The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. september 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 166. Fra H. C. Andersen.

Glorup ved Nyborg 25 Sept 1848.

Min kjre ssterlige Veninde!

tak for Brevet! ethvert saadant fra Dem er saa rigt og godt, det er som saae jeg Dem ind gjennem inene i Hjertet! tak og Gud glde Dem igjen! nu sees vi snart, det er min Bestemmelse at tage herfra Onsdag og da at vre Torsdagmorgen d: 28de i Kjbenhavn, vil De, strax ved Modtagelsen heraf lade Otto Mller vide det, da jeg har tabt hans Adresse, han er da ude paa Jernbanen ved Toget som kommer om Morgenen med Deligensen,1997 og jeg kan da faae at vide af ham om jeg skal kjre til et Hotel, eller om det er saa, hvad jeg har forstaaet af Dem, at jeg en otte Dage, medens jeg hrer mig om Leilighed, kan fltte ind i Broder-Christians Vrelser, men lad mig ikke gjre det, dersom det paa mindste Maade generer, et Par Dage i et Hotel er jo intet! - Det glder mig at De har Interesse for Frken Brhmer, De maa endelig gjre hendes Bekjendtskab og maaskee den fortrffelige Sster Ida, indbyder hende og mig, ikke at glemme, en Middag naar vor gode Konferensraad er i sit elskvrdigste Humeur. Hils dem begge kjrligt og hjerteligt. Nu ere da de svenske Venner borte, igaar forlode de Nyborg; det afficerede mig at sige dem Farvel; jeg havde faaet mange kjr, de sluttede sig saa hjerteligt, saa inderligt til mig. Igaar Nat sov jeg saa godt som slet ikke; allerede Klokken eet hrte jeg under mine Vinduer, de syngende Skarer drage afsted for at opstilles og komme paa Vogne. Klokken lidt over to stode de her foran Gaarden og sang deres Morgen-Psalme. Jeg kjrte Klokken 8 til Nyborg; I Fjorden laae en Mngde Fartier med danske og svenske Flag. - Dampskibene havde Plads nrmere Broen, hvor de tre nordiske Flag vaiede. Jeg fandt strax alle mine Officerer; og gjorde der igjen en Masse Bekjendtskaber. Boghandleren i Byen sagde at han nu ikke havde en Bog flere af mine, saaledes havde man kjbt; jeg fik saa mange Indbydelser til Sverrig og selv Generalen1998 kom i det sidste Moment til mig og bad mig besge sig nste Aar, hans Sn skulde komme med Vogn 6 Mile efter mig, naar jeg blot vilde skrive forud. - De viiste mig Alle saa megen Kjrlighed at - ja, det er underlig at maatte sige - jeg syntes ikke jeg var i Danmark, - men i Engeland, Holland eller Tydskland; det beslgtede Sprog gjorde mig det dog saa hjemlig; jeg var ved at grde og flere af Officererne havde Taarer i inene; flere vinkede srskildt til mig efter at det sidste Hurra havde runget. Der var et smukt Frokost Arangement paa Postgaarden; Nogle Nyborg-Borgere indbd mig og bad mig holde en Tale, men jeg undskyldte mig for begge Dele, jeg var saa grebet, jeg kunde ikke holde ud at sidde der til Skue. Hvor det er deiligt at kunne elske Menneskene! Deres Broder Peter var der med sit Skib1999 og tnk Dem, det fik jeg frst at vide da jeg kom hjem, det var ret kjedeligt, jeg havde saa gjerne trykket hans Haand!, beed hans Kone skrive ham det til; jeg begriber heller ikke at vi to slet ikke mdtes. Jeg blev indbudt at spise ombord paa Freia ,2000 men maatte afslaae det, da den gamle Excellense ventede mig; jeg traf ivrigt en livlig, vakker Seofficer, Roepsdorff2001 der har vret Missionr i Ostindien, han syntes glad ved at see mig og sagde at jeg var en meget kjendt og afholdt Forfatter i Ostindien, den eneste fra vort Land man kjendte der; nu er jeg indbudt igjen paa Onsdag til Middag ombord paa Freia, de sagde at Post Dampskibet nok holdt og tog mig op fra deres Farti, men det tr jeg dog ikke vove at vente, og opgiver saa Middagen. Hele Natten har det blst haardt jeg har tnkt meget paa de svenske Venner som ere ude og ikke sevante. Jeg hrer rundt om saa mange nette Trk om dem; de savnes af hele Egnen. Selv Tjenestefolkene her, der dog havde doppelt Arbeide ved den store Indqvartering, beklage at de reiste; der er lagt et mgtigt Fr-Korn i selve Folket til Nordens Eenhed. - Det ulykkelige Tydskland! dets store Eenhed der ingen er, delgger tusinde Uskyldige! - Det er jo en Vanvid der er over det Land! rdsomt seer der ud i Frankfurth!2002 - det maa vre skrkkeligt for hver den fra hvem Forargelsen kommer!2003 Gud vaage over Danmark og Sverrig, gid dog Freden komme og blive hos os. Lev vel!

Deres broderlige Ven! H. C. A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost