The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 12. juni 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg den 12 Juni 1848.

Min kjre ssterlige Veninde!

strax ved Modtagelsen af Brevene fra Dem og Deres Broder, skrev jeg igjen; der er nu gaaet lang Tid, jeg har ikke hrt et Ord, og da falder det mig ind, at De mueligviis har tnkt, jeg sad i Sor, har De skrevet derhen med Frken Cold; - jeg er blevet her paa Glorup lngere end jeg frst havde bestemt; Excellensen fik Bud om at han fik svensk Indqvartering,1883) 16 Officerer, 20 Spillemnd og Underofficerer etc. og saa maatte jeg jo blive at tage imod de gode Naboer, men tnk Dem, de ere slet ikke komne til os, men blev lagt ind i rebk, der er en halv Miil herfra; igaar fik vi da en Capitain og to Lieutenanter her hen at spise med os, den ene havde det underlige Navn: Nat og Dag ; jeg tnkte paa Minna og Brenda i Srveren og paa Bulvers Nigth and Morning thi kun der har jeg truffet slig Benvnelse, imorges ere Svenskerne dragne mere Vest paa! Landingen, da de kom, fik jeg heller ikke at see; jeg kjrte til Nyborg om Morgenen, den Dag de skulde komme,1887) ventede der hele Dagen, men frst mod Aften inedes Fartierne og da man sagde at de ikke gik i Land ud mod Natten og det ikke [var] muelig at drive en Seng op for mig i Nyborg, saa maatte jeg kjre slukret hjem! - Jeg seer af Aviserne at Berling1888) er blevet Etatsraad og Ridder af Danebrogen. Hvad Nyt ellers? Jeg faaer ikke Brev fra en Eneste, Eduard Collin undtagen, der imellem sender mig nogle Linier.1889) Fra Frken Brmer er i Kjbenhavn indtruffet til mig en ny Roman,1890) der skal udtale svenske Sympatier for Danmark, jeg har med Bogen faaet et Brev, saa varmt og inderligt for den danske Sag; men naar, naar, kunne vi tnke paa at flette Egelv og raabe Hurra! naar kommer Freden? Mit Hjerte lnges efter den! Hver Dag lytter jeg efter Kanontordenen, hver Aften tnker jeg saa underligt bevget paa, hvor mange ine der den Dag har lukket sig, hvilke Kjre vi have mistet. Der ligger vel noget stort og smukt i saaledes at falde, men de som leve og lide! det at snderlemmes er grueligt, er umenneskeligt! Krigen er et afskyeligt Uhyre, der lever af Blod og brndende Byer! - Der er ogsaa ieblikke jeg flger det Hellige der gaaer i dens Fodspoer, jeg kan aldrig lse et delt Trk, et Hjertets Ord eller Handling derfra, uden jeg fler et Begeistrings Gys, saa Taarene komme mig i inene; var jeg skaaret af et andet Tmmer, end jeg er, da gik jeg med, men nu duer jeg ikke der til. De smiler! men det forsikkrer jeg Dem, lbe for Fjenden vilde jeg ikke, men bange, rdsom bange vilde jeg vre, men husk paa, at vre bange er ikke at vre feig, det frste kan man ikke selv raade for, det andet ligger i vor Villie! - Hils Deres hjertensgode Sster og hendes Mand, hils alle Snnerne, mon Jrgen tnker lidt paa mig. Hvor seiler gir?

Og nu et kjrligt lev vel,

Deres broderlige H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus