blev talt temmeligt frit om Hjemmet, (f Ex om Oxholms Affaire) Kruse hrte jeg meget omtale a la st; men han sttes saare hit som Digter. Iaften spilles Romeo og Julie, men af Oconomie vil jeg give Slip derpaa og heller imorgen hre Titus. Fr Lverdagmorgen gaaer frst Fahrposten til Hanover. Imorges kunne jeg have reist med den, men havde ikke faaet Penge endnu hos Heyne, nu har jeg dem i skinnende Guld. Tro mig ellers kjre Ven, de sidste 2 Aar har gjort mig ti Aar ldre, jeg har ikke lnger den ungdommelige Livsglde! hvorledes vilde jeg ikke for to Aar siden have flt min Lykke, at kunne reise til Udlandet, nu virker det anderledes, men dog saa meget, at det rdder mig fra at gaae til Grunde, o gid at jeg for Dem ret turde udtale min hele Sjl, det vilde vre mig en Trst, men det lader sig slet ikke gjre! tro mig, der gives Lidelser, man ikke tr betroe, den kjreste af alle sine Venner, Forhold kan lede det saaledes. O jeg har havdt en tung Kamp, maatte synes anderledes end jeg var, i flere Maaneder, udholdt og skjult, hvad der knugede mig til Jorden, var jeg ikke kommet bort var jeg fortvivlet, at det er skeet skylder jeg ene Dem, min Fortjeneste, veed jeg nok, har her gjort det mindste! Maaskee har De gjttet Grunden til min Smerte, siig mig kun det, og da tale vi aldrig mere derom! det bliver maaskee nok bedre! Mueligt er dette ndvendigt for at gjre mig til Digter! Hils Drevsen og Deres Sster Ingeborg ret hjertelig fra mig, jeg troer virkelig at Drevsen kan lide mig, engang tvivlede jeg derom, gid han altid maa have Venskab for mig! tal til Viggo om mig, ellers glemmer han mig, det kjre Barn! jeg veed ikke selv hvorfor, men jeg elsker den kjre Dreng saa usigeligt meget. Tal imellem med Deres Jette om mig, hun har dog nogen Godhed for mig? Jeg holder saa meget af hende, for Deres og hendes egen Skyld, hun er vist ligesaa god, som hun er smuk, vidste jeg kun at hun tnkte lidt venligt paa mig! (meer i Conveluten). Hvad siger Louise? Jeg saae hendes Taare da jeg seilede bort! O Gud De kan ikke tro hvor det greb mig, jeg grder selv nu jeg tnker derpaa. O gid hun ret maa blive lykkelig! Ja Lind er vidst et godt Menneske han vil gjre hende lykkelig, som hun fortjener! hils ham fra mig, jeg tnker tidt, meget tidt paa ham, beed ham erindre mig lidt venlig! Siig til Louise at jeg saa ofte, saa saare tidt tnker paa hende som en Sster, en kjr Sster jeg er langt borte fra, o hun veed slet ikke hvor nr hun er mig! Beed hende ikke vre vred om jeg imellem syntes mindre galant, jeg meente det slet ikke ilde, hvad jeg tidt sagde var kun Spg, ikke andet end Spg. Hils Deres Moder og Fader ret meget fra mig, jeg seer i dem begge Forldre jeg har forladt! ja Eduard jeg vil vre et godt Menneske for at behage dem! Hils Deres Brdre og Gusta Petsholdt, Wanscher og Emil, glem dem ikke hos Thybergs og Viborgs! Jeg fler mig ellers ikke ganske vel, men det er sagtens Reisen og det kolde Veir. Huden i mit Ansigt er ogsaa ganske svullen, og mine Lber itu, men det gaaer snart bort naar jeg mere vnnes til Reiselivet. Nu veed jeg ikke mere at skrive om. Lev derfor vel min egen trofaste Eduard. Siig til Ludevig at det nste Brev jeg skriver er til ham, beed ham godt passe Bogtrykkeren, purre ham lidt, at Bogen snart kan blive frdig. Hold bestandig som nu af mig, ellers vil jeg fle mig saa ulykkelig! Imorgen seiler jeg over Elben, ud i den vide Verden, men mine Tanker er hjemme i det gamle Huus paa Hjrnet. Hvor det er tungt at vre ene! Mon man kan vnne sig dertil? Levvel! lev vel!

Deres broderlige

Andersen.

Hils Thieles82 og den ldre Fru Drevsen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin