Dato: 10. september 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

188. Til Jonas Collin. Ettersburg den 10 Sept 1847.

Min kjære faderlige Ven !

naa, Gud velsigne og glæde Dem for de kjære Breve De sendte mig, for hvert Ord De skrev; hils Ingeborg tusinde Gange, det var smukt at hun skrev, siig til Louise, at jeg troede at hun ogsaa kunde Skrive-Kun­sten, hun skulde lære den af sin Søster, det er en Kunst hvorved man ret kan glæde sine Venner. Siig til Augusta at jeg fik Hjemvee da jeg i hendes Brev læste om Øllegrød og stegt Aal, jeg haaber at faae det ved første Leilighed.

Den 28 Aug: forlod jeg London og blev halvanden Dag ude i Seven Oaks hos Bentley, der med sine Sønner kjørte mig til Tunbridge hvor man finder Jernbane til Ramsgate, her fandt jeg ved min Indtrædelse i Hotellet et Brev fra den kjære Charles Dickens, der har leiet sig en Sommer Bolig i Bromstair, tre engelske Miil fra Ramsgate, at han ventede mig til Middag; jeg kastede mig i en Vogn og blev saa mageløs glad mod­taget af Dickens og hans Kone. Spisestuen vendte ud til Havet, det var ligesom om vi sad ved Strandveien, kun var Bølgerne større og mere lange og vi havde ikke den svenske Kyst. Jeg blev hele Aftenen og vi talte deiligt sammen, forstode hinanden saa godt, og det paa Engelsk !—Næste Dag da jeg vilde gaae ombord fandt jeg paa Skibsbroen i Ramsgate Dickens der var gaaet paa sin Fod de tre engelske Mile for endnu engang at see mig, række mig Haanden og være den sidste, som fra Engeland tilraabte mig Farvel !—Over Belgien, hvor jeg traf Hollændere og Engelændere, som kjendte mig af mit Portræt og som ved deres Opmærksomhed og Venlighed gjorte mig Reisen saa deilig, kom jeg da til Frankfurth, jeg var hos Hombergs en Middag, hvor vi talte meget om Jette og Eduard, den gode Fru Homberg vidste ikke Alt det Gode hun vilde gjøre mig; af tydske Aviser havde hun seet hvorledes jeg havde havdt det i Engelland. I Frankfurth saae jeg den nye franske Udgave af Improvisatoren, det morede mig at see, Gud veed hvad Virkning jeg gjør hos de Franske, jeg venter ikke stort, men moersomt er det dog at mine Skrifter flyve fra Land til Land. Strax da jeg kom til Weimar, hentede den kjære Arvestorhertug mig ud til sit Sommerslot, daglig kjøre vi sammen og tænk, han nøder mig imellem til at sidde paa høire Side; Vagten kommer ud, Trommerne gaae, alle Folk staae og hilse, det angaaer jo rigtignok slet ikke mig, men jeg føler mig dog ganske geneert; han behandler mig aldeles som en Ven, og nævner mig saaledes for Alle!—Jeg har dog en underlig Skjæbne! — Men klart er det blevet mig at nu maa jeg gjøre noget godt og dygtigt! Gud give mig Kraft der til! — Mit Hoved er saa klart, mit Hjerte saa varmt, men Legemet har dog ikke rigtig Kræfter, imidlertid kan jeg godt taale at kjøre, at flyve afsted paa Jernbaner. Om en 14 Dages Tid tænker jeg at være hjemme, da finder jeg jo vor Theodor der, hils ham inderligt og hjerteligt, fortæl ham hvor godt, hvor sælsomt godt det er gaaet mig i det store Engeland !—Han skal komme til at fortælle om Geiser og Hekla og jeg skal ogsaa fortælle ham igjen, saa at han skal begribe at det var moersommere at flyve til Engeland end Island. Derop kommer jeg aldrig !—Hu ! og saa den Sø, alt det Vand man skal over - nei Tak! jeg havde nok af Nordsøen fra Rotterdam til London.—Ved Tanken om at seile kommer jeg til at huske paaJette Pedersen, hils hende, dersom hun endnu er i Kjøbenhavn; hendes Forældre ere vel nu flyttede til Byen, jeg glædermig til at see dem, akja'mdash;jeg glæder mig til alle Menne­sker, jeg er istand til at flyve selv Vandposten om Halsen ligesom Elske­ren gjør i det høist fortræffelige Lystspil: Den nye Barselstue. Af Ingeborg hører jeg at H. P. Holst har skrevet en ny Folkekomedie, den er vel lige­som ”Vandcuren'rdquo;. Det skal glæde mig at see den !—Seer De Heibergs da hils og især Fru Gyllenborg, jeg kom ikke ud til hende da jeg reiste, Tiden løb saaledes afsted, men jeg haaber hun tillader mig en Aften, naar jeg kommer hjem at komme i hendes Kreds.—Vil De bede Gottlieb vise mig den store Tjeneste at see om en Leilighed til mig, dersom jeg paa Kongens Nytorv, eller meget nær ved samme kunde faae to Væ­relser for en 14 Rdlr om Maaneden, naturligviis meubelerede, saa tog jeg dem gjerne; Fru Wallich har vel ikke sin Leilighed, hun vil nok kun have 12 Rdlr eller 14, men jeg forpligter mig ingen Stæder til at have Værelser længer end en Maaned, og kommerjeg til Fru Wallich, da maa hun ikke tage det ilde op om jeg maaskee til Foraaret forlod hende. Bedst var det om jeg kunde see Værelserne først, før man tog dem.— Det næste Brev til mig gaaer nok sikkrest til Hamborg, jeg veed ei hvorlænge jeg bliver i Jena og Leipzig. Tusinde Hilsener

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Marginen af første Side:] Mulatten bliver vel opført snart, Stakkel, han laae hele forrige Aar.

[I Marginen af sidste Side :] Jeg vil nødigst til Fru Wallich, helst et Sted hvor der er Udsigt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost