The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. august 1847
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 124. Fra Henriette Wulff.

Frederiksborg d. 1ste August 47.

Min kjre gode Andersen!

Atter har vi en Festdag at takke Dem for i vores lille Kreds - et Brev fra Dem!

Jeg modtog det Dagen fr vi drog herud, det fulgte mig, er atter lst herude og nu i Dag fra dette kjre gamle danske Slot sendes Dem min hjerteligste og ssterlig kjrlige Tak for hvrt Ord deri, fordi hvrt Ord har skjenket mig og os Alle saa stor en Glde! Nej hvor det dog er fortreffeligt kjre Andersen at den Verden De for jeblikket bevger Dem i, veed saa fuldelig at fatte og skatte Dem, ja Engellnderne ere aandfulde, det har jeg altid vidst, og da nur Geist kann Geist fassen,1785) er det jo naturligt, er Englands Glde over Dem i sin Orden; saaledes som vi vel ogsaa maae sge deri den Besynderlighed at Danmark ikke egentlig har den mindste idee om, hvad det ejer i Dem. Og bringer det undertiden en Skye paa Deres ellers klare Soelskins Himmel, naar De tnker paa at Deres Fdreland behandler Dem stedmoderligt, saa ligger det virkelig efter min Overbevisning, i de danskes store Mangel paa Aandighed, paa Gemth, paa Sands til at opfatte en sand poetisk Natur.- Fra den Side betragtet, gjr det mig ofte ondt for mit Land, men ingenlunde for Dem, kjre Andersen, Skylden ligger jo ikke hos Dem - ach nej hos Nationen der kun rres naar den paa en vis Maade kildres af Nogle der forstaae det Kneb. Det er gandske besynderligt, og jo klarere det bliver for mig hvor liden Selvstndighed man her har for Alt hvad der er Skjndt og Godt kan jeg gjerne sige, jo meer bedrvet bliver jeg for mit Fdreland, og jo mindre seer jeg tydelig at Menneskenes Omdmme her er vrd at stte Priis paa. Mais laissons les choses tristes, da der er saa meget andet Gldeligt at holde sig til - Deres Brev fra Frst til Sidst var uhyre interessant, Deres Sammentrffen med Dickens rrte mig til Gldestaare, hvor gad jeg have vret Vidne til at see de To hinanden saa liig i saa meget, see hinanden ind i jnene for frste Gang! Dickens maae De vide er min kjreste engelske Forfatter af Gamle og Nye! Hvilken herlig Dame maae den Lady Blessington vre, God bless her! De begriber nok hvorfor hun isr har tiltalt mig. Jeg forsikrer Dem kjre Andersen, at Deres Brev er til en saa stor Glde for mig, som De neppe forestiller Dem, ved hvr Scene De beskriver, hvr Personlighed De nvner staaer det Alt saa levende i min Phantasie at jeg nyder det Alt med Dem, ja glder mig saa ssterligt, som var det min egen sde lille Broer Christian - der var saa udmrket, og som Verdens Frste saaledes hdrede! Jeg siger Dem Alt det kjre Ven, ikke fordi jeg troer at fornje Dem dermed, men virkelig fordi jeg er saa barnlig glad over Alt det dej]ige der mder Dem! Gud velsigne Dem, Gudskelov Glden kom dog engang - Faa fortjne den som De, thi hvem har taalt og baaret de mindre gode Dage, med sligt et kjrligt Sind som De! - Det Eeneste jeg ngstes over er virkelig at det angriber Deres Helbred for meget at leve et altfor bevget Selskabsliv pas godt paa Dem selv Andersen! Hvor godt at De samlede lidt Krfter paa Landet hos Hambro, men De gik jo igjen til London, og jeg begriber hvor vanskeligt det vil blive Dem at lsrive Dem, fra de Mange De der har faaet kjr - og fra Deres kjre Jenny Lind? Mon hun ikke skulde gjeste Danmark til Efteraaret? Jeg Stakkel er vel een af de Eeneste der ikke kjender hende her i Norden, da jeg altid har vret borte naar hun var her, men hun er nu Eet af de Mennesker jeg nsker meest at kjende. Jeg har hundrede tusinde Ting at sprge Dem om kjre Andersen, men nu vil jeg ikke drbe Dem med Sprgsmaal, naar De atter sidder derhjemme i Sster Idas lille venlige Stue, da glder jeg mig ret til at tale med Dem, ja det skal blive en Glde, jeg synes aldrig at kunde blive frdig med at hre, Alt hvad De vil meddele os! - Min Tak og min Glde for Brevet, kan jeg som sagt, ikke ret udtrykke Dem, at De sendte mig de engelske Anmeldelser og Deres portrait, var umaadeligt venligt af Dem, portraitet? finder jeg rart og ligt, kun er der lidt ved Munden jeg nskede anderledes; Jeg har saa godt jeg [har] kundet strax oversadt de engelske Blade for Koch og Brnene, men i disse Dage vil jeg overstte dem paa Papiret, og havde egentlig stor Lyst at sende det (naturligviis gandske anonymt) til Fdrelandet,1786) men jeg veed ikke om De kunde lide det, dog troer jeg nsten jeg risiquere det; men det er gandske entre nous. Der har engang staaet i Fdrelandet nogle Linier oversadte af et belgisk Blad, meget hdrende naturligviis.1787) Hvad skal jeg sige Dem om os her? Vi Alle have det stille godt her paa Frederiksborg, i landlig Roe, og Alle ere vi Dem saa kjrlige hengivne, vores Flelser ere gandske gaaet over i den yngre generation i Familien, de tre sde Drenge hre med straalende jne paa Alt godt man lser for dem om Andersen. Den kjre Koch, der kun sjelden tager sig en Ferie tilbringer disse Dage med at lse Andersen; han siger gandske naif: Jeg maa sku dog kjende ham rigtigt! Han beder mig sige Dem de allervenligste Ting. Den sde kjre Ida kjender De, og veed at hun med sit stille fromme Sind, har ikke mindre Flelse for Dem end sin Mand. Skjndt vores fortrffelige Christian lever denne hele Sommer deroppe mellem Iisbjerge,1788) og skjndt jeg ikke har een eeneste Gang hrt Noget fra ham, veed jeg dog vist at hans Venskab og Beundring er saa varm som altid for hans kjre Andersen.

I Dag har jeg haft Brev fra William fra Stokholm, de leve i Herrens Fryd og Glde, man har, som var naturligt, vret udmrket stemte for Oehlenschlger. De ere vist nu allerede paa Hjemrejsen, og vi haabe at see dem herude paa Frederiksborg hos os. Vores fortreffelige Rikke Cold er paa Landet i denne Tid, saa hun er gaaet Glip af den store Glde at hre Deres Breve; men hun har det tilgode saasnart hun er tilbage igjen, som nu ogsaa snart store og lille Adam. - Jrgen var saa rrt, ja nsten hjtidelig stemt ved at modtage Brev fra Andersen, at der gik flere Dage fr vi maatte see det, han syntes nok at det var at profanere det naar andres jne lste det, det Brev hrte jo med til den Rkke af Glder, vi skylde Dem i saa manne Aar. - Jeg haaber at dette Brev trffer Dem endnu i London, jeg behver ikke at sige Dem, hvor stor en Glde det vil vre for mig snart igjen at see et Brev fra Dem, og saa langt som muligt, skjndt det vel nsten falder lidt ubeskedent at bede om; De lever saa adspredt at der vel kun levnes Dem lidt Tid til Breve, og i den Retning hvor mange har ikke Krav paa Dem. Det er slemt for os at De ventelig ikke kommer hjem imedens vi endnu ere herude, at vi kunde faae Dem lidt herud paa Christian den Fjerdes herlige Slot, det var jo Intet i nogen Henseende til hvad De er vandt til, men det skulde blodt vre for ret at nyde den stille dybe fredelige Roe her hersker - og saa for at glde os!!! Ja her er velsignet, den stille speilglatte Se udstrkker sig for mine jne, paa den anden Side af Sen hrer jeg Leen blive hvdset for at meje Kornet, Hstfolkene synge, Lrken synger saa muntert, under mit Vindue lgger min lille engle Henny i en Baad og fisker, jeg hrer hans barnlige glade Stemme, det Alt gjr et vidundertlig dejligt Indtryk, med al min Kjrlighed til Syden, fler jeg dog ret i et saadant jeblik at Noget ret Kjrligt bevger sig i mig for mit Fdeland; men tnker dog derpaa atter dobbelt kjrligt paa mine Elskede i Syden!

Gid nu Afskjeden fra London ikke maa falde Dem for haard kjre Andersen. Mon De bringer en engelsk Ahasverus tilbage med? men saa hurtig kan vel Oversttelse og Trykning ikke gaae; men siig mig: kan Mange Dansk i London siden man kjber Dem paa Dansk? Seer De Andersen nu komme nok Pundene som jeg spaaede Dem, men jeg havde tnkt mig at det skulde have vret en lille elskvrdig Miss der lagde sine mange til Deres store Pund. Men nu Farvel kjreste Andersen, tusinde Hilsner fra Ida, Koch og Brnene og Alle der fjern og nr kjende Dem. Deres Rejse vil jo vedblive at vre som hidintil et Triumpftog, til vi atter har Dem igjen, som vi Alle ret hjerteligen lnges efter. God bless you!

Deres troe Sster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter