The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 20. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup 20 Mai 1848.

Min kjre, ssterlige Veninde!

Nu har jeg vret her i otte Dage og er igjen levet ind i mig selv, fler mig glad, vel og virksom, det kunde jeg ikke vre i Kjbenhavn, jeg var som pidsket af alle Smaalighedens Svber!; - dersom mit Ophold i London forrige Sommer var det meest glindsende Punkt i mit Liv, noget man ikke har begrebet hjemme, saa har sandelig denne Vinter og Foraaret i Kjbenhavn vret mig noget af det Bittreste jeg har oplevet, om det var Contrasten eller Virkelighedens Tryk, vil jeg ikke afgjre. Jeg har flt mig stdt og jaget bort fra alle Sider og havde en Fornemmelse, som om al poetisk Lys i mig Dag fra Dag derved slukkedes. De kjender vel en Leeg: Lad Fuglen ikke de, den bestaaer i at man lader en brandende Fidibus gaae fra Haand til Haand i en Kreds, og medens den brnder, siger til Naboen: slad Fuglen ikke de! og enhver skynder sig derfor med at blive fri for den, hver paa sin Maade; saadan en udbrndende Flamme flte jeg mig. - Af de Faae der har vret mig gode, ja ret gjort mig godt, er De , jeg har seet og flt Deres Deeltagelse og vil aldrig glemme det! De er ogsaa en poetisk Natur, og det er kun beslgtede Naturer, som forstaae hinanden. Tak for Deres Overbrelse med mig i min lidende Stemning, det gjorde mig saa godt at sidde nogle Minutter i Deres Ssters hyggelige Hjem, see hende, med det rolig milde Ansigt, sige mig venlige Ord, see Dem bevget; naar jeg gik bort var det, som jeg havde vret i Solskin efter en kold Dag; nu fler jeg mig igjen i min egen Natur, Ingen driver mig ud af den, jeg har Ro og mrker, at Fuglen ikke er dd! jeg har skrevet en heel Deel paa Romanen,1846) hvis Slutning runder sig mod Maalet. Det er saa velsignet at leve med Guds Natur og sig selv. Skoven er uendelig deilig, Veiret fortrffelig og Kukkeren synger fra Morgen til Aften silde. Imidlertid er her ganske, som i en Leir, hele Fyen er besat med vore Tropper; Excellensen har fyrgetyve Mand i Indqvartering og igaar1848) fik han, da Reserven kom, indlagt 50 Menige paa een af sine Gaarde Mollerup; der excerseres og skydes hver Dag, en Hest har faaet en Kugle i Hovedet og en Bonde een i Benene, men der var ingen af dem som toge sig [i] agt og det skal jeg nok, De kjender mig! Jeg seer De smiler. Hovedqvarteret er i Odense; General Hedemann1850) kom derfra, forleden Dag, og spiiste hos os, han fortalte blandt andet, at Preuserne ovre fra Riegels1851) Have, i Snoghi, havde sendt Frknerne Riegels, der ere paa Hindsgavl, en Blomster Bouquet fra Haven og i Flge med den var - et tydsk Vers. Af de Frivillige og Officererne faaer jeg i smaa Portioner, Eet og Andet om deres Marscher og om Slaget ved Schleswig og Flensburg,1852) der, naar jeg stter det sammen, giver et ret klart Billede; jeg gad nok have vret med, da skulde De have faaet en ordenlig Skildring. Der ere hele GenreBilleder; snart var en halvsnees Mand indqvarteret i en lille Bondestue,1853) hvor de sov paa Gulvet og oven paa de hie gamle Drakister, hvis Jernbeslag trnger dem ind i Kjdet, saa de have Mrke deraf naar de vaagne; snart laae hele Batallionen paa den aabne Gade og sov med Tornystre under Hovedet, mens Regnen skyllede ned og det blste en Storm henover dem. - Jeg har en egen Flelse ved hver Soldat jeg seer, idet jeg tnker paa de ham forestaaende Tider, det Blod der endnu vil komme til at flyde og jeg synes i hver at see Een der om kort Tid falder for sit Fdreland, jeg har en Lyst til at trykke dem Allesammen i Haanden og gjre dem Godt. Men naar komme nu Svenskerne?1854) Det er et almindeligt Sprgsmaal, det er den store Lngsel! ved hver Efterretning i Aviserne, ved hver fdrelandsk Opofrelse og Hengivelse, har jeg en nerveus HjerteUdvidelse, det siger mig, hvor fast Roden hos mig er i den danske Grund. Gid at jeg maatte see Svenskerne komme, gid jeg maatte vre med at modtage dem, jeg troer jeg skulde synge en god Vise, dog den bedste synger jeg naar Krigen endes, og endes hderligt for Danmark; gid dog snart de smukke Sommer Dage maa komme!

Siig mig dog noget om Deres Broder Peter; han er der paa Vestkysten, ganske afskaaret fra det af Fjenden besatte Fastland; hans eneste Havn, rimeligviis Helgoland, jeg tnker meget paa ham, sig mig dog lidt Solidt. Hils Christian naar De skriver, hans Navn hilser mig dog imellem fra Aviserne.1856) Har De nyligt seet Worsaae?

Bring ham mit hjerteligste god Dag; han er vist en solid, riig Natur, som man kan leve sig vel med. Grimur Thomsen skrev jeg til hans Fdselsdag,1857) jeg haaber at hre fra ham, hre at han er i lyst Humeur, og venligt erindrer mig. - Deres Sster maa De nu lade lse dette Brev og jeg lgger en Bouquet af mine bedste Hilsener mellem disse Blade, af samme bringer hun sin Mand og Snnerne en Deel. Gld mig nu snart med nogle Ord, lad mig vide hvorledes De og Deres leve, lad [mig h]re, om De kan, noget godt Nyt, og ved Godt forstaaer jeg isr Ende paa Krigen. - See det[te er] nu et langt Brev uden meget Indhold, men jeg ligger jo stille og seer Grsset og min Roman groe. Jeg har i disse Dage lst Fngselet i Edinburg,1858) den frste Roman jeg nogensinde lste, det var for omtrent 25 Aar siden; da gjorde den et magelst Indtryk paa mig, hvor ganske anderledes modtog jeg den nu, fr gik den gjennem Flelsen til min Tanke, nu derimod gjennem Forstanden; Sceneriet i Edinburg og om Dumbarton ere mig nu kjendte Egne, herfra har jeg en fastere Grund at staae paa og det hele Billede vinder en Friskhed, som det min Phantasie beaandede det med for de fem og tyve Aar siden; nu tager jeg fat paa rde Robin, hvis Hjem ved Loch-Lomond ogsaa er mig kjendt fra Reisen forrige Sommer. - Imidlertid troer jeg at den Roes man ubetinget gav Walter Skott for sin klare Skildring af Stedet, dog er noget betinget, han er lidt bred, og giver ikke de slaaende Enkeltheder, hvor med Naturen kan males paa Papiret; deri kan man opnaae ham, men i Characteertegning, i Opfattelsen af Tid og Historie, ja der maa man meer, end tage Hatten af. Tusinde Hilsener.

Deres broderlig hengivne Hans Christian Andersen.

[I Marginen:] Min Adresse er: H. C. A. paa Glorup ved Nyborg.

[Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff

afleveres hos Hivelbaarne Hr Conferensraad, Commandeur

og Ridder Kock, Bygmester etc.

Nye Kongensgade tt ved Volden i Kjbenhavn

frit.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus