The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 3. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

41. Til E. Collin.

Odense den 3 August 1832.

Jo kjrere man faaer Een, jo mindre synes man, at han gjengjlder os vor Kjrlighed, dette er nsten altid Tilfldet for mig med Dem! O, jeg har lngtes saa inderligt efter Brev fra Dem; kjender De ret det, at lnges? Hver Postdag at vente paa nogle Ord? Jeg var ordenligt ganske bedrvet sidst, thi jeg ventede saa sikkert og jeg holder saa meget af Dem. Det er i Aften den sidste Aften jeg er i Fyen, imorgen gaaer det med Posten og Dampskibet til Sjlland, der ligger noget ret vemodigt i at forlade de gode Mennesker om mig; under mit hele Ophold her flte jeg mig ikke tilfreds, nu ved Afskeden, gjr det mig dog ondt at skulde bort; jeg fler mig lidt underligt om Hjertet, maa tale med Een, og hvem kan jeg det bedre end Dem, min kjreste, bedste Ven! I den sidste Tid har jeg ret vret omkring. Paa Lykkesholm gjorte man nsten for meget af mig, propede mig med Alt hvad jeg nskede; hvert lille nske aflurede de mig, men just dette satte mig i en Stemning, hvori jeg flte, hvor saare lidet jeg dog er. Jeg var ogsaa paa Bramstrup, der var meget moersomt, jeg levede der nogle Dage med Waltz, der er et godt lille Menneske, havde han kun vret altid i gode Hnder, det Theater-Liv er dog vist i Grunden ikke dannet efter Mllers Moral. Jeg kom ellers godt til at lide ham, og det bliver vist en fortrinlig Skuespiller. Nielsen har vret her i Odense og declameret. Han hilsede mig saa koldt og fremmed her i Byen, at jeg frygter min Hat fryser fast paa mit Hoved, naar vi siden mdes. Han gjorte ellers megen Lykke, og min Hjertetyv brugte han som Rosin, for at bede Om et Hjerte. Maaskee han ogsaa kan trnge til det! Gud veed, hvad jeg nu har gjort ham? Det er dog kjedeligt i denne Verden, at man ikke kan staae sig godt med alle Mennesker, men det kommer vel nok! Paa Hoffmannsgave var jeg nogle Dage! det er elskelige Mennesker. Vi havde tusinde Lier! De kjender det nok. Een Dag lavede vi Kaffe paa Hals og krbe paa Hnderne ud i Kattegattet, saa langt vi kunne komme, Herrer og Damer. Vi spillede ogsaa Comedie. Jeg var Rasmus Montanus. Igaar saae jeg Sanderumgaards Have. Vor Herre maa vide hvor Moelbech og de andre Poeter (af samme Rang) kan have svrmet og poetiseret saadan for den; Haven er smuk, men der ere hundrede som den. Vinds som eie den, vare saa artige at invitere mig til sig, igjen naar jeg kom til Fyen. Kirchheiner har ogsaa givet en Concert her i Byen, men Waltz gjorte her den meste Lykke. Paa Nrager bliver jeg 8te hiest 14 Dage, saae Sees Vi! men skriv mig dog til i den Tid, det vil glde mig saa inderligt. Deres Sster Drevsen har nok opgivet sit skjnne Forst, jeg troede hun var mere fast i at udve det Gode. Er Luise kommet hjem? Hvorledes lever Faderen og Moderen? Hils dem alle fra mig og vr mig som altid min hjertenskjre Eduard, min Tanke er hos Dem, jeg lnges efter Dem, mere end De troer! Lev nu ret glad og hils Deres halve Verden i Tvergaden!

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost