The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. marts 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

49. Til E. Collin.

Kjbenhavn den 7 Marts 1833.

Kjre Collin!

De har saa ofte sagt mig Deres alvorlige Mening og selv om denne har jeg vil ikke sige saaret, men bedrvet mig, var jeg Dem altid hjertelig hengiven; lad mig nu ogsaa engang tale saaledes med Dem! Jeg er jo meget overspndt, deraf kommer det, at jeg ogsaa har kunnet indbilde mig at finde i denne Verden hvad jeg kalder fortroligt Venskab; der var noget hos Dem, der tidligt trak mig til Dem, Meget jeg agtede og fandt saa smukt, De viiste Interesse for mig og jeg nskede at bringe denne videre, jeg nskede at vinde Dem som Ven, saaledes som man kun har faae, Og jeg har gjort Alt derfor, friet mig efter Dem, selv hvor Deres Mening streed i mod min; jeg indseer nu nok, at jeg slet ikke er Dem, hvad De forlanger og kan forlange, daglig fjerner De Dem mere og mere fra mig, just nu, da saa meget griber ind i mit Liv og virker forstyrrende paa mit Sjlelige, nu trngte jeg til en Ven, taler De neppe til mig. Jeg fler, der ligger noget Tryglende, noget Hsligt i denne Plagen om Medflelse, men min stolthed gaaer under for min Kjrlighed til Dem! jeg holder saa usigelig af Dem og fortvivler over at De ikke kan, ikke vil vre mig den Ven, som jeg, var vor Stilling omvendt, vilde vre Dem. Kan Deres nye Forretninger da gribe saaledes ind i Deres Liv, at de gjr Dem ligegyldig for den inderligste Hengivenhed? Hvad har jeg gjort? Hvad er der i min Characteer der er Dem imod? Siig det! Er det den samme uforklarlige Flelse, De engang udviklede for mig i et Brev til Svar paa en ulykkelig Bn, der holder Dem fra mig? Sing mig det kun, jeg maa vnnes til at miste! Alt hvad der engang kommer mit Hjerte nr, gaaer strax til Grunde for mig! De kan ikke skaffe mig bort, stte mig i en nye Tumlekreds, men De kunne som Ven, mere end noget andet Vsen, trstet mig, og det vilde De vist have gjort, var det mere end Interesse De havde for mig! Tro ikke at jeg gjr Dem ganske Uret, at det er min Sygelighed der udspinder disse Traade hvorved jeg hnger mine Griller! nei Eduard, De har i den sidste Tid vret noget mindre god mod mig! ja, jeg tvivler alt saa meget paa Dem, at jeg selv ved denne Hjerteudgydelse troer ganske at have tilintetgiort Deres sidste Godhed for mig! men eengang vil De dog ret komme til at kjende mig, ret forstaae hvor meget jeg var Dem, skjndt den fattige Ven aldrig har kunnet gjre det gjldende. Lev ret vel! i Deres kommende Stilling vil De faae mange Venner, men ingen der vil elske Dem som78 jeg.

Deres

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin