The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. juli 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

200. Til E. Collin.

Brausburyhouse Kilburn den 21 Juli 1847.

Kjreste Ven!

De lser det indlagte Brev til Louise, og seer hvorledes jeg har det; hvad jeg imidlertid har skrevet der om Reisen til Scottland, kan endnu forandres, da, som jeg i Dag hrer, det er uvist om Hr Hambro kan reise med og jeg har endnu en Deel at see og gjre i London'ndash;desuden Pengene'ndash;ja! ja! nu skal De imidlertid kun hre om disse. Hambro har vret hos Bentley og er ganske henrykt i ham; han siger det er en solid Mand og en sand Ven af mig. Bentley har med Hensyn til min nye Roman gjort sine Beregninger, og sagt at det hieste han kan give og det for et i engelsk oversat Manuskript er 10 U Arket; kan jeg hos andre faae mere, da skal det glde ham og han vil raade mig til at tage samme, uden at hans Venskab derfor skal vre mindre; 10 U hos Bentley er en Fugl i Haanden, hvorimod Andres Lfter er 10 Fugle paa Taget, vi holde os altsaa til Bentley og srger hjemme for at faae en god Oversttelse; jeg vil dog kunde fortjene henved 2000 Rbdlr. Akord er endnu ikke gjort. Mary Howitt har frst indfrt mig, har ved sin Journal bragt mig for Folks ine, jeg br ikke glemme det; men sikker er hun ikke, sige Folk. Der er ogsaa en Hage ved at hun for Oversttelsen af min Biographie vil give eller rettere paa nde mig 10 U, Hambroe har taget mod disse, men ikke jeg, i Dag har jeg forlangt af hende at faae en skriftlig Erklring at jeg kan modtage Pengene uden derfor at komme i noget Pligt?Forhold til hende, da jeg ellers ilde modtager dem; Bentley vil ikke have Ahasverus da det er Vers, Fru Howitt har derimod talt om at faae det danske Manuskript og give mig 10 U for Arket, jeg forlanger det skriftligt.–Vil De nu paa det allerhurtigste sende mig et Manuskript af Ahasverus, skrevet med latinske Bogstaver og sende samme til Hr. Hambro i London; til Lorck har De jo skrevet som jeg bad Dem og tillige sendt eller sender Manuskriptet til tydsk Oversttelse, der dog ikke [maa] komme ud fr vi her og i Leipzig er enig om Terminen. Er dette tydeligt? Og finder De og Deres Fader at jeg er practisk, selv i det jeg skyder Sagerne saa temmelig ind under Hr Hambroe. De indseer ogsaa at jeg vil ndig vre Uvenner med Bentley og Fru Howitt, den frste isr behage[r] mig srdeles.–

Jeg kommer nu til min egen pirrelige Personlighed, som De vel vil kalde det. Hver Uge seer jeg danske Aviser og'ndash;jeg skjuler det ikke for Dem'ndash;det forekommer mig virkelig, som en barnagtig Uvillie imod mig, at ikke et eneste Ord findes om al den magelse Erkjendelse og Hder jeg nyder ude, det er dog noget, som uden Hensyn til mig maa glde de Danske. Jeg er nu eengang Eders bermteste Poet, og nogen Fortjeneste maa jeg dog have. I literary Gazette som jeg her sender er mit Ophold i London og min Personlighed smukt omtalt, jeg har indstreget samme og da dette Blad holdes i Kjbenhavn er jeg nu begjrlig efter at see om der ikke i; nogen dansk Avis kommer et Uddrag deraf; skeer det ikke, da vil jeg deri see, hvad jeg alt lnge har seet og flt at den ordfrende Deel i mit Fdreland forngte mig og jeg vil da herefter ikke skaane dem, om jeg endogsaa skal hre, som jeg hrte afvor Skuespiller Rosenkilde, da han havde lst min Biographie: hele Bogen er jo kun krnket Forfngelighed, Uretfrdighed mod Deres Landsmnd. Slige Ord, sidde mig som Giftplanter i Tanken og fordrve mine lykkeligste ieblikke.–De see hvad der siges i Literary Gazette: stupid criticisms with which the periodicals of his own country [en]deavoured to crush his earlier and even his later labours, when all Europe rang with their praise.–Faae elske Danmark hiere end jeg, men den skrivende, den ordfrende Deel spotte paa Ormen, fordi den glindser. Mine onde Timer komme fra Hjemmet, Gud tilgive!–Hils Deres kjre Jette og Brnene.

med broderligt Sind

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Een af Londons frste Billedhuggere har udbedet sig at gjre min Buste. I nste Uge kommer et nyt Portrt af mig. Mine Skrifter faaes nu paa Dansk i London.

Efterskrift.

Kjreste Ven! De og Deres skrive saa skrkkeligt sjldent, ja Dem tr jeg nu ikke sige noget til da De skriver saa utroligt meget for mig'ndash;jeg skal ikke sige noget! Ahasverus maa takke Dem! Men Augusta, Jette, Deres Sstre, kunne gjerne glde mig med Brev; jeg har skrevet midt om Natten, trt og angrebet,–jeg veed nok de tnke paa mig, men jeg vil see Tegnet!–Beed Deres Fader at skrive, men snart, og lad mig i det mindste fra Familien, hre nogen Deeltagelse over min europiske Bermthed!–

Hils Hartmann, jeg har vret to Gange til Frokost med Spohr fra Cassel, han hilser ham, ogsaa Benedickt sender ham en Hilsen. Hvorledes lever vor fortrffelige Ernst Weis? Deres Svigermoder og Christian Thyberg?

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter