The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

43. Til E. Collin.

Nrager den 9 eller 10 August 1832.

Min hjertenskjre Eduard, hvor uendelig glad gjorte mig ikke Deres kjre, broderlige Brev, det satte mig i det bedste Lune; jeg fik det just som vi sad ved Bordet, og det virkede saa paafaldende paa mit Humeur at de alle troede det indeholdt noget meget Vigtigt73 og Betydningsfuld. Det er dog underligt at ikke Folk kan indsee, at der kan ligge en heel Verden selv i Venskab. De tnker alle paa mig hjemme? Ordet lnges, som De har brugt, tr jeg ikke komme med! men det kastede en heel Sommers Solskin ind i mit Hjerte; Hvorfor troer De at jeg skulde have sagt Gud! sikken en Idee! om Deres Sster Ingeborg var kommen mig saa ssterligt imde som De yttrede; det vilde just have gjort mig lykkelig, thi ihvor gode Folk end kan vre imod mig, er og bliver jeg dog fremmed; jeg vilde i det mindste derved have glemt og tilgivet, at hun ikke skrev mig til, skjnt jeg jo skriftligt har svoret Dem, at ingen Sjl, skal faae hendes Brev at see. Igaar kom altsaa Lovise! jeg tnkte den hele Aften paa hende, paa Dem, paa dem allesammen. Gud, hvor jeg lnges! Dog synes jeg at det er urimeligt at tage hjem nu strax, eftersom Bangs saa gjerne see mig. Jeg har, som De veed, slet ikke flt mig vel hele Sommeren, den forunderlige Mathed og Exaltation har holdt grumme lnge veed; her paa Nrager, hvor jeg frste Gang er i Rolighed, fler jeg mig meget bedre! Dette Brev faaer De jo paa Mandag, den Uge vi da komme i, ser De74 mig nppe, men derimod Ugen efter. Mit frste Besg gjlder naturligviis Dem! Jeg anseer nsten Deres Hjem som mit! Det tr jeg jo nok? Og Dem og alle Deres ere mig langt nrmere end De troer og drmmer! Hvordan lever dog Viggo? Mon Moderen ikke endnu skulde betnke mig med en Skrivelse. Moelbech har jeg ikke faaet Brev fra! det er bestemt noget Vrvl igjen! Gud veed hvad han nu har at snakke om, det er bestemt ikke noget rart! Tjen mig i at sige til Printslau, at han har lovet mig at bringe det istand med min frie Billiet til 2det Parqvet, De veed jeg har havd paa Scenen: Kjrlighed etc., Bruden fra L :, og venter Ravnen snart, der kan altsaa ikke vre noget i Veien, vil man vre retfrdig. Har Deres Fader faaet det bevidste? Hvordan gaaer det med Ravnen? Dr: Ottos ere endnu herude; han og jeg har alt75 to Gange vret til stort Middags Selskab paa Selchousdal, den ene Gang var rsted med sin Familie der. Igaar kom Ludvig Mller (han beder Dem hilses). De grnne Drenge er der iaar ikke mange af, og Kirsebrene ere der endn frre af. I nste Uge vente vi Mimi. Dog det veed De nok selv. I Dag har jeg skrevet noget af August Maaned, her har De en ganske lille Stump:

Her de hste; ganske tom

Dunken hjem de sende.

Knsen kaster Pigen om,

Lige hun i Neget kom,

Der han kysser hende.

Hvorfor skal jeg ene gaae;

Og mit Savn neddysses?

Blomsterne fortrolig staae,

De i Vinden kysses maa,

Jeg vil ogsaa kysses!

Det skal jo ogsaa vre behageligt! Ikke sandt? Hils Deres kjre Jette og dem alle i dette nye Hjem. Deres Fader har De dog altid bragt min Hilsen? Hvordan gaaer det lille Adolf og hvad siger den store? Nu kommer jeg snart og plager ham med de jydske Aviser! Her ude har de forlovet Lovise med en nye, og veed De hvem? Bramsen! det er da ikke sandt! Kammeraaden beder mig hilse; det samme kan jeg, rimeligviis, ogsaa fra de Andre. Hrer jeg meer fra Dem, kjre Ven? Hils dem alle! jeg svarer slet ikke for at jeg jo flyver dem med aabne Arme imde, bliver jeg kun ikke forlegen paa Halvveien. Naa, jeg har da Viggo, ham tr jeg dog kysse og omfavne, det er jo ikke mod Respecten? Men lev nu vel og lykkelig i begge Deres Hjem; De har to jeg slet ingen! Nu Gud velsigne Dem for alt godt, altid er jeg Deres

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost