The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

213. Til E. Collin.

Glorup den 26 Mai 1848.

Kjreste Ven!

jeg kan ikke noksom takke Dem for Deres Omhue for mig hvad Breve og Comissioner angaae. Ja her kommer jeg nu igjen, frst med et Brev til Lohmeyer som De er saa god at gjennemlse og da at forsegle; De glemmer ikke at lgge inden i, det Epistel til Bentley, jeg beder ham at overstte, og som De, tilligemed min danske Original, sender mig her til Fyen naar De faaer samme fra ham.–Her flger dernst Resten af anden Deel, De vil see paa de mange Rettelser at det er ndvendigt jeg lser Manuskriptet frst; det gives ogsaa til Lohmeyer. Hvad Bentley angaaer, da skriver han om Romanen, sprger naar han kan faae den og udtaler der nst en overordenlig Varme for vor danske Sag, siger hvorledes Sympatierne ere for os i Engeland, det samme udtales i et andet Brev jeg fik igaar, det er fra Billedhuggeren Durham, som sender mig en Afstbning af min og Jenny Linds Bster, disse ere i en Kasse komne med Dampskibet Newa til Kjbenhavn, komne samtidige med Brevet; jeg overlader nu ganske til Dem om De vil lade afhente for mig samme Kasse, men naturligviis med den strste Forsigtighed, eller om De vil den skal blive staaende paa Tolboden, dette sidste er jeg noget ngstelig for, da man mueligviis derude kunde behandle den lidt voldsomt og saa var det Hele delagt. Faaer De Kassen hjem, vil De da, paa min Regning, lade Een der forstaaer det, pakke Busterne ud, det vil sige dersom De har Lyst at see dem og har en sikker Plads for dem, ellers blive de i Kasserne.–Ogsaa Durhams Brev er opfyldt af engelske Sympatier, dog hvad hjlpe disse, vi maa have en kraftig Hjlp; Fjendens Opfrsel er oprrende! det arme Jylland, vort ulykkelige lille Land! men Gud kan ikke taale det, Hjlpen maa komme og fra ham. Gid man dog ikke lader vore Soldater gaae imod Overmagten fr Svenskerne komme, det bliver blodigt, delggende for den mindre Skare, have vi frst Forstrkning da ville vi seire, thi Tropperne ere jo fulde af Mod og Udholdenhed.–Igaar kom den frste Svenske her til Glorup, en Frivillig, (svensk Officeer) jeg har gjort alt mit til, ret at vise ham velkommen! han lover os at Svenskerne, Armeen, er her i nste Uge. Vi leve under idelige Krigsvelser, her er en evig Skyden og det med skarpt, saa man knap veed hvor man kan gaae i Skoven og paa Marken. I dette ieblik faae de Alle Ordre at bryde op, de drage Vest paa! Gud veed hvormange der vende tilbage igjen, hvem man seer.–Hils paa det kjrligste Familien, isr Ingeborg og Jonna, de to have det vist haardest; skriv mig til Waldemars og Stampes Adresser, jeg veed slet ikke hvilke Companier de ere ved, kan ikke engang i Aviserne flge disse, og De begriber at jeg med Angest vil see efter en hver Efterretning!–Jeg bliver her i Fyen endnu omtrent 14 Dage og kommer da igjen til Kjbenhavn. Kan De sige mig naar det er Grev Wilhelm Moltkes Slvbrllup, jeg troer de frste Dage i August. Den lille Sddel her flger med til Grimur Thomsen er De saa venlig at sende ham forseglet.–Bring Deres Kone, Svigermoder, Christian Thyberg og alle Brnene hver en venlig Hilsen, de ere Alle daglig i mine Tanker, og nu lev vel!

Deres inderlig hengivne Ven

H. C. Andersen.

E. S. Hvor er Belona? Igaar hrte vi Kanontorden i Retning af Als.

1 ) E . S . Som jeg hrer, har de forleden Dag333, nede i Middelfart fanget tre preusiske Officerer; Riegels havde, fr sin Afreise fra Snoghi, snket sin Lystbaad, denne havde Officererne faaet op og vilde gjre en Tour, Strmmen drev dem over til Middelfart og der tog vi dem. Igaar hrtes her paa Glorup en strk Kanonade i Retning mod Als, men vi vide intet; det er vistnok umueligt for Fjenden at tage den .–

Tak fordi De vurderer mine Manuscripter til at vre uden Vrdie, see Deres eget Omslag, som De faaer igjen; det er nok en lille Ondskab? Hvad?

2) E.S Her er et Par Ord til Fru von Eisendecher, som jeg ikke i over to Maaneder har skrevet til, jeg veed ikke om der gaaer nogen Post (naturligviis over Lbeck) er det Tilfldet vil De da forsegle Brevet og sende det bort ufrankeret. De maa gjerne lse det.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost