The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 4 Mai 1848

Kjre Ven!

Det er uendeligt lnge siden jeg hrte et Ord fra Dem; jeg skriver derfor i Dag, uagtet jeg ikke veed om Brevet kommer i Deres Hnder. Hvorledes det staaer til, veed De af Aviserne, og jeg vil haabe ogsaa af danske Aviser! Det er for mig en skrkkelig Tid, jeg har, som De veed, saa mange Kjre i Tydskland og er tillige, det fler man i Trngselens Tid, saa fast med Roden i mit kjre Fdreland. Vor Herre vaage over os! - Her er ellers en Sammenhold, en Begeistring, som er stor og beundringsvrdig, alt Smaat falder bort under saadanne Omstndigheder; ogsaa i Sverrig og Norge flger man os med dyb Deeltagelse, saaledes var det i Christiania, da man der i Theatret om Aftenen hrte om de Danskes Tilbagegang fra Schleswig, spillede Orchestret en Srgemarsch og man endte Forestillingenl. Gud alene ve ed hvorlnge Krigen vil vare, han veed naar vi mdes igjen kjre Ven! - Med litteraire Arbeider, er der vel ikke stor Fremvxt, og mine gaae rimeligviis, slet ikke i denne Tid, dog haaber jeg at de lngere hen ikke skulle ligge Dem som en Byrde. Lad mig vide om De giver snart ud de illustrerede Eventyr. De husker da, at vi bleve enige om, at de ikke dediceres til Nogen. Hvorledes gjr De med de sidste Eventyr De fik? har De Billeder til disse? dersom De ikke har, gjr det vel heller ikke noget, men bedst at Eventyrene selv komme. Naar og hvorledes troer De Reitzel faaer Klodsene? Dog han vil jo frst give den danske Udgave til Julen og fr den Tid haaber jeg da vi have Fred og ingen Fare. - Det sidste Hefte, Tillg til de samlede Skrifter, er ikke kommet her til, jeg har heller ikke i tydske Blade seet det anmlde, som udkommet. Gade talte jeg med forleden Dag, han hilser Dem; det gldede mig af ham at hre, at han i Leipzig, selv i denne sidste Tid, havde som fr vret venligt og godt behandlet. Naar De seer Brockhausens, von Pfordtens og andre mine Venner, da hils dem paa det kjrligste. Iaar kommer jeg da ikke paa Farten, neppe en Gang til Stockholm, som det var mit nske og min Bestemmelse. Jenny Lind fik jeg nyelig Brev fra, hun er nu, rimeligviis, i London. Der er Sang og Klang, medens vi have Kanontorden.

At Deres Broder er Krigs-Fange, veed De vel? Fangerne skulle imidlertid behandles srdeles vel, og Lgerne ere alle i Brug; jeg veed at de tydske Fanger hos os, have det godt, de faae Bger og Schakspil etc. foruden deres dem her tildeelte Kostpenge, have de ogsaa Lov daglig at bruge en Sum af deres egne. Hils nu paa det hjerteligste Deres Kone og Sviger-Forldre; gid den Spalte der med Svrdet hugges mellem Tydskland og Danmark snart voxe sammen, jeg skal, som Digter gjre alt mit til at plante Fredens og Kjrlighedens Grnt. Nu Gud glde og velsigne Dem og tnk venligt paa Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus