The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 17. februar 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 14. Fra Henriette Wulff.

Sndag Formiddag [17. Februar 1833].

I dette jeblik kom jeg ind i Stuen, og saae Deres Brev til mig, ligge paa Bordet. Kjre Andersen, De har ret gjordt mig ngstelig; eller er det blodt Deres sdvanlige Tvivl, uden Grund, som jeg haaber, der nu ogsaa farer i mig. Veed De noget bestemt, om Bestemmelsen , saa sig mig det ligesaa godt strax, uden at forberede mig, jeg vil tage mig det lige nr, at have skuffet Deres Haab, som det vil gjre mig ondt for Dem, dersom der blev intet af Rejsen. Men jeg haaber til Gud at De blodt frygter; men Intet veed med Vished. De er ellers bestemt vred paa mig, kan jeg mrke, siden De hvrken har vret her i Gaar eller Forgaars, og det er virkelig Synd af Dem; men jeg vil ikke beklage mig, for har jeg virkelig vrvlet til den hje Grad, og vildet bilde Dem med Vished Noget ind, der ej skedte, fortjner jeg det, og meget mere, som jeg nok skal faae af mig selv! Jeg vil aldrig kunde tilgive mig det! - Det var ret slemt jeg ikke fik talt [med] Dem i Dag, og jeg beder Dem ret indstndigt strax at lade mig vide, dersom De har faaet Afslag paa Deres nsker! Dog jeg kan endnu ikke slippe det Haab, at det endnu kan blive godt! De er ret bedrvet stakkels Andersen, og jeg vil saa gjerne opmuntre Dem lidt; men Evnerne ere altid svage, isr i Dag efter en svnls Nat, og isr efter Deres Brev, der har jaget den meest paniske Skrk i Livet paa mig. De troer at fordi jeg som oftes[t] spger derover, ikke fatter, hvor virkelig ndvendig det er for Dem at blive lsreven fra Alt dette ; jo min kjre Ven! jeg fler det fuldkomment, og nst efter Dem vil De see, Ingen skal glde sig mere ved Deres Lykke, end Deres gamle Sster og Veninde, vis eneste Glde det virkelig er at dele sine Kjres; det tr jeg nok sige om hende! Men hr nu min kjreste Hr Ego, slaae alle Griller af Hovedet, de hjelpe dog til Intet. Og hold Dem til det ypperlige Ordsprog: At det er ikke vrd at tage Hatten af, fr man seer Manden. Lad Manden vre den fortrffelige Edouard, som De gjr lidt Uret; men som jeg for vist haaber De ikke skal tage Hatten af for, men snart falde om Halsen. - Ach jeg vilde ret gjerne passiare lnger med Dem i Dag, siden vi skal nu conversere paa den Maade; h bien jeg holder af alle Manere at tale med mine Venner paa; untagen til Vogns, for der sover jeg helst; men jeg maae dog sige Stop, da mine jne ere trtte.

Vi sees vel snart, maaske i Eftermiddag? indtil da, som bestandig er jeg, wehrtester Hr Ego Deres uforandrede hengivne

Henriette Wulff.

[Udskrift] ST

Hr Cand:philos:Andersen.

Store Kongensgade.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling