The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. september 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

223. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg den 14 Sept 1848.

Kjreste Ven!

Det er, synes mig, en halv Evighed siden jeg fik Brev fra Dem; ja, jeg har nok heller ikke skrevet lnge, imidlertid har jeg nsten hver Postdag havdt stor Post til Kjbenhavn, i Anledning af den engelske Udgave af Romanen, men jeg vilde ikke plage Dem og da jeg kunde overdrage Alt til Lohmeyer gjorde jeg det. Jeg havde spurgt Bentley til Raads om hvem af flere opgivne Personer i Engeland og Skottland jeg skulde dedicere Romanen og i Indledningen til dette Sprgsmaal havde jeg hfligviis skrevet, at dersom han ikke havde vret min Forlgger, da havde jeg dediceret den til ham, men nu skrev Bentley, at den Grund maatte ikke afholde mig, da han tidligere, f Ex af een af deres meest populre Forfattere havde faaet en Bog, uagtet han var Forlgger. (Byron har dediceret sin Boghandler Murray.) Altsaa dedicerede jeg strax Bentley den ny Roman, men nu maatte der en Dedication, en Slags Indledning, denne skrev jeg og sendte Lohmeyer og da Romanen alt er ude i London til den 20de, hvis jeg har forstaaet Bentley ret, lod jeg Lohmeyer strax overstte og besrge samme afsted, men da jeg fik en Afskrift saae jeg en ganske grsselig Misforstaaelse, nemlig at han havde oversat Byrons Bjerge, hvor jeg havde skrevet Burns Bjerge, saa maatte jeg skrive igjen og igjen. Nu haaber jeg det er i Orden. Fra Deres Fader fik jeg et Brev hvoraf jeg seer at nu var anden Deel reenskrevet af Romanen, jeg formoder at De har givet Lorck fr han reiste, frste Deel, nemlig det Manuskript jeg har rettet i; har De ikke gjort det samme med anden Deel, (ligeledes det jeg har gjort Rettelserne i), da beder jeg Dem at De med nste Dampskib sender ham det og lgger medflgende lille Brev indeni; har De alt afsendt anden Deel, da vil De vre saa god at sende Brevet hen til Lorcks Svoger Delbanco og bede ham, med det allerfrste Brev han afsender, at lade mit komme med inden i.

De Svenske ere endnu her paa Glorup, Fredag eller Lverdag tror de at blive indskibede; jeg synes egentligt ikke om at de forlade Fyen, saa lnge at de fjendtlige Tropper ikke ere ude af Schlesvig. Sagerne staae jo meget underlige derovre, jeg begriber ikke hvad Enden bliver; jeg tnker vi tilsidst alliere os med Preusen og disse slaae til derovre. De Svenske her ere alle meget elskvrdige Mennesker; deres Gudstjeneste om Aftenen paa Landeveien, som tidt bivaanes af vore gamle Bnder, der staae med blottet Hoved og foldede Hnder har noget hitideligt. I Sndags var her svensk Gudstjeneste paa Glorup; hele Regimentet med fuld Musik, de spillede en Marsch af Kong Oscar, marscherede op i den inderste Gaard, stillede sig her i en Fiirkant, Officererne forrest; over Steengelnderet paa den hie Trappe var lagt et Teppe, her stod Prsten; Soldaterne sang til Musik en Psalme, der bragte mig Taarer i inene; Solen skinnede paa Pikkelhuerne, det var en stormende Blst; Porte, Dre og Vinduer vare opfyldte med Mennesker. De vise mig Alle megen Opmrksomhed, forleden kom 1 1/2 Miil herfra en Soldat med et Digt til mig fra sin Major, det frste jeg lste var at jeg sad hit oppe han stod nedenfor, og jeg spurgte i Uskyldighed Solda[ten] staaer Majoren ned[e] i Haven? jeg troede ikke det var poetice talt. Vi har en meget vakker Oberstlieutenant, og flere af Officererne have seet Svendborg fordi at de kjende Spelmanden fra Svendborg. Een havde i Svendborg spurgt om hans Huus var her og de havde der troet at det var Stadsmusikanten og viist dem hen til ham. Er det ikke en god Historie, men denne sidste har jeg selv lavet. Hils Deres Kone, Brnene og hele Amaliegaden.

Deres trofaste Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter