The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. december 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjre Hr: Professor!

Gud, hvor det er lnge siden jeg talte med Dem! men jeg har tnkt paa Dem, tnkt ret ofte paa Dem og Deres Kone og de venlige Dage i Sommer. Naar mine "Maaneder" blive frdige vil jeg skrive, tnkte jeg, og nu er da ieblikket. - Siden vi sidst vare sammen har mange Ting virket strkt ind paa mig, med al muelig Strben, kan jeg dog ikke beholde mit Ungdoms Lune. Det er saa tungt Intet at have, man kan glde sig til. - Jeg fler mig saa ene, saa ulykkeligt ene, og mine Recensenter sge ikke at give mig farlig Livs Lyst. - Det er en staaende Artikkel i "Bien" at rive mig ned, ja, hvad der er hesligere, at gjre mig latterlig; det er en ulykkelig Tid man lever i, alle skrive, alle smre op og besmrer baade Papiret og Godtfolk. - At det Meste er ubilligt og Snak fler jeg, men De kan nok indsee, at det dog falder haardt paa mit Hjerte; gid jeg var vel ude af denne Verden! - Jeg er ikke hrdet nok for dens Aprilveir. - Her sender jeg Dem da mine nyeste Digte; Gud veed hvad Folk nu vil sige om dem og mig, det Gode tie de med, det Onde vil jeg vist snart hre. Man har snart bragt mig til det Punkt at jeg mistvivler om mine egne Krfter. Hvad skal der da blive af mig? Jeg glder mig til intet, haaber intet, skriver kun fordi jeg maa, jeg kan ikke lade vre. Denne Verden var dog saa smuk, naar enhver kun lod Hjertet spille en strre Rolle end det faaer Lov til. - Jeg trnger til en Forandring i min Stilling, Collin indseer det, og jeg har udtalt mig for ham; jeg vilde saa gjerne bort, langt bort, paa et Aar i det mindste, men nu skal jo "Gjengangeren" reise, det kan da ikke godt lade sig gjre for mig; dog har Collin lovet mig at gjre Alt, og da jeg forleden overrakte Kongen "Maanederne", sagde jeg det selv til ham, og yttrede mit nske at komme afsted. - Maaskee lykkes det dog. Collin er mig ganske en Fader, hans Huus er mit andet Hjem, jeg er sikker paa hans Omhue, og vor Herre fler vist som jeg, at jeg ret trnger dertil, det maa altsaa skee, jeg vil da bort i Mai, over Venedig og Rom til Neapel og siden hjem gjennem Paris. Hils Deres gode Kone ret meget fra mig, hun mener mig det godt og rligt, jeg tnker ofte paa hende! Gld mig med et Brev, naar Deres Tid tillader Dem det; det er mig en sand Vederqvgelse at hre et Par venlige Ord, der falder saa faae i Verden, saa jeg higer efter dem som den Febersyge efter S[k]olskin. Glem mig ikke ganske! Efterat have skrevet Ovenstaaende, havde jeg en Samtale med Collin, der med Hensyn til min Reises Muelighed, raadede mig at faae nogle Anbefalinger fra de bekjendteste Mnd, om mit Talent og Gavnligheden af en Reise. Jeg har derfor faaet Lfte af ehlensclger, rsted og Biskoppen, hver at anbefale mig, jeg vil bede Dem om det samme, med disse fire slipper jeg vel lettere bort. - Mit nske er, at De, frst efter Julen, saadan til Nytaar, vil glde mig med et Brev og indeni dette lade flge et lille Papir, hvorpaa De yttrer Dem om mit Talent som Digter, og at det kan gavne mig, at jeg seer mig lidet om i Verden. Vil De ikke nok? - Deres Anbefaling, saa vel som de Andres bliver siden afskrevne, men jeg maa have dem lse, at jeg kan fremvise Originalerne, dersom det gjres ndvendigt. - Nu lev vel! hils Deres kjre Kone og glem ikke

Deres af Hjertet hengivne Andersen.

Kjbenhavn den 20 December 1832.

Jeg boer, som fr, 33 i store Kongensgade

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjre Hr: Professor!

Gud, hvor det er lnge siden jeg talte med Dem! men jeg har tnkt paa Dem, tnkt ret ofte paa Dem og Deres Kone og de venlige Dage i Sommer. Naar mine "Maaneder" bliver frdige vil jeg skrive, tnkte jeg, og nu er da ieblikket. - Siden vi sidst vare sammen har mange Ting virket strkt ind paa mig, med al muelig Strben, kan jeg dog ikke beholde mit Ungdoms Lune. Det er saa tungt Intet at have, man kan glde sig til. - Jeg fler mig saa ene, saa ulykkeligt ene, og mine Recensenter sge ikke at give mig farlig Livs Lyst. - Det er en staaende Artikkel i "Bien" at rive mig ned, ja, hvad der er hesligere, at gjre mig latterlig; det er en ulykkelig Tid man lever i, alle skrive, alle smre op og besmrer baade Papiret og Godtfolk. - At det Meste er ubilligt og Snak fler jeg, men De kan nok indsee, at det dog falder haardt paa mit Hjerte; gid jeg var vel ude af denne Verden! - Jeg er ikke hrdet nok for dens Aprilveir. - Her sender jeg Dem da mine nyeste Digte; Gud veed hvad Folk nu vil sige om dem og mig, det Gode tie de med, det Onde vil jeg vist snart hre.

Man har snart bragt mig til det Punkt at jeg mistvivler om mine egne Krfter. Hvad skal der da blive af mig? Jeg glder mig til intet, haaber intet, skriver kun fordi jeg maa, jeg kan ikke lade vre. /

Denne Verden var dog saa smuk, naar enhver kun lod Hjertet spille [end rettet til:] en strre Rolle end det faaer Lov til. - Jeg trnger til en Forandring i min Stilling, Collin indseer det, og jeg har udtalt mig for ham; jeg vilde saa gjerne bort, langt bort, paa et Aar i det mindste, men nu skal jo "Gjengangeren" reise, det kan da ikke godt lade sig gjre for mig; dog har Collin lovet mig at gjre Alt, og da jeg forleden overrakte Kongen "Maanederne", sagde jeg det selv til ham, og yttrede mit nske at komme afsted. - Maaskee lykkes det dog. Collin er mig ganske en Fader, hans Huus er mit andet Hjem, jeg er sikker paa hans Omhue, og vor Herre fler vist som jeg, at jeg ret trnger dertil, det maa altsaa skee, jeg vil da bort i Mai, over Venedig og Rom til Neapel og siden hjem gjennem Paris. Hils Deres gode Kone ret meget fra mig, hun mener mig det godt og rligt, jeg tnker ofte paa hende! Gld mig med et Brev, naar Deres Tid tillader Dem det; det er mig en sand Vederqvgelse at hre et Par venlige Ord, der falder saa faae i Verden, saa jeg higer efter dem som den Febersyge efter Skolskin. Glem mig ikke ganske! /

Efterat have skrevet Ovenstaaende, havde jeg en Samtale med Collin, der med Hensyn til min Reises Muelighed, raadede mig at faae nogle Anbefalinger fra de bekjendteste Mnd, om mit Talent og Gavnligheden af en Reise. Jeg har derfor faaet Lfte af ehlensclger, rsted og Biskoppen, hver at anbefale mig, jeg vil bede Dem om det samme, med disse fire slipper jeg vel lettere bort. - Mit nske er, at De, frst efter Julen, saadan til Nytaar, vil glde mig med et Brev og indeni [ovrstr: i] dette lade flge et lille Papir, hvorpaa De yttrer Dem om mit Talent som Digter, og at det kan gavne mig, at jeg seer mig lidet om i Verden. Vil De ikke nok? - Deres Anbefaling, saavel som de Andres bliver siden afskrevne, men jeg maa have dem lse, at jeg kan fremvise Originalerne, dersom det gjres ndvendigt. - Nu lev vel! hils Deres kjre Kone og glem ikke

Deres af Hjertet hengivne

ndersen.

Kjbenhavn den 20 December 1832.

Jeg boer, som fr, 33 i store Kongensgade

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 78-80)