The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. april 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: William Jerdan
Sprog: dansk, engelsk.

Kjbenhavn, den trettende April 1848.

Kjre Ven!

Det er kun faa Uger siden jeg skrev Dem til, og i Tidshistorien ligger en Rkke Begivenheder, som om Aar vare hengaaede. Politik har aldrig vret min Sag, Digteren har en anden Mission, men nu, da Bevgelser gaae gjennem Landene, saa at man ikke kan staae paa Jordbunden uden at fle disse i sine Fingerspidser, maa man tale derom. De veed, hvorledes det ieblikkelig staaer til i Danmark: vi have Krig! men en Krig, der fres af hele det begeistrede danske Folk, en Krig, hvor Adelsbaaren og Bonde, fuld af sin retfrdige Sag, stiller sig frivillig i Slagrkken; det er denne Begeistring, jeg maa fortlle Dem, dette Fdrelands-Sind, som opfylder og oplfter hele den danske Nation.

Det falske Lys, hvori de partifrende Slesvigholstenere, i en Rkke af Aar, gjennem tydske Blade, have sat os for det rlige, dygtige tydske Folk, den Maade, hvorpaa Prindsen af Noer har taget Rendsborg, idet han sagde, at den danske Konge ikke var fri, og at det var i Dennes kongelige Interesse, han handlede, har oprrt de Danske, og som een Mand har dette Folk reist sig; alt Hverdagslivets Smaaligheder forsvinder for store, dle Trk. Alt er i Bevgelse, men med Orden og Enighed; Pengebidrag i rigt Maal strmme til fra alle Stnder og Classer, selv den fattige Haandvrkersvend og Tjenestepigen bringer sin Skjrv; man hrte, at der var Trang paa Heste og i faa Dage sendtes fra Byerne og fra Landet en saadan Mngde, at Krigsministeren nu har bekjendtgjort, at der ikke haves Brug for flere. I alle Huse pille Qvinderne Charpie; i Skolernes verste Classe arbeide Drengene med at lave Patroner; de Fleste, som kunne bre Vaaben, ve sig i at bruge disse. Unge Grever og Baroner stille sig som Menigmand i Soldaternes Rkke, og dette, at Alle staae lige i Kjrlighed og Forsvar for Fdrelandet, begriber De, styrker Soldatens Mod og Begeistring.

Blandt de Frivillige er en Sn af Statholderen i Norge, en ung Mand, der hrer til de frste Familier; han var her i Besg denne Vinter og nskede, henreven for vor rlige Sag at tage Deel i Kampen, men kunde, som Udlnding ikke optages; da kjbte han sig ieblikkelig en dansk Gaard, meldte sig nu som dansk Borger, trak Soldatertrien paa og gik som Menig ind i en af de bortmarscherende Batailloner, bestemtb paa at leve kun af sit Commisbrd og sine tolv Skilling om Dagen, dele Kammeraternes Lod. Og som han have danske Mnd af alle Stnder gjort; Herremanden og Studenten, Rige og Fattige gaae med, og det er med Sang og Jubel, som til en Fest! Vor Konge er selv dragen til Hrens Hovedqvarteer, dansk, rlig i Sind og Villie for sin gode Sag; hans Livgarde er om ham; en Deel af denne ere Holstenere, og disse bleve ved Afmarschen fritagne for at gaae imod deres Landsmnd, men Enhver udbad sig det som en Naade at gaae med og erholdt den.

Indtil dette ieblik, og vi haaber fremdeles, er Vor Herre med os. Hren gaaer rask seirende fremad, en Als er taget, ligesom ogsaa Byerne Flensborg og Slesvig, vi staae ved den holsteenske Grndse og have gjort over tusinde Fanger; de Fleste af disse ere bragte her til Kjbenhavn og hilig opbragte paa Prindsen af Noer, der, uagtet hans Lfte at opoffre Liv og Blod med dem, forlod dem i det frste Slag, forlod dem, da de Danske med Skud og Bajonetter trngte ind i Flensborg.

I vor Tid gaae OmskifteIsens Storme gjennem Landene, men Een over dem Alle omskiftes ikke, det er Gud, den Retfrdige! han er for Danmark, som kun vil sin Ret, og den skal og maa blive erkjendt; Sandheden er den seirende Magt hos Folk og Nationer.

Nationaliteterne deres Ret, det Dygtige og Gode al Fremgang! Det er og maa vre Europas Lsen og ved dette seer jeg fortrstende fremad. Tydskerne ere et rligt, sandhedskjrligt Folk, de ville komme til Klarhed om Forholdet heroppe, og deres Forbittreise vil og maa forvandle sig til Hiagtelse og Venskab; gid denne Tanke komme snart! Gud lade sit Ansigt lyse over Landene!

Hans Christian Andersen

P.S. The above I leave to your own disposal for the Literary Gazette. A people's enthusiasm, in which we feel the heart throb, must sound over the seas. Just as I conclude my letter, the post brings me yours, for which you have my heartfelt thank, thanks for every kind word, each greeting. You will soon hear from me again.

Yours truly attached,

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter