Dato: 14. marts 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Marts 1833.

Gode Jomfrue Hanck!

Dem skylder jeg først og fremmest Brev. Kan De tilgive mig? Troe, det er sandelig ikke af Ligegyldighed eller af Mangel selv paa den almindelige Høflighed, men jeg har været syg, sjæle syg, saa jeg ikke engang kom til mine Venner her i Kjøbenhavn, ja – forsømte Komedien. Dersom jeg i denne Stemning havde skrevet var det blevet Klynkerie og jeg gad heller ikke, jeg gad slet intet. Men Grunden? Ja, til Kongens Fødselsdag skulde det afgjøres om min Reise, i det mindste indstilles fra Ministeriet til Kongen, men først i Dag (den 14 Marts) er dette skeet151 . Hver Ugedag haabede jeg at høre derom, og da jeg altid troede Tiden nær, udsatte jeg det med at skrive. Vil De ogsaa sige Deres gode Tante dette, derfor har hun intet Brev faaet, intet Svar paa hendes sidste venlige Linier152 ; idag kan jeg nu kun skrive et Brev og det bliver deres, kort maa det jo ikke være, undskyld da at jeg jager det afsted. Deres Bedstemoers Kommission har jeg udrettet og sender her 5 Rdlr, den lille Overrest giver hun til min Moder, som jeg ogsaa her har ladet følge et Brev med til, De lader nok Deres Pige besørge det; Men nu til Reisen dens Udsigter og Forhaabninger! – Hvor jeg længtes! O, de sidste 6 Uger har været 6 Aar, man har tiltalt mig Giften draabeviis, jeg har faaet at vide om hver ny Hindring. Tænk, der var nogle og 40 som søgte alle udmærkede Mennesker, kun en 10 Stykker kunde komme bort153 og de halve af disse havde alt bestemte Løfter fra forrige Aar. Collin, (Conferrentsraaden) var ikke længer i Kommissionen, jeg havde altsaa ingen Talsmand, Eduard var for ung og ny der, til at have Indflydelse154 , jeg maatte altsaa vente alt af Ministerne Møsting155 og Moltke156 , som jeg var fremmed for. Ja, det var deilige Udsigter! Endelig er det afgjort: "Jeg reiser!" men det skal nu først til Kongen derfor maa De og Deres Familie for Guds Skyld ikke tale derom til Fremmede, thi Kongen kan jo forandre det, han pleier vel sjældent, men man har dog enkelte Exempler; derfor stille! Sidst i næste Maaned vilde jeg da afsted, over Hamborg og Paterborn til Køln, hvorfra jeg gjør Rhintouren til Stratsburg, derfra til Paris, hvor jeg bliver i 3 Maaneder, gaaer siden ind i Sweits, og over St. Bernhard til Genua. Er det ikke deiligt! Himmelsk! Hvad siger De og Tanten? I Viinhøsten kommer jeg til Italien, besøger Pisa og Florents og er Vinteren i Rom. I Foraaret reiser jeg til Neapel, saa er det første Aar af min Reise forbi, jeg maa skrabe mig Penge sammen, thi jeg kan ikke reise for hvad jeg faaer; et halv Aar har jeg da endnu at tumle mig i og gaaer da i dette hjemad over Rom, Florents og Venedig. I Tyrol bliver jeg en Maaned og seer da hvad Vei jeg er nød til at tage hjemad, om Pengepungen strækker til, men i alle Tilfælde seer jeg da enten Wien og Prag eller ogsaa München og Nürnberg! – Gud, bare Kongen nu ingen Forandringer gjør. – Tænk Dem hvilken Touer, hvilke Egne, hvilken Afvexling, o jeg tør ikke ret tænke mig den store Lykke, før jeg er paa selve Stedet. Jeg skal da see Gletscherne og de stolte Alper, seile paa Middelhavet thi jeg vil til Ischia, maaskee til Sicilien. – Men nu noget andet! igaar gik den nye Opera Klippemøllen, det er smuk Musik, men Stykket selv er langtrukket. Der blev hysset. – Min Opera Kenilworth er nu endelig antaget, Weyse har faaet den og begyndt. Min[e] to sammenhængende Vaudeviller 1) Spanierne i Odense og 2) "25 Aar derefter", ere begge indsendte157 , jeg haaber at de nok antages. – I næste Uge skal Øehlenschlægers Oversættelse af "Garck i Bristol"158 spilles, og strax efter kommer min Oversættelse: "Dronningen paa 16 Aar", som jeg skal sende Dem. Men nu lev vel næste Gang mere og næste igjen, med Guds Hjælp fra Paris ellers Stratsburg, hilse dem alle!

Hilsen fra Fru Lessøe, hun holder særdeles af Dem! venskabeligst Digteren.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus