The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. december 1848
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 22. December 1848.

Kjreste Andersen!

Jeg beder Dem meget at undskylde, at jeg ikke tidligere har sendt Dem min Tak for Deres smukke Bog; men Correcturer og alskens andre Forhindringer have i lngere Tid afholdt mig derfra. Deres Bog gjr et virkeligt og gte poetisk Indtryk, og uagtet jeg vel har nogle Indvendinger paa nogle enkelte Steder, saa mener jeg dog, at Totalindtrykket hvder denne Bog en smuk Stilling i vor Literatur. Man seer her som i Alt, hvad De skriver, en virkelig Digtersjl, hvori isr Flelse og Phantasie paa en smuk Maade parre sig med hinanden. Som det, der meest har tiltalt mig, maa jeg fremhve Livet paa Halligerne i 2den Deel; det er ikke blot en ny og frisk Fremstilling, hvori en forhen ubekjendt Natur afslres for os, men det er tillige den dybe Baggrund, hvorpaa Heltindens hele Charakteerudvikling er begrundet, og man begriber hende frst, naar man lrer det Sted at kjende, hvor hun har henbragt sin frste Ungdom. Overalt seer man en virkelig flende Menneskesjl og et bankende Digterhjerte i Bogen. Men nu maa jeg for at frelse min critiske Samvittighed og for Retfrdighedens Skyld ogsaa nvne noget, som mindre har behaget mig. De vil forundre Dem over, at jeg har taget Anstd af en Charakteer, som sikkert de Fleste ynde, og som Charakteer betragtet maa jeg og lade hende vederfares Retfrdighed, thi slige Charakterer findes uden Tvivl; det er nemlig Caroline Heimeran. Hun synes mig ikke at gjre det Indtryk af Elskvrdighed, som Digteren forudstter; naar hun forestiller sin Kjreste med de Ord: "Her seer De Fyren", og naar hun i Ddens ieblik siger: "Naar vi vaagne i det andet Liv, skal vi nok gjre Commers", saa synes mig, at De trder den qvindelige Gratie noget for nr; der er noget Raskfyrsagtigt deri, som skader hendes Elskvrdighed. Scenen derimod med den dde Dreng, da Dren springer op, forekommer mig virkelig sublim; det er et overordentlig deiligt Sted. Mindre heldigt synes det mig ogsaa, at De lader den for Resten yndige og indtagende Heltinde i Bogen komme frem, stttet paa en Krykke; mig synes, det skader den plastiske Anskuelse; men jeg forstaaer ret Deres Mening; thi Sjlen skal her seire selv over den legemlige Svaghed. - Tilgiv disse Indvendinger! Den unge Piges Vandring til Kjbenhavn og hendes Liv der finder jeg meget poetisk, ligeledes Begyndelsen af Bogen, isr hendes Fdselstime. Trine, der fra sit Theaterliv har faaet et Begreb om, hvad Skinnet vil sige, er en fortrffelig Person, og saaledes mange Andre. At en Knap, der springer, giver Baron Holgers Skjebne en anden Vending, er ogsaa en god Opfindelse. - Tag til Takke med disse korte Bemrkninger, og endnu engang, vr takket for Deres Roman og for den Nydelse, De derved har forskaffet os Alle.

Deres trofast hengivne J. C.

H a u c h.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (341)