The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. august 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 156. Fra Henriette Wulff.

Fan d. 20 August 1848.

Min kjre gode broderlige Andersen!

Var det ikke en kjr Vane, fra mine tidligste Aar daglig venligen at tnke paa Dem, da vilde det vre en reen Umulighed for mig at lade vre her paa denne lille e i Vesterhavet, der saa ofte kalder mig Billeder frem for Sjlen, som jeg skylder Deres herlige og skjnne Beskrivelse af Hallierne, eller Haligerne (jeg veed ikke hvilket). Thi vel er der vist Forskjelligheder mellem de mere sydlige er og denne, den Nordligste, dog alligevel er Alt mig saa bekjendt som havde jeg seet det fr, og det er jo gjennem Deres fortreffelige Skildring at jeg har gjordt det Bekjendtskab. Naar det er Ebbe og Havet er lbet bort, efterladende store Strkninger Sand, og det saa atter kommer ind, stiger og stiger, staar altid Scenen med Elisabeth og den lille Dreng1935 mig for jet, og jeg maae gyse, som ved Deres Beskrivelse. For en Dag eller to, troer jeg nok det kunde interessere Dem, at see Fan, men lnger - nej kjre Andersen, saa blev De lidt utaalmodig, thi Eensomheden her, det forladte i Naturen er det vist sjeldent at finde Magen til. Den Jydske Hede er munter og oplivende i Sammenligning. Min strste Fornjelse bestaaer i, at gaae ind mellem Klitterne her paa Nord Vest Kysten og der at lgge mig i en eller anden Klft i det blde Marehalm, og lse med Accompagnement af Vesterhavets besynderlige alvorlige Brusen. Intet har nogensinde gjordt det melancolske Indtryk paa mig som denne e, jeg siger det til Ingen her, det var jo Synd, da jeg mrker det er ikke saaledes for dem. Man kan vist komme til Eftertanke her, Andersen, men det er jo godt for os Mennesker engang imellem. Jeg fler Alt klarere og tydeligere, men roligere end ellers. Jeg tnker saa inderlig kjrligt paa Alle kjre Fjerne, og hvrt lille Ord jeg kunde have gjordt dem imod med, smerter mig dobbelt, derfor er jeg ogsaa kommet til at tnke paa vores sidste Samtale, hvori jeg sagde Noget der i jeblikket bedrvede Dem; De maae ikke tnke uvenligt paa mig derfor, hvad jeg sagde gik jo ud over mig selv, og det var mig der skulde vre bedrvet, hvis det var sandt, men jeg kjender Dem jo som min egen Broder, og tvivler aldrig paa det broderlige Sindelag De saa trofast har vist mig, saalnge jeg kan hudske! - De vil ret snart skrive mgg til, enten De saa er i Kjbh eller paa Glorup, jeg blev lidt bedrvet sidst at jeg ingen fik, men nu bliver det nste Gang, ikke sandt? Og ret omstndelig vil De fortlle mig om Dem Selv

frst og fremmest og hvad der foregaaer der ude i Verden, thi jeg lever som i Saharas rk, dog med Guds Hjelp er jeg d. 28d atter hjemme hos Mine, skjndt det vil ret gjre mig ondt at forlade min stakkels Broder i denne Eensomhed.1936 Vores Fart hertil vil De have hrt om, hvis De har lst mit Brev til Ida og Chr: den gik fortreffelig jo, Hjemtouren vil gaae over Grimsteddal1937 paa Heden, Weile, Horsens, Skanderborg, Aarhuus og med Iris hjem. Weile glder jeg mig ret til, jeg vil strax ud til Jellinge Kirke for at see Gorms og Thyras Gravhje, har De seet dem? Skulde De paa Deres Vandringer see the most amiable Antiquary, jeg mener naturligviis Worsaae, da hils ham ret meget fra mig, og fortl ham lidt om min Fart, og at jeg skal see Jellinge, han har saa ofte fortalt mig derom. - Gud veed om dette nu trffer Dem hjemme eller paa Deres Fdee; da jeg paa Rejsen hid, kjrte gjennem Wissenberger-Skovene, kan De jo nok tnke hvem jeg idelig mindedes.1938 Hvor Fyen er et yndigt Land! et pragtfuldt Land! et Land jeg ret holder af, har det ikke frembragt min kjre, gode Broder? Men nu maae jeg slutte; hils hvem af mine Venner De trffe paa enten hist eller her! Vr nu ret rask og fornjet, og skab den nye Roman i dens ldre Sskendes Billede meer kan man jo ikke nske af Godt! Skriv mig endelig strax til og tnk venligen og godt paa

Deres trofaste Jette.

[Udskrift

]

Hr H. C. Andersen Ridder af flere Ordner

Glorup pr Nyborg.

fr.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost