The Hans Christian Andersen Center

Dato: August 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian VIII
Sprog: dansk.

[August (?) 1847.]

Allernaadigste Konge!

Ved min Afreise var Deres Majestt saa naadig og god at tillade mig, at jeg turde skrive et Brev og fortlle, hvorledes det gik mig. Jeg veed, at min kjre Konge ikke vil see paa Formen, ikke paa Udtrykket; jeg tr jo fortlle ret ud af mit Hjerte. Det gaaer mig utroligt godt! Aldrig kunde jeg drmme om saa megen Lykke og Hder; jeg frygter nsten, at jeg brer mig keitet ad dermed; thi det Hele ydmyger mig. I Holland ere nsten alle mine Skrifter oversatte, og, som det synes, srdeles yndede. - - - - - I Haag, hvor jeg kun blev fire Dage, arrangeredes en Fest for mig i Hotel de l'Europe, hvor Lrde og Kunstnere bde mig Velkommen. Mange smukke Skaaler blev udbragte. Deres Majestts Naade for mig udhvet, ogsaa Collins faderlige Sind; min Biographie var netop udkommen paa Hollandsk, og man kjendte alle mine Velgjrere. Der blev talt om Danmarks og Hollands tidligere historiske Forbindelse, om Sprogenes Slgtskab, om vore Literaturs Betydning. Man var utrolig god mod mig; jeg flte mig dybt bevget. Holland selv er - - - - - en blomstrende Have; Alt er saa sndagskldt; selv Klokkespillene i Kirken gjre, at man troer, her er Fest alle Dage. Over Rotterdam gik jeg med Dampskib til London, hvor et Tordenveir - det meest storartede, jeg har seet opfyldte og overraskede mig mere end alle Skibenes Flugt, end al Bevgelsen rundt om. Jeg maa i London altid tnke paa Rom; disse to Byer have i Modstningen altid noget Beslgtet. Rom er Natten, den store, ophiede Nat, London er Dagen, den travle Dag. Og jeg mrker Intet til Kuldampen; Solen skinner ind til mig, og alle Stjernerne har jeg nsten hver Aften. - Grev Reventlow er utrttelig i sin Omhu for mig; ved ham blev jeg strax den tredie Aften efter min Ankomst indfrt hos Lord Palmerston; man modtog mig venligt. Jeg traf min kjre Arve-Storhertug af Weimar, der frte mig frem i Kredsen af Flere, og Alle kjendte de mine Skrifter; tilsidst var jeg ganske omringet, og Improvisatoren, Den grimme lling, De rde Skoe - nsten alle mine Skrifter nvnedes og overvurderedes; jeg fik saa mange Indbydelser, er med Et, som Reventlow siger, sprungen ind i den hie Verden i London. Hver Dag og Aften har jeg, for fjorten Dage fremad, Indbydelser. Det er mig interessant at see dette Liv og bevge mig i disse Kredse; dog bevge er ikke Ord, for der er nppe Plads til at bevge sig; jeg var, netop paa Hendes Majestt Dronningens Fdselsdag, paa et Bal hos Lady Paulet, hvor man bogstaveligt stode som Rosenblade i Syltekrukken. - Lord Castlereagh, Lord Stanley og Mange, Mange maatte jeg nvne, skulde jeg udhve dem, som have viist mig Gjstfrihed. Hofraad Hambro har taget mig ud paa sit Lyststed og Snnen indbudt mig til sig i Skotland. Jenny Lind er som en god Sster imod mig; ved hende har jeg faaet Leilighed til at besge Operaen.

- - - - - Den preussiske Gesandt, Bunsen, viser mig ogsaa stor Interesse, og Arve-Storhertugen modtog mig i Marlborough-house, saa kjrligt, saa velsignet - o, jeg elsker ham af hele min Sjl! Ogsaa med Hensyn til mine tilkommende Skrifter haaber jeg at arrangere det med en Boghandler, saa at jeg kan faae nogen Fordeel; thi et Factum er det: min Bger ere meget lste i dette Land; mit Portrait hnger ogsaa her i Vinduerne ved Siden af Jenny Linds. Men jeg taler saa ligefrem, fortller, hvad som opfylder mig, rrer mig. Deres Majestt vil mellem Linierne i dette Brev lse ind i mit Hjerte, og da tr jeg jo nok sende Brevet afsted.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[August 1847.]

Allernaadigste Konge!

Ved min Afreise var Deres Majestt saa naadig og god at tillade mig, at jeg turde skrive et Brev og fortlle, hvorledes det gik mig. Jeg veed, at min kjre Konge ikke vil see paa Formen, ikke paa Udtrykket; jeg tr jo fortlle ret ud af mit Hjerte. Det gaaer mig utroligt godt! aldrig kunde jeg drmme om saa megen Lykke og Hder, jeg frygter nsten, at jeg brer mig keitet ad derved; thi det Hele ydmyger mig. I Holland ere nsten alle mine Skrifter oversatte og, som det synes, srdeles yndede. Jeg overraskedes ved at finde mit eget Billed hnge i Bogladerne, og i Haag, hvor jeg kun blev fire Dage, arangeredes en Fest for mig i Hotel d'Europe, hvor Lrde og Kunstnere bde mig Velkommen. Mange smukke Skaaler bleve udbragte. Deres Majestts Naade for mig udhvet, ogsaa Collins faderlige Sind; min Biographie var netop udkommet paa hollandsk og man kjendte mine Velgjrere. Der blev talt om Danmarks og Hollands tidligere historiske Forbindelse, om Sprogenes Slgtskab, om vor Literaturs Betydning. Man var utrolig god mod mig; jeg flte mig / dybt bevget. Holland selv er [overstr: den deiligste Idyl, det hele Land en blomstrende Have; alt er saa sndagskldt; selv Klokkespillene i Kirken gjr, at man troer her er Fest alle Dage. Over Rotterdam gik jeg med Dampskib til London, hvor et Tordenveir det meest storartede jeg har seet opfyldte og overraskede mig mere end alle Skibenes Flugt, end al Bevgelsen rundt om. Jeg maa i London altid tnke paa Rom; disse to Byer have i Modstningen noget beslgtet. Rom er Natten, den store, ophiede Nat, London er Dagen, den travle Dag; og jeg mrker ikke til Kuldampen; Solen skinner ind til mig og alle Stjernerne har jeg nsten hver Aften. - Grev Reventlou er utrttelig i sin Omhue for mig, ved ham blev jeg strax den tredie Aften efter min Ankomst indfrt hos Lord Palmerston, man modtog mig saa venligt, jeg traf min kjre Arvestorhertug af Weimar, der frte mig frem i Kredsen til Flere, og Alle kjendte de mine Skrifter, tilsidst var jeg ganske omringet, og Improvisatoren, grimme lling, rde Skoe - nsten alle mine Bger nvnedes og overvurderedes; jeg fik saa mange Indbydelser, er med eet, som Reventlou siger, sprunget ind i den hie Verden i London. Hver Dag og Aften, har jeg, for fjorten Dage fremad, Indbydelser. Det er mig interessant at see dette / Liv og bevge mig i disse Kredse; dog bevg er ikke Ord, for der er nppe Plads til at bevge sig; jeg var, netop paa Hendes Majestts, Dronningens Fdselsdag, paa et Bal hos Lady Paulet, hvor man bogstaveligt stode som Rosenblade i Syltekrukken. -Lord Castleragh, Lord Stanley og mange, mange maatte jeg nvne skulde jeg udhve hvem som have viist mig Gjstfrihed. Hofraad Hambro har taget mig ud paa sit Lyststed og Snnen indbudt mig til sig i Skottland. Jenny Lind er som en god Sster imod mig; ved hende har jeg faaet Leilighed til at besge Operaen, jeg hrte hende sidst i Svngjngersken. Den preussiske Gesant Bunzen viser mig ogsaa stor Interesse, og Arvestorhertugen modtog mig i Marlborough-house saa kjrlig, saa velsignet - o, jeg elsker ham af hele min Sjl! Ogsaa med Hensyn til mine tilkommende Skrifter haaber jeg at arangere det med en Boghandler, saa at jeg kan faae nogen Fordeel; thi facta er det: mine Bger ere meget lste i dette Land; mit Portrt hnger ogsaa her i Vinduerne ved Siden af Jenny Linds. Men jeg taler saa ligefrem, fortller hvad, som opfylder mig, rrer mig, Deres Majestt vil mellem Linierne i dette Brev lse ind i mit Hjerte, og da tr jeg jo nok sende Brevet afsted. Da hollands betydeligste Komponist udbragte, ved Festen for mig i Haag, Kong Christian den VIIIs Skaal, blev efter denne Skaal / sagt til mig, mens det Ridderkors Konger gav paa hans Kiste, gid da Kongers Konge, give ham fromme Eventyr, for hans eget Liv.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 381-84)