The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. maj 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 142. Fra Henriette Wulff.

Kjbenhavn d. 26 Maj 48.

Min kjre broderlige Hans Christian!

Deres Brev af 20., som jeg modtog i Gaar, gjorde mig den inderligste Glde, med Lngsel havde jeg ventet det, og med Jubel modtog jeg det, ret Tak af Hjertet derfor! Det gjorde et saa meget gladere Indtryk, som jeg gandske kjendte Dem selv igjen deri. Forfrisket ved at leve i Guds unge herlige Natur, fri for denne kjedelige Byes Smaaligheder, begriber jeg, at De maa fle Dem aandelig og legemlig sund og strk. Gudskelov, for alle mine Kjre vilde en slig Forandring glde mig, dog for Ingen som for Dem, ikke allene fordi mit Hjerte stter Dem i Rkke med mine Sdskende, som jo nu ere mig det kjreste paa Jorden, men ogsaa fordi at De saa virker mere til Glde for Verden - saa det er lidt egoisme! Deres Roman vil afrunde sig, det Hele verdigen, og naar vi nu frst har faaet Sejer og Fred, vil det ret vre vederqvgende at lse en god Bog, som den De nu tilbereder os! - Ja Andersen, Sejer - og derpaa Fred hvor trster min Sjl derefter. Her har vret en deputation fra Weile hos Krigsministeren,1859) der sagde at nu kunde de ikke lnger holde det ud, og han svarede, at nu skulde de det heller ikke lnger. I Gaar gik den strste Deel af hvad her var af reserven, det skulde gaae med flyvende Fart, nogle sige directe til Jylland, men jeg veed Intet bestemt, da man gjerne vil holde operationerne saa hemmelige som muligt, da Fjenden jo strax veed hvad her siges. To norske Orlogsskibe ere allerede gaaede til jydske Kyst,1860) og snart, meget snart flger mere Svensk og Norsk; jeg troer vi hrer Nyt fr minst vi vente det, Gud lad det blive Godt!1861) Indignationen her er steget til det Hjeste over Wrangels Fordringer og Behandling af Jylland. Hvad mine Flelser ere i den Anledning vil jeg tie med for Dem, thi min kjre fromme Ven veed jeg vil finde mig for heftig - ja grusom -, jeg troer dog neppe jeg er det, men hvr fler nu paa sin Maade, og skjndt hjst forskjellige i saa meget, kan man dog ret af Hjertet skjnne paa hinanden.

Jeg behver ikke at fortlle Dem, hvad jeg har sagt Dem tusinde Gange, hvor De staaer herlig og del for mig, og hvor taknemlig jeg er mod Gud, der har fra min Barndom aabnet mit Sind for al Deres Fortreffelighed i saa mange Henseender. At jeg er Dem inderlig taknemlig for hver en venlig Flelse De yttrer for mig, veed De for lngst! Tak for venlig Eftersprgsel til Broder Peter, han ligger ved erne paa Vestkysten af Slesvig, afskaaret fra al communication, og er som en sand Viking eller Shane utaalmodig i hjeste Grad efter at faae Lov at slaae til og husere med Fjenden, som jeg da ogsaa haaber snart skal skee. Christian er her med sin gir i denne Tid,1862) og venter paa naar Kongen vil gaae ,til Skaane, og som man siger saa til Fyen med de svenske Prindser, men lad det blive mellem os. Kjr Broder min er rar og velsignet som altid, lidt utaalmodig over ogsaa at vente her, men trstende sig i Ven Worsaaes altformildende Nrhed, og med sine Sstre! Han skriver Dem til hermed, som De seer, og beder Dem om Noget, som jeg haaber De vil opfylde ham.1863) Det vilde vre saa dejligt at vide Dem lidt i Roe og ikke i Fugl Phnix, med drbankende Venner og Naboer. Et Brev De skrev til Hr. Grimur's Fdselsdag var han saa venlig at lade mig lse, og gldede mig derved. I Forgaars Aftes drak jeg The ombord i gir hos Broder Chr: med samme kjre Islnder, og den hjst elskvrdige Worsaae . Jeg glder mig til at bringe ham Deres venlige Goddag, som jeg veed det vil glde ham at modtage det. Ja De har Ret, det er en herlig rigt begavet Natur, for hvr Gang man er med ham, opdager man en nye Elskvrdighed. Han er af Dem, man nsker altid at vre samlet med, og derfor er det en stor Glde for mig, at dette Held er bleven min kjre Chr: tildeel, han lever daglig med ham, og de synes begge ret at fle dem tiltrukket og vederqvget af hinanden! - Gr: T. see vi meget sjeldnere, for sjeldent, da vi virkelig Alle kan saa godt lide ham; men jeg troer, entre nous, at han er lidt lunet og urolig, og har lidt spleen engang imellem; det gjr mig ondt for ham, thi han vil stde mange fra sig, der ellers vilde holde af ham, og gjre det hyggeligt og godt for ham efter bedste Evne; han interesserer mig, og jeg vilde nske han var saa lykkelig, som jeg troer, han ikke er! Her i vores stille hyggelige Hjem gaaer alt ved det gamle, Haven er yndig, og her hvor jeg sidder i Lysthuset og skriver Dem til, er saa stille og fredeligt som var man paa Landet, jeg hrer kun Fugleqvidder. De kjre Ven som lever midt i den herligste store Landlighed, smiler vel af min Njsomhed. Det maa tillige have den strste interesse i denne Tid at leve midt i Krigshren og daglig tale med vore kjkke Kjmpere, for hvem De, efter vundet Sejer vil vre en vrdig begejstret Sanger! - Jeg kan tnke at det maa have en gandske egen interesse for Dem nu at lse Walter Scott, efter selv at have besgt de Steder, han beskriver, og jeg er gandske eenig med Dem i Deres Dom om ham, thi nu kjender jeg ogsaa Een hvis Skildringer af Sted, Natur Situationer langt overgaaer hans med slaaende Sandhed, og det tegnede med faa Trk og en Livlighed og Farveprakt, som havde man et Malerie for je, eller troer selv at have seet og oplevet det! Og denne Digter-Maler er just Ham jeg grant errindrer som Barn at have hrt yttre sin naive uskyldige Beundring for Walter Scott er det dog ikke dejligt at han er nu Walter Scotts Mester? Min kjreste Andersen, undskyld nu mit lange Skriverie, men jeg kan ikke skille mig fra Dem; det morer mig at passiare lidt med Dem, jeg synes det er saa lnge siden. Kommer De snart hjem igjen? Dog br og vil jeg ikke vre saa egoistisk at opmuntre Dem til det, thi De har det jo langt bedre der end her, og vi vilde da hellere bre vores Savn med Taalmodighed. Men skrive mig til ret ja meget snart gjr De jo? Og skriv mig et Par Ord til naar De tnker at indtrffe i Byen og vil drage ind i Deres nye Logie, for at jeg kan lade Chr's Oppasser1864) vre der til Deres Tjneste; det er jo ikke sagt at Chr: er her i det jeblik, og da han boer ombord i gir, trffer et Brev ham ikke sikkert. Fra Sster Ida og Koch samt Drengene de venligste kjrligste Hilsner. Frken Cold beder Dem ogsaa meget hilse, hun rejser om otte Dage til Sore, hvor hun talede om at De ogsaa vilde indtrffe. Lev nu vel min kjre gode Andersen, Vr rask, glad og lykkelig, syng som en Nattergal, nyd Livet, glem ikke Deres Venner her, men tnk lidt paa dem, isr paa Deres ssterlig, hjertelig hengivne

Henriette Wulff.

Skriv endelig snart!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost