The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 2. juni 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

215. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg anden Juni 1848.

Kjreste Ven!

Da jeg skrev sidst og sendte Dem Afskriften af mit engelske Brev var jeg, som De nok mrkede, rgerlig, nu finder jeg derimod at det maaskee ikke engang var vrd at tale videre derom, det er at give den hele Sag en Vigtighed, den ikke betyder. Er der endnu intet skeet, saa lad det ligge, er der derimod, nu, saa er det ogsaa godt'ndash;saa er det Skjbnens Styrelse Jeg skriver i Dag meest for at sladdre lidt med Dem, sige Dem, jeg lnges efter Dem, at jeg har faaet Slutningen af Romanen og at De kan sige Deres Jette at sidste Deel dog vistnok er den bedste. I Dag har jeg vret 3 Uger paa Glorup, jeg reiser herfra paa Tirsdag?Morgen, men om jeg gaaer lige til Sor, eller'ndash;til Als veed jeg ikke; jeg har den gyseligste Lyst til at see lidt af Arangementet derovre, men der gaaer desvrre ingen bestemt Leilighed, der skal vre umueligt at komme under Tag og Fjenden er endnu kun en Miils Vei fra Sundet og kunde vende tilbage med Forstrkning, noget jeg dog ikke vil troe.–Dr. Winther, her paa Gaarden, var et lille Svip paa Als i forgaars og gav en levende Skildring af Snderborg: nsten hvert andet Huus var Restauration og Caffehuus. Batterierne saae saa nydelige ud, som et Have?Anlg, Dampskib kom og gik, Soldater bleve begravede, Vogne kom med Dde og Saarede.–Jeg haaber at medens jeg skriver dette Brev sidder De og skriver et lignende til mig, som jeg da faaer Sndag?Aften og altsaa endnu medens jeg er paa Glorup, alle senere Breve er det bedst De sender til Sor, post restante; gid jeg, i det Brev jeg nu forventer paa Sndag, maa finde Efterretning om, hvad Compagnie Stampe staaer ved og ligeledes Waldemar, den sidste er jo Jger og jeg troe[r] ved anden Bat: er det Tilfldet da er han nok i dette ieblik i Apenrade, hvor der ingen Fjender findes.–Vor Herre lade os faae vel hjem vore tre Kjre, Stampe, Waldemar og Theodor, den sidste seer jeg, til min Fornielse, af Aviserne, ligger endnu i smuult Vande og at hans Farti kun giver Hders Salut.–Fra Le Maire har jeg faaet to Breve, det ene at Hambro bad ham sige at han endnu ingen Penge havde til mig fra Bentley, det andet Brev, som kom et Par Dage efter, mlder at Pengene, 30 PU ere indtrufne og Le Maire underretter mig om at jeg kan hve dem hos ham, vil De bringe ham min venlige Tak fordi han har skrevet; med Pengene haster det derimod ikke fr jeg kommer til Kjbenhavn, da skal jeg selv komme at hve dem og bringe ham min mundtlige Tak, eller var det maaskee rigtigere jeg skrev denne? Hvorledes staaer det til i Amaliegaden, jeg tnker daglig paa Ingeborg og Jonna, de kjre to! de lide vist meget? Ere Alle i Byen? De selv kjre Ven og Deres, drage vel snart til Rungsted, om de ikke allerede ere det. Deres Fader haaber jeg er rask, hils ham saa kjrligt og meget.–Hvorledes gik min skandinaviske Sang ved Conserten i Casino? Hvad siger Madam Thyberg?

Som et smukt Trk herfra Egnen, maa jeg fortlle Dem, at Bnderne i rbk, hos hvem de frivillige Jgere fra Weile vare indqvarterede, gave disse deres Indqvarterings Penge og forsynede dem med Linnet fr de droge bort. Excellensen paa Glorup gav alle sine Soldater, De veed han havde 40 paa Glorup og Anhoff og 50 paa Mollerup, de Penge han daglig fik for dem (12 b); som tildeeltes dem da de brde op.–nu venter man Svensketropper. Hvad skulle de i Fyen? gaae de ikke over at slaaes med?–Jeg vil saa gjerne snart have ende paa Krigen, see Menneskeliv frelst og igjen tnke paa Enighed og Kjrlighed.–Ordsproget siger: Krig har smukke Blomster men onde Frugter, jeg synes den har slet ingen Blomster!–Nu lev vel! Gid vi glade sees!

Deres inderlig hengivne Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost