The Hans Christian Andersen Center

Dato: September 1847
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

207. Fra E. Collin.

[Sept. 1847]

Kjre Ven! Da De selv har meddeelt mig den Efterretning, at De ikke er sprunget i Luften med the Cricquet, kan jeg stole paa dens Sandhed, og det glder mig, uagtet det ikke et ieblik er faldet mig ind at vre bange for Dem i den Henseende. For det frste var jeg nemlig vis paa, at de engelske Aviser, under nuvrende Conjuncturer, strax vilde have talt om Deres Spring, hvis De havde gjort eet, og for det andet beregnede jeg, at der i London var vel circa halvanden Million Mennesker, og at der altsaa var betydelig Chance for at De ikke var mellem de Sprungne. Saaledes begraves Venskab og Medflelse af Beregninger!

Ahaverus er frdig fra min Haand. Jeg har sendt eller sender imorgen Resten af Manuscriptet til Lorck, med Undtagelse af det sidste Ark, som jeg sender Dem, af Forsigtighed; thi hvis der skulde opstaae Uenigheder mellem Dem og Lorck, har De det altid i Deres Magt at beholde Manuscriptets Slutning; jeg haaber imidlertid, at det er overfldigt. Grunden hvorfor det har varet noget lngere end Bestemmelsen, er, at jeg efter Deres frste bestemte Forlangende havde ilet med at bringe en latinskbogstavsk Afskrift igang, og dette maatte skee efter mit Manuscript; Deres eget er maaskee uddeligt, men kan neppe lses af andre Ddelige end af mig.

Naar De nu gjennemgaaer mit Manuscript med Leo eller hvilkensomhelst anden, vil De have Leilighed til at eftersee, om jeg overalt har forstaaet Dem rigtigt. Jeg har bemrket mig enkelte Steder, som jeg har noget imod qvoad formam, og som have vret mig utydelige i Bogstav eller Mening. Modtag med god Villie hvad jeg bemrker med god Villie. Jeg begynder forfra, og De vil vel nok kunne finde Stederne:

1. Titelen: Er det ikke bedre at udelade Forklaringen: et Mysterie.?

2. Barrabas siger til Judas om Christus: jeg veed han har tilflleds mange af etc.; tilflleds fordrer tilfiet: med hvem. Altsaa kunde det hedde :

Jeg veed, han har tilflleds mange Tegn

Med ham, hvem fra de ldste Tider.

Propheterne betegned' som Messias.

Det er sprogrigtigt, men maaskee skidt forresten.

3. Jerusalem. Langfredag. Er det rigtigt at kalde Dagen selv med dets senere Helligholdelses Navn?

Fremdeles: See der staaer han midt i Kredsen, Evangeliet derom.

Dette Udtryk forstaaer jeg ikke.

4. Strax forud: Medlidenhedens Engel:

Tusende Tunger har flt den brndende Livstrst i rken. Livstrst er Trst, Higen efter at leve, men ikke efter at drikke.

5. Strax efter:

Hvor kun Tigren og Schakalen

Klipperiften veed. Kan De ikke finde et danskere Udtryk herfor?

6. Kort efter: Ahasverus:

For ham jo Bethlehem bldte Dette rimer sig paa strdte, men det hedder: strede.

7. fremdeles: Selv dit Jerusalems Stene

Vidne og raabe din Dd

er mig ikke ret forstaaeligt, falder idetmindste uklart.

8. Barrabas siger til Ahasverus:

O Israels Klgt, i Hovmod der du Dden.

Dette er det eneste Sted i Bogen, hvor et af Deres tidligere stereotype Udtryk er sluppet Dem af Pennen; tjen mig i at forandre det.

9. Lidt efter taler han om Korn?Dalen; er dette rigtigt?

10. Den frste Soldats Beskrivelse af Templet er noget vidtlftig. Den anden Soldat siger: Vogt Tungens Varsel Hvad skal det sige?

11. Det derpaa flgende Chor af Romere kan jeg ikke lade vre at skjelde ud, skjndt der vel intet kan gjres derved; thi det er af de Versemaal og Riim, som altid bedrve mig; disse fiirstrophede Riim paa to Stavelser er noget af det meest Usthetiske jeg kjender: Helte, Telte, vlte, smlte fingen fangen fof, Kolvippen, Kolvappen, derslap'en. I Slutningen maatte dog vel noget forandres; man kan sige: Blodet formaaer ei at slukke, men ikke: Blodet kan ei at slukke.

12. Ahasveri Monolog strax efter, 4de Linie Horde maa vre Hjord. Fr jeg forlader denne Afdeling maa jeg bemrke, at jeg overalt feilagtigt har skrevet Barnabas pro Barrabas, hvorom jeg allerede har underrettet Lorck.

2den Afdeling.

13. I Samtalen mellem Veronica og Ahasverus, i den Sidstes Monolog: Jeg fatter ikke din Tale forekomme 4 Linier, som jeg har glemt at afskrive, hvilket jeg bagefter saae, men jeg tilfiede dem ikke, i det Haab, at De selv vil strege dem ud. De forekomme mig omtrent som Rimene i mine Viser, naar jeg vil gjre Lier med Riim. Linierne ere disse efter Ordene: Forjttelsen for os laae.

Det var et Smertens Arcanum,

Hans Finger slettede ud

Pompeii og Herculanum.

Stor er Jehova, vor Gud!

Hver Blge etc.

14. I Nattens Monolog findes det stygge Ord: Sviren

15. Chor af Soldater: Saa lysteligt gik Nattens Stund etc. Pfui! De Vers kunde jeg ikke lse og ikke engang for min Kone Jeg hang saa fast som Ranken etc. og lngere nede atter pfui! Vi favned' dem, vi gav dem Kjrlighed. Forresten er her ogsaa et Stereotyp?Udtryk: Jeg blev en Gud i Tanken.

Alt dette Fle staaer paa een Side. Jeg gad vide, hvor De har vret, da De skrev eller tnkte den.

[Slutningen mangler ]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost