The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 16. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 10. Fra H. C. Andersen.

Kjre Frken!

Odense den 16 Juli 1832.

Det var ssterligt smukt af Dem at De gldede mig med et Brev, den liden Oluffa bragte mig det, til Tak herfor bringer jeg Dem frst hendes Hilsener. Gud skee Lov, det er bedre med inene! maaskee der endnu kan falde et Brev af, (men jeg bliver kun en 14 Dage endnu her i Fyen). De vil have at jeg skal fortlle noget meere om frste Person i Singularis, men den har jeg i min Ungdom ruttet formeget med, til at det kunde holde ud. Anden og Tredie har mig nu en strre Interesse. - Fr De reiste, skriver De, at der var Noget De nskede at sprge mig om, hvad var det? - De sprger om jeg vil drage til det sydlige Fyen; alvorligt talt, hvor kan De falde derpaa? Meget der seer ud som Spg, er tidt Alvor, og i alvorlige Ting, finder De jo dog at jeg brer mig fornuftig ad. - Jeg lnges meget efter Sjlland, jeg fler mig heller ikke vel, jeg er virkelig nrvesvag, underlig angreben og mit Lune er nsten ganske borte.126 Gid jeg maatte kunne levere Verden eet ypperligt Produkt og saa selv spille det dende Barn,127 thi virkelig jeg er trt, nu vil jeg sove; maaskee kan jeg der drmme mig mit gamle Lune til. - Men jeg skulde jo skrive Dem et moersomt Brev til, og dette er slet ikke i den Stiil, men for at gjre en Overgang saa skal De faae to Digte, hvori mit hele Lune i Sommer har samlet sig, det er alt hvad jeg har. -

En Bondepiges Tilstaaelse.128

O gid jeg var af Jern og Staal!
Mit Hjerte let kan faae det;
Det er mig ligesom en Aal,
Jeg kan ei holde paa det!
og her et andet; de ere begge grebne ud af Naturen.

Moder og Datter.129

Datteren.

Moder, nr de Fiirs I er,
O I vil -? Jeg gyste!
Nu fra Prdikestolen her
Prsten for Jer lyste!

Moderen130 .

Barn, Alt falder hen i Gruus,
Tiderne omskiftes!
Hvem skal tkke mig mit Huus?
Jeg er ndt at giftes!

La petite Luise131 reiste i Mandags med Gusta Petsholdt132 til Jylland, hun havde slemt Veir, og det var hendes frste Udflugt til Ses; Himlen forflger altid de Fromme! - Rimeligviis komme de begge hjem fr jeg, eftersom jeg tager frst til Nrager, naar jeg nu kommer til Sjlland. Midt i August vil jeg vre i Byen! For otte Dage siden kom her en ung Herre til Odense, der mellem Roeskilde og Ringsted havde mdt Phister, han har altsaa fornyelig igjen vret hos sin Elvira133 for at skrifte og faae Aflad. - Det griber mig ellers vcd at lse i Deres kjre Brev at De kalder Dem selv (som er foeminina) Ven, De har dog ikke paa Petersgaard studeret Dem saadan ind i Gjengangeren at De efter ham har denne tale Brug?134 Hvorledes spger den gode Mand ellers? faae vi ikke snart hans Flyvende Riis eller hvad det kaldes! - Det bliver rimeligviis til snrte med. Saa har man da to Cometer135 til Efteraaret at frygte for, bare ingen af dem giver Oversvmmelse! Vor Herre holde sin Haand over mig og hver Christen-Sjl! - Hvorledes lever Faderen, Moderen og den kjre Broder-Christian, siig til ham at jeg holder grumme meget af ham og han har ret gldet mig med sit kjre Brev! skade, det var saa kort. Frken Sleppegreel har jeg ikke besgt endnu, der ere mange tilbage jeg skal gjre min Opvartning, jeg har ikke flt mig oplagt; jeg er helst hjemme, digter og drmmer og flyver saa tidt i Tanken til Kjbenhavn, til de kjre, kjre Mennesker! der er dog min Lykke blomstret, der finder jeg dog det Kjreste! - Guldbergs behandle mig som Sn, jeg er ganske hjemme, hjemme som i store Kongens Gade,136 maaske det er derfor at mit Humeur er daarligt, men jeg er vist ogsaa syg. - Fortl mig hvad det var De havde at sige mig om Gjengangeren? Har han talt Ondt om mig, denne Danmarks Le Grand?137 - Vi havde forleden et deiligt Torden-Veir, det var et Sky-Brud! Stormen hvirvlede Regnen som Sneeflokke, Aaen gik hit og Trerne knkkede; det var just Middag og Mrket var saa stort, at vi i Ordets egentlige Forstand ikke kunne see at finde Maden. - Det er ellers saa koldt her; Uh! hvilket Clima! man maa vre en Stok-Fisk for at holde det ud! hvem der dog var i Syden, mellem Bjergene, mellem Kamp og Liv, her sygner man hen, i det nordlige Taage-Paradiis. Jeg vil! jeg maa, ud i Verden; jeg maa jo, ligesaa vel som andre kunde komme der, skal det blive til noget med mig, maa jeg plantes om, her er jeg ingensteds tilfreds! Tyrol lnges jeg meest efter! Italien og Frankerig kjender jeg ikke nok til at svrme for dem! - Men Tiden lber og Papiret svinder jeg maa snart stte mit Punktum.

Deres af Hjertet hengivne Andersen .

Liden (O)Luffa beder at hilse! det var min Mening, at hun her paa denne Plads i Brevet skulde have skrevet Dem til, men hun var ikke oplagt og vilde bruge Tiden til et Brev, som Tante Jette138 nu faaer! Stjerna139 skal jeg ogsaa hilse Dem fra. - Imorgen tidlig gjr jeg en Tour til en Herregaard Lykkesholm140 ved Svendborg, det skal - mirabile dictu - ligne Schweits, siger man! jeg slutter heraf at der ikke er ganske fladt. Tre gamle Frkener: Ramshardt 141 der svrme for Digteren, har indbuden Andersen. Maaskee kan her vre moersomt! - Jeg har skrevet Marts Maaned ,142 den handler om Kampen mellem Aand og Form, som jo denne Maaned viser, den er lykkedes mig; jeg har en Formens Dalai-Lama143 deri, som klder godt, De skal faae at hre! Jeg lste ellers en svensk Digter: Beskow 144 hos Ingemann, der var en Idee hos ham, som ret greb mig! Digtet kaldtes den dende Digter, man spurgte ham om han ikke nu ret flte sin stolte Lod paa Jorden, det Rygte han efterlod sig? og Digteren svarede: troe I, at Svanen i det den svinger sig mod Solen, tnker paa den lille Skygge, dens Vingeslag kaster paa Blgen! - Er det ikke deiligt! - Saadan en Tanke kan ordenlig kongeligt mtte et smgtende Hjerte! - Skynd De ogsaa lidt paa den gode Weyse145 hver Gang De seer ham, at han kan bestille noget. De faaer jo selv Fornielse deraf. Nu lev vel! i Tankerne er jeg hos Dem, De mener mig det saa godt, brer over med mine Srheder og har tidt bragt mig til at see Verden i Solskin.

Lev vel! Digteren.

[ Udskrift]

Til Frken Henriette Wulff

hos Hr: Commandeur Wulff paa Petersgaard

per Prst.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus