The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Odense den 12 Juli 1832.

Kjre Hr Professor!

Tak for de behagelige Dage jeg levede og drmte hos Dem; jeg flte mig saa vel hos Dem og Deres gode Kone! gid jeg ret kunde sige Dem hvor kjre De begge ere blevne mig. - Det var ret et daarligt Veir jeg fik over Beltet til Fyen; de Fleste bleve sesyge, og jeg var een af de der leed meest. I det guldbergske Huus og hos alle Venner og Bekjendte her i Byen viser man mig saa megen Venlighed, saa megen Opmrksomhed, dog fler jeg mig slet ikke glad. Selv Hjemmet her, har mig noget forstemmende. Det er mig nsten, som var jeg dd, og nu efter en Tid vendt tilbage til en Egn hvor jeg engang havde levet og tumlet mig under ganske andre Forhold og Anskuelser.Jeg fler mig heller ikke ret vel, jeg lnges efter Sjlland igjen, efter noget andet - jeg veed ikke selv! I Sore var jeg dog saa glad og roelig! Jeg har digtet min Marts Maaned frdig. Ideen er bleven, samt hvad jeg skrev hos Dem om Form og Aand i Poesien, men jeg har udvidet denne mere, og taget Menneskelivet, Verden og Religionen med og viist Kampen der mellem Sjl og Formerne. - Fra Priorinden i Klostret, fra Westergaard, Kalkar, Guldberg og mange Flere har jeg Hilsener til Dem, man venter med Lngsel efter at hre aandeligt fra Dem, og det skeer jo snart (?) - Nu vil jeg gjre en Udflugt i disse Dage til Hoffmanns Gave, men jeg kommer snart igjen, (fr Sndag) De vilde da ret glde mig, ja, saa grumme meget, naar jeg da fandt et Brev fra Dem. Det faaer jeg vist, dersom Tiden tillader Dem det? De har dog endnu ikke bestemt den norske Tour? - Nste Aar vil jeg gjre den samme, dersom jeg ikke kan komme Syd paa, der vilde jeg dog helst, men jeg kommer vist ingen af Stederne, jeg troer at jeg ikke lever lnge! maatte jeg dog frst kunne levere noget rigtigt godt, noget, som det var vrd at have levet for! - Naar og hvor, mon jeg nu seer Dem og Deres gode Kone?

Jeg tnker ofte her paa den korte Tid hos Dem, det staaer mig nu som en smuk Drm, det vil maaskee ogsaa mit Ophold her i Odense, naar jeg til Vinter sidder hjemme paa mit lille Kammer. Det er tungt, jeg kan aldrig nu, som fr, ret nyde det Nrvrende, og det er dog det Reelle. Hver Dag, siden jeg kom, har jeg vret i Lystighed og Selskab, jeg lnges ordenlig efter at komme i Selskab igjen med mig selv og kunde digte og lse. Hils Deres Kone og Sster ret meget fra mig, jeg takker dem begge meget for deres Venlighed og Omsorg, De mrkede det maaskee ikke, men de pleiede et sygt Digterhjerte. - Gld mig saa, om De kan, med et Brev, Adressen er til Oberst von Guldberg. Nu lev vel! Tak for Deres Venskab og Godhed, lad mig altid beholde den og siig mig altid rlig, naar De troer jeg er paa gale Veie.

Deres inderlig hengivne Andersen

NB hils flles Bekjendtere i Sore. Guldberg har bedet mig fortlle Dem, at han i Polen saae en polsk Oversttelse af Deres Blanka.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Odense den 12 Juli 1832.

Kjre Hr Professor!

Tak for de behagelige Dage jeg levede og drmte hos Dem; jeg flte mig saa vel hos Dem og Deres gode Kone! gid jeg ret kunde sige Dem hvor kjre De begge ere blevne mig. - Det var ret et daarligt Veir jeg fik over Beltet til Fyen; de Fleste bleve sesyge, og jeg var een af de der leed meest. I det guldbergske Huus og hos alle Venner og Bekjendte her i Byen viser man mig saa megen Venlighed, saa megen Opmrksomhed, dog fler jeg mig slet ikke glad. Selv Hjemmet her, har mig noget forstemmende. Det er mig nsten, som var jeg dd, og nu efter en Tid [vendte rettet til:] vendt tilbage til en Egn hvor jeg engang havde levet og tumlet mig under ganske andre Forhold og Anskuelser. Jeg fler mig heller ikke ret vel, jeg lnges efter Sjlland igjen, efter noget andet - jeg veed ikke selv! I Sore var jeg dog saa glad og roelig! Jeg har digtet min Marts Maaned frdig. Ideen er bleven, samt hvad jeg skrev hos Dem om "Form og Aand i Poesien, men jeg har udvidet denne mere, og taget Menneskelivet, Verden og Religionen med og viist Kampen, der mellem / Sjl og Formerne. - Fra Priorinden i Klostret, fra Westergaard, Kalkar, Guldberg og mange Flere har jeg Hilsener til Dem, man venter med Lngsel efter at hre aandeligt fra Dem, og det skeer jo snart (?) - Nu vil jeg gjre en Udflugt i disse Dage til Hoffmanns Gave, men jeg kommer snart igjen, (fr Sndag) De vilde da ret glde mig, ja, saa grumme meget, naar jeg da fandt et Brev fra Dem. Det faaer jeg vist, dersom Tiden tillader Dem det? De har dog endnu ikke bestemt den norske Tour? - Nste Aar vil jeg gjre den samme, dersom jeg ikke kan komme Syd paa, der vilde jeg dog helst, men jeg kommer vist ingen af Stederne, jeg troer at jeg ikke lever lnge! maatte jeg dog frst kunne levere noget rigtigt godt, noget, som det var vrd at have levet for! - Naar og hvor, mon jeg nu seer Dem og Deres gode Kone? Jeg tnker ofte her paa den korte Tid hos Dem, / det staaer mig nu som en smuk Drm, det vil maaskee ogsaa mit Ophold her i Odense, naar jeg til Vinter sidder [overstr: jeg] hjemme paa mit lille Kammer. Det er tungt, jeg kan aldrig nu, som fr, ret nyde det Nrvrende, og det er dog det Reelle. Hver Dag, siden jeg kom, har jeg vret i Lystighed og Selskab, jeg lnges ordenlig efter at komme i Selskab igjen med mig selv og kunde digte og lse.

Hils Deres Kone og Sster ret meget fra mig, jeg takker dem begge meget for deres Venlighed og Omsorg, De mrkede det maaskee ikke, men De pleiede et sygt Digterhjerte. -

Gld mig saa, om De kan, med et Brev, Adressen er til Oberst von Guldberg. Nu lev vel! Tak for Deres Venskab og Godhed, lad mig altid beholde den og siig mig altid rlig, naar De troer jeg er paa gale Veie.

Deres inderlig hengivne

Andersen

NB hils flles Bekjendtere i Sore.

Guldberg har bedet mig fortlle Dem, at han i Polen saae en polsk Oversttelse af Deres Blanka. /

[Udskrift]

H.G.

ST.

Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann

i Sor.

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 74-77)