Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. marts 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

49. Til E. Collin.

Kjøbenhavn den 7 Marts 1833.

Kjære Collin!

De har saa ofte sagt mig Deres alvorlige Mening og selv om denne har – jeg vil ikke sige saaret, men bedrøvet mig, var jeg Dem altid hjertelig hengiven; lad mig nu ogsaa engang tale saaledes med Dem! – Jeg er jo meget overspændt, deraf kommer det, at jeg ogsaa har kunnet indbilde mig at finde i denne Verden hvad jeg kalder fortroligt Venskab; der var noget hos Dem, der tidligt trak mig til Dem, Meget jeg agtede og fandt saa smukt, De viiste Interesse for mig og jeg ønskede at bringe denne videre, jeg ønskede at vinde Dem som Ven, saaledes som man kun har faae, Og jeg har gjort Alt derfor, friet mig efter Dem, selv hvor Deres Mening streed i mod min; jeg indseer nu nok, at jeg slet ikke er Dem, hvad De forlanger og kan forlange, daglig fjerner De Dem mere og mere fra mig, – just nu, da saa meget griber ind i mit Liv og virker forstyrrende paa mit Sjælelige, nu trængte jeg til en Ven, – taler De neppe til mig. – Jeg føler, der ligger noget Tryglende, noget Hæsligt i denne Plagen om Medfølelse, men min stolthed gaaer under for min Kjærlighed til Dem! jeg holder saa usigelig af Dem og fortvivler over at De ikke kan, ikke vil være mig den Ven, som jeg, var vor Stilling omvendt, vilde være Dem. – Kan Deres nye Forret­ninger da gribe saaledes ind i Deres Liv, at de gjør Dem ligegyldig for den inderligste Hengivenhed? – Hvad har jeg gjort? Hvad er der i min Cha­racteer der er Dem imod? Siig det! Er det den samme uforklarlige Følelse, De engang udviklede for mig i et Brev til Svar paa en ulykkelig Bøn, der holder Dem fra mig? Sing mig det kun, jeg maa vænnes til at miste! Alt hvad der engang kommer mit Hjerte nær, gaaer strax til Grunde for mig! De kan ikke skaffe mig bort, sætte mig i en nye Tumlekreds, men De kunne som Ven, mere end noget andet Væsen, trøstet mig, og det vilde De vist have gjort, var det mere end Interesse De havde for mig! Tro ikke at jeg gjør Dem ganske Uret, at det er min Sygelighed der udspinder disse Traade hvorved jeg hænger mine Griller! nei Eduard, De har i den sidste Tid været noget mindre god mod mig! ja, jeg tvivler alt saa meget paa Dem, at jeg selv ved denne Hjerteudgydelse troer ganske at have tilintetgiort Deres sidste Godhed for mig! men eengang vil De dog ret komme til ­at kjende mig, ret forstaae hvor meget jeg var Dem, skjøndt den fattige Ven aldrig har kunnet gjøre det gjældende. Lev ret vel! i Deres kommende Stilling vil De faae mange Venner, men ingen der vil elske Dem som78 jeg.

Deres

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin