The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 12. september 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 161. Fra Henriette Wulff.

Kh. d. 12 Sept- 48.

Min kjre broderlige Ven! Da De jo egentlig ingen god ide har om mig som praktiskt Menneske, kan De troe jeg har gjordt mig Umage for at vinde Deres gode Tanker i den Retning, og strax ved at modtage Deres Brev, vandret i Storm og Regn til Bissen, for at drive paa Afstbningerne, og jeg kan bringe Dem det glade Budskab at sidst i denne Uge

ere de frdige; Deres Buste er kommet hen til Afstberen for flere Dage siden, og Bissen vilde selv gaae derhen i Eftermiddag, men da han troede dem nsten frdige, talede jeg ikke om Deres nske med Intet af borttage af Brystet, og De kan troe det ogsaa er godt for Busten, at den lille Forandring gjres. Skjndt jeg savnede Dem inde ved Siden af Jenny Lind,1964 trstede jeg mig med at De nu blev saa mangfoldiggjordt; jeg bad Bissen besrge 8 Exemplare som De nskede. Saa De seer De vil finde dem frdige ved Deres Hjemkomst, og De kan troe jeg glder mig til det jeblik De uddeler Deres milde Gaver, da jeg jo veed, jeg er saa venligen betnkt af Dem!

Hvad det Andet angaaer om Lejlighed, da skal ikke allene Otto M: see ud efter Bolig til Dem, men baade Sster Ida og jeg skal see efter i Avisen, og vandre hen og see paa hvad der kunde forekomme; vi kan dog bedre see om det kan vre hyggeligt for vores gode kjre Andersen med Soel og Andet Mere; og jeg skal da aflgge Rapport, og indhnte Deres Mening. - Hvor Deres Brev i Dag var rart og godt, jeg kunde saa godt forstaae Deres Kjrlighed til Eensomheden derude, men det er ikke den Samme som paa Fan Andersen, thi Eensomheden der

er af en anden Art, det er den besynderlige Mangel paa Trer, paa al vegetation, paa Fugle, ja paa Indsecter, paa Alt, uden det umaadelige, det evig vaade og brummende Hav - og Himlen; thi Sandet man vader i, er en uendelig rk. Nu, hvorom Alt er, har det Ophold gjordt et dybt Indtryk paa mig, og gjordt mig godt! - Nu har jo de Svenske forladt Fyen, jeg kunde godt lide af dem, at de vilde skuldre for store Skalden havde de strax vi[d]st det var ham de mdte, ja det er et herligt Folkefrd det Svenske! Her hos os strmmer Regnen ned den eene Dag som den Anden, bare vi ikke blive til Fiske allesammen. Fra Kock skal jeg hilse Dem paa det allervenskabeligste, siden Deres Skrivelse, for hvilken han takker Dem meget, har han uafladelig vret paa Rejser, han beder mig sige Dem, at efter Deres Brev fra Reventlau har han nu skrevet til Jerichau og fremstillet ham Sagernes Stilling, samt henstillet til Kunstnerne hvad de i dette Tilflde vilde gjre. Nu kommer jo Jerichau hertil, da bliver der vel taget en Bestemmelse; til London kan der vel nppe mere vre Tale om at sende Billederne, og det staaer saaledes hen for det Frste. - De sprger kjreste Ven om Vaabenstilstanden? Hvad vi haver faaet? Jeg synes ikke Andet end Vrvl! Og sprger jeg Sagkyndige Mnd om det, bliver dog resultatet at det hele er Vrvl! Det synes mig er grumme lidt for den lange Venten og de tallse Underhandlinger, mais que faire. Ingen her veed Noget Bestemt, og man bliver tilsidst gandske kjed af at sprge. Vores elskvrdige Oldgransker er kommet hjem, han er Een af dem der dog giver den sundeste Fork[l]aring, thi diplomaten - Proteus fra Island er gaadefuld, hemmelighedsfuld og fuld af alslags Visvas, som jeg aldrig bliver klog paa, ellers er han god og elskvrdig som altid. Vores egen Broder Christian er gaaet med Kongen til Snderborg,1965 Broder Peter transporterer Fanger med Gejser, og dette Sidste tyder dog paa en Slags Forsoning, nu faae vi see. Her hjemme i det stille hyggelige Hjem gaaer Alt sin givne Gang. Ida hilser Dem paa det venligste, de sde Drenge takke for Deres venlige Tanker og hilse, som unge Beundrere og Elskere af H. C. A. br gjre! Ego conserverer uagtet det evige Regnvejer og graa Himmel et Solskins humeur, lser Dickens og elsker ham meer end nogensinde, hvilket Menneske! - hvor han

kjender Menneskene, med deres mrke og lyse Sider, og hvor har han altid Kjrlighedens Kaabe ved Haanden for at kaste over de Mrke; jeg treer sommetider det er en Engel! Har De lst Dombay and Son?1966 Frste Deel, til hvor lille Paul der, er noget af det Dejligste jeg har lst. Men seer De, en dobbelt Glde har jeg altid ved at lse Dickens, da han idelig minder mig om en Ven jeg har, der er af samme Natur! Er jeg ikke meget lykkelig Andersen? At kjende

Mage til Dickens? At kunde holde af ham og kalde ham Broder! Det er dog en dejlig Verden vi leve i, her er saa meget Godt! Og derfor Andersen min Brodere maae De ikke have LvfaldsTanker, De maae ikke sige De bliver et gammelt Menneske, De som bliver evig ung, om De levede 100 Aar. Har De

ingen Ungdom haft? Ja det kommer an paa hvad De kalder Ungdom; som Jrgen Lorck? nej det har De jo ikke; men som de dleste, de bedste Nature, Gud lader vandre her! Ja det har De haft og har, og vil blive ved at have naar de Andre slve og Ynkelige synke ned. Jeg aabner mit Brev igjen, for at sige Dem, at i dette jeblik kom Otto M: fra et Sted paa Kongens Nytorv, hvor jeg havde bedet ham see om Vrelser. Det er i Petsholts1967 forrige Gaard, ved HovedVagten, 2 Vrelser ud til Torvet, meget smukt meublerede, Teppe paa det eene Gulv (dersom De

bliver Lejeren) Alt Linnet saa ofte De

nsker og Opvartning - Prisen 16 Rld om Maaneden. Hvad der kunde vre at sige imod er at der neppe kan komme Soel, efter den Beliggenhed, og at Assessor Collin1968 boer paa samme Gang, veed jeg ikke om vil genere Dem. Jeg skal i Morgen gaae derhen, og faae Madamen til at holde Vrelserne ledige til jeg kan faae Deres Svar, derfor et Par Ord saasnart muligt. Vil De ikke have denne Lejlighed, da sig det blodt, vi skal nok finde Andre at proponere Dem. Lad mig sige Dem Farvel for i Dag her inden i Conveluten; ved at tnke paa Dem, kom jeg saaledes ind i det, at jeg reent glemte at jeg maatte dog ende engang. Jeg faaer jo Brev med det Frste, og det varer ikke mange Dage fr jeg tnker at kunde give Dem Underretning om Digterens Hjem.1969 Levvel kjre gode Andersen, Hvor glder jeg mig til engang igjen at see Dem!

Deres trofaste Ssterlil Henriette Wulff.

[Udskrift

]

Hr H. C. Andersen

Ridder af flere Ordener

Glorup pr Nyborg.

fr:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost