The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 31. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Caroline Bang, f. Giersing
Sprog: dansk.

[Kuvertbrev, stort midtcentreret hul i brev gennem siderne 1 og 2. Side 1 blankgjort ved konservering? - ulselig. Side 1 gengives her fra "Meddelelser fra HCA-samfundet 1929-30.]

Kjbenhavn den 31. August 1832.

Kjre gode Frue!

Endelig er jeg da hjemme i den snevre By, hvor jeg endnu slet ikke kan fle mig hjemme! Tak for de mange kjre Dage jeg nd hos Dem, Tak for al den Kjrlighed og Godhed De viiste en Fremmet, for det var jeg dog i Grunden - Pontopidans mdte jeg da tt ved Deres Grndse, jeg raabte: "Hils dem paa Nrager", men de taug, og som jeg haaber, samtykkede. I Slagelse sov jeg meget slet, det regnede og frygtelig og jeg var melankolsk. Nste Morgen skinnede Solen, og nogle Straaler faldt lige ind i Hjertet, jeg blev forniet, frte lystigt Ordet paa Dagvognen og havde Cordelia Sylows Broder til Reisekammerat, han var ret munter. I Roskilde var "Raketten" det frste ny Blad jeg fik i Haanden og tnk Dem - De kjender mig jo nu? - jeg blev uhyre forstemet. Det fle Menneske har taget mig ind i sin Sle, det er fordi jeg har vret hos Guldbergs. Han fortller at jeg har saadan en frygtelig Nse, eller rettere "stor Snude", saa jeg med rette br kaldes "den storsnudede Poet". Ja, nu leer Ida, men det er dog kelt Han skriver videre, at jeg aldig vil faae noget Kys, da min Nse er saa stor, at "vor Herre har med den sat en Pind derfor". Det utaaleligste ved det Hele er at jeg udpeges som et forfaldet Menneske, han gjr mig lastefuld! Han kjender mig slet ikke! Mine Venner her i Byen fortlle mig det i dag og lee deraf, men det kan jeg ved Gud dog ikke; der er altid nogen, der troer lidt af det Onde der siges, og han lyver dog, paa min Nse nr. - Det forstemte mig, som sagt, og endnu i dag rgrer jeg mig! Molbech har endnu heller ikke sendt "Kenilworth" afsted, det er ogsaa kjedsommeligt. Da vi i Aftes kom her til Kjbenhavn med Dagvognen fortalte man, at den alt flere Gange var vltet idet den kjrte ind, vi skulde nu forsge vor Lykke og knusk, knask! Dr fli vi mod Muren, Stangen knkkede, Hjulet lb ind under Vognen og jeg - foer behndig ned i en Klderhals. Ellers kom det ikke til Vltningen, alle slap vel ud af den qvstede Vogn, der nu blev omringet af Kjbenhavnere. - I morges (Fredag) var jeg hos min velsignede Eduard, der var saa elskelig, han havde skrevet til mig, Mimi havde der ogsaa vret Breve til, de vare sendt med Manden fra Slkousdal, men vi ere blevne narrede. I Dag gaaer Eduard op i Knapsteds Gaard for at see hvorledes det kan vre gaaet til. Jette Wullf havde ogsaa skrevet til mig, men Brevet var gaaet til Odense og derfra atter sendt til Kjbenhavn, hvor jeg fandt det paa mit Bord ved Ankomsten. - Fru Boye reiste i Dag til Norge, jeg fik hende altsaa dog at see. - Luise og Fru Drewsen traf jeg i Byen, de kjre Mennesker. Jette og Moderen Thyberg besgte jeg alt Klokken 9 imorges; jeg skal hilse! Mimi faaer Brev paa samme Tid som De har dette. - Jeg var alt i Dag hos Mllers, det var Ottos Fdselsdag, hans Billede var bekrandset; vi drak Chokolade. - Augusta var hjemme, vi talte om Nrager, om Dem, om Ludvig og jeg veed ikke selv, jeg var der saa grumme kort, men jeg kommer snart igjen. Hils dog Ludvig fra mig naar han kommer, den kjre Ven Gusta faaer De vist ikke saa snart at see; Moderen reiser i nste Uge, hvis ingen Hindringer kommer. - Hos Etatsraad Thaarup var jeg med Deres Ssters Brev, Fru Thaarup er ude ved Frederiksdal, og Thaarup vil imorgen (Lverdag) personlig bringe hende Brevene. Den brunette, slanke Datter var hjemme, og bad at hilse! - Ottos seer jeg frst imorgen, kan altsaa ikke melde noget om dem i Dag.

- Allevegne gratulerer man mig til Jomf: Hanck, som jeg skal vre forlovet med; de gode Mennesker veed ikke hvorlangt mit Hjerte er derfra, det har slet ikke den Retning; virkelig forlovet bliver jeg nok aldrig, det vilde vre en Daarlighed! og hvilken Pige, med de Fortjenester jeg forudstter, vilde komme mig imde? - Lad mig digte og drmme! naar Hjertet har sin vrste Blge-Gang, giver det de bedste Perler! For mig er det kun given at besynge Kjrligheden; Hymens Tempel er mig lukket, dr vil den opvartende Kammerjunker ikke aabne men tillukke mig Flidrene. - Men bort med Griller og alle Kammerjunkere, jeg vil tnke paa Nrager, og de kjre Dage hos Dem og Deres, og min Ludvig. Hvor jeg tnker paa Dem Alle! Jeg var nu saa hjemme der! - I Tankerne vil jeg atter vre der med mit Brev. Faderen sidder og taler med Pontoppidan om det russiske Dampbad, Fruen snakker med Tante Lange om en Familie i Byen. Ida kniver Mimi og sprger om Nyheder. Emma - ja hun er den gode, fromme Emma. Mimi lser Brev og Brnene (Pontoppidans) gjre Spektakler. - Men Faderen seer dog efter min tomme Plads, Tante gjemmer mig i Hjertet (?) Ida savner mine Beenslinger? og Emma - - ja, Herre Gud! hende veed jeg ikke noget om - jo hun - hun bliver gnaven fordi jeg siger, selv her i Brevet, hun er from. Jo saa Gud, er hun saa! - Paa Torsdag spilles "Bruden fra Lammermoor"; dersom Mad: Wexschall havde vret ganske vel var Saissonen aabnet med den, da de ikke ganske ere stive i deres Roller i det nye Stykke: Belizar, men nu maa det gaae, som det kan. - Nyt er her ikke synderligt; Carl X er forvist, paa en hflig Maade fra Engeland, han gaaer til Ungarn. Vort Billedgalleri har faaet et nyt, mesterligt Stykke (en Se-Storm) af Dahl i Dresden. Enten gaaer "Ravnen" eller "Le Dieu et la Bayadere" til Dronningens Fdselsdag, de ere foreslaaet, men Hartmann er saa ngstelig, han vil slet ikke skynde paa at vort kommer af Stabelen. - Men nu lev vel!

Hils Onkel Palle! jeg fik ham ikke sagt Farvel, bring dem alle fra Faderen til Sophie og Mimi min varme Hilsen, jeg tnker ret levende paa dem allesammen, jeg var nu saa hjemme hos Dem! Tak for Alt, jeg vil altid huske Deres moderlige Sindelag mod mig

Deres snlig hengivne Andersen.

Vil De ikke nok sende, hvad Breve, der muelig kunne komme til mig, herind igjen. jeg boer i store Kongensgade 33 paa 3ie Sal og kalder mig "Hr Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm