Dato: 29. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 143. Fra H. C. Andersen.

Glorup ved Nyborg den 29 Mai 1848.1865)

Min kjære søsterlige Veninde!

først i Aftes fik jeg Deres og Broder Christians Brev og da der just om en Times Tid i Dag gaaer Bud til Nyborg sender jeg her en Skrivelse til Dem hver med Tak og Glæde over al den velsignede Hjertelighed De give mig! tak, tak, det gjør mig saa godt! - Nu er her igjen eensomt og stille paa Glorup, alle vore Tropper fik forleden Aften pludselig Marsch­Ordre,1866) de maatte afsted om Morgenen Klokken fire, de fleste havde været her paa Gaarden i tre Uger, saa at de ordenlig vare voxne fast; vi fik i de sidste Dage ogsaa en svensk Officeer, Mørk ,1867) en behagelig, velunderrettet Mand, der sværmede for Jenny Lind, og kjendte mig af et Portræt han havde seet i Stockholm, saa at De seer han var baade behagelig og vel­underrettet, som jeg har sagt; jeg tog iøvrig saa glad imod ham, fordi han var Svensk og en Hjælper i Nøden, spadserede med ham, talte med ham, gjorde Alt hvad jeg troede kunde vise ham det danske Sind for Sverrig. Vi fik i den sidste Tid endnu større Indqvartering, ja tilsidst kom paa een af Grevens mindre Gaarde Mollerup, ikke færre end 50 Mand, som da ikke kunde faae Senge hver, men der maatte laves Hvilesteder i Laden, en uhyre Søsterseng, eller Broderseng, skulde jeg nok skrive; den var imid­lertid paa godt Straa, Lagener vare bredte ud over, og hver Soldat fik et Sengetæppe eller Hestedækken. Alle Folkene vare ypperlig stemte til at slaaes med Preuserne. Af de mange Skildringer fra de tidligere Marscher og Slaget ved Flensborg og Schleswig, forekom mig et Moment malerisk, jeg hørte det af Overlægen; han med hele Bataillonen havde marscheret bestandig over Hede lige fra Schleswig til Weyle, ikke berørt en Kjøbstad hele den lange Vei, een Nat gjorde de holdt i en lille Landsby paa Heden, man havde hørt Skud og ventede et Sammenstød med Fjenden; Overlægen blev indkvarteret i den øde Landsbykir[k]e, denne indrettede han ihast til Lazareth, tændte et Par Lys og laae her i sin Kappe paa Steengulvet, me­dens hele Natten der hørtes Signal-Blæsen og enkelte Skud. Jeg kan fuld­kommen tænke mig Situationen. - Wrangels Brandskatten i Jylland har, som De begriber, oprørt mig i høi Grad, en saadan Uret er over al Grændse, nu har han da maatte trække af uden at naae til Yderlighederne. De arme Jyder! - jeg skrev strax et Brev igjen til Engeland,1869) det er for Øieblikket i Kjøbenhavn at oversættes, rimeligviis faaer jeg det i Dag, jeg var saa opfyldt af den blodige Uret vi leed, at jeg maatte fortælle det ud i Verden! mit første Brev til Litterari Gazette1870) har været aftrykt i flere engelske Blade og af to Breve jeg har modtaget, eet fra Billedhuggeren Durham1871) og eet fra Richard Bentley1872) seer jeg at mit Skrevne har inter­esseret meget og er gaaet omkring i Bladene. - Siden jeg nævner Durham maa jeg da sige Dem at Jenny Linds og min Buste ere, med Dampskibet Neva, komne til Kjøbenhavn, jeg har bedet Eduard Collin at tage sig af Kassen.1873) - Romanen har nu faaet Tittel,1874) den er ikke pikant, ikke lo­vende, men ret overveiet, aldeles betegnende og det er dog det vigtigste, hvad siger De om: »De to Baronesser. «

I dette Øieblik siges mig at Brevet maa bort, at Postbudet venter, altsaa lev vel! jeg faaer ikke gjennemlæst det Skrevne, tusinde Hilsener til alle Deres! man siger mig at der i dette Øieblik høres Kanontorden,1875) maaskee et Slag begynder, vor Herre give os Seier og beskjærme tillige de Uskyl­dige blandt Fjenderne, gid ikke formeget Blod udøses, men Seier, Seier maae vi have!

Deres broderlige trofaste H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost