The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 11. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

38. Til E. Collin.

[Odense d. 11. Juli 1832]

Kjre Ven!

Deres Brev gjorte mig saa inderlig glad, jeg kan ikke holde mere af Dem end jeg alt gjr, og dog vilde jeg saa gjerne, thi jeg seer, jeg fler og veed at ogsaa De holder af mig! o kjre Eduard, mit Hjerte skal altid ligge aabent for Dem, thi saadan, kun saadan kan rigtig Venskab kun finde Sted! Jeg lnges ordenlig efter Dem, efter Luise, Deres Fader og dem allesammen. Jeg har ikke flt mig ganske vel her i Odense, en forunderlig Udmattelse, en Spnding i Nerverne, jeg er trt det mindste jeg gaaer, og mit Humeur er slet ikke godt her. Alle om mig gjre alt for at fornie mig, de frste Familier vise mig den strste Opmrksomhed, men det vil ikke hjlpe. Jeg er virkeligt ikke en Srling, der vil vre misforniet, jeg vil saa gjerne vre glad, men kan dog aldrig meer faae det lykkelige Ungdoms Lune, jeg har kjendt og eiet. Eduard, jeg bliver vist ikke meget ldre, maatte jeg dog kunde skrive noget rigtig godt fr jeg dde, noget der var vrd at have levet for. Mit eneste og kjreste nske er at komme ud i Verden, at kunne reise men jeg lever vist ikke saalnge, og jeg har dog kun gjort saa grumme lidt heri Verden! Ansee ikke dette for overspndthed, det er det ikke, men maaskee Sygelighed, og jeg er ogsaa syg. En ny Maaned (Martz) har jeg faaet frdig, den er heldig. Det er Kampen mellem Aand og Form, viist i Verdenslivet, Menneskelivet, Poesien og Religionen, der vil vist blive meget at stte ud paa, men det er neppe den vrste Frugt Spurvene hakke i. Hils Deres Jette fra mig; De er dog i Grunden et lykkeligt Menneske! De har et Hjem hos Forldre, Sdskende der holde af Dem, herlige Udsigter i Fremtiden og fundet hvad De drmte og sgte, for mig ere alle disse tabte, jeg tr ikke engang lade Hjertet drmme. O, var jeg riig! meget riig! da kunde jeg maaskee endnu blive lykkelig. Men lad den Fugl flyve! Igaar var her St Knuds Markede i Byen, det var engang min Barndoms Glde, nu kjedede det mig. Foersom er her; man venter Kirkheiner der vil give en Aftenunderholdning, Scener af den hvide Dame, Bruden fra Lammermoor, Zampa, etc., Foersom vil synge sin Vise af: De forliebte Haandvrksfolk tippe tippe, Hjertet slaaer, og Waltz vil nok declamere et Nummer. Luise Hoffmann mdte jeg forleden paa Gaden, Jomf: Bredsdorf med sin Kjreste Mller, den gamle Prst Bresdorff og Jomf: Mller var jeg forleden sammen med i Bispegaarden de bad at hilse. (Isr bad Jomf: Mller at hilse Deres Sster Luise). Adskjellige sige ellers at Luise er forlovet. Er det da virkeligt sandt? Tr jeg ikke vide det? De veed jo dog nok at Andres Hemmeligheder kan jeg tie med, det er kun mine egne der sidde mig paa Tungen. Fortl mig det, dersom det er sandt. Er det med Emil? O gld mig endnu engang med et Brev! De skriver det jo hurtigt, og det er mig det kjreste af Alt at hre fra Dem. Saa kjrligt, saa eiegodt som sidst, venter jeg det slet ikke, man kan ikke altid saadanne vise sit Hjerte (De misforstaaer mig dog ikke?) dog, maaskee Kjrlighed har givet Dem denne lykkelige Forandring, endnu mere aabnet Dem til Medflelse; det er altsaa den kjre Jettes Skyld, og jeg takker hende hjertelig derfor. Har Deres Fader faaet Musikken og Stykket, De nok veed? Mon Weyse har taget fat paa Kenilworth? Hvordan gaaer det med Ravnen? Jeg har faaet en Idee til et dramatisk Digt, som Aladdin, nemlig Agnette (Efter den bekjendte Folke-Vise) jeg troer der kan blive noget stort deraf. Visen tyder hen paa den dybe Lngsel efter et jeg veed ei hvad, og Utilfredsheden med hvad man har. Saaledes vil jeg behandle det i 3 Acter; i den frste Act gaaer hun her paa Jorden, forstaaer ei sin Lngsel og kaster sig derfor i Havmandens Arme, for at finde i Hav-Dybet hvad hun drmmer om. I anden Act skildres hendes Liv der. Havmanden lader en heel Trylleverden stige for at holde hende der, men hverken den, eller hendes spde Brn kan holde hende fast, Hjertet strber og higer, hun gaaer igjen at besge Oververdenen. I tredie Act er hun der, og finder sig endnu mere forladt, alle hendes Venner og bekjendte ere dde kun Moderen lever, gammel og graae staaer hun for hende, kjender hende ikke, Alt er forandret og dog har hun Afsky for at vende tilbage; Havmanden kalder, tilsidst der hun i Fortvivlelse og de spde Smaae grde paa Blgerne. Jeg fler der kan blive noget godt, noget stort der af, dersom jeg kun lever! maatte jeg dog faae mine Maaneder frdige og sendte ud i Verden, fr jeg selv gik ud! Siig mig, om det er nu afgjort at Deres Sster tager med Jomf: Petsholdt til Hamborg for at mde Broderen, eller om hun tager til Gotlieb? Jeg kunde ret unde hende begge Dele; det lader sig vel ogsaa gjre! Hils dem nu allesammen hjemme, lige fra den Strste, og ned til lille Viggo, der skylder mig Brev. Glem ikke Familien i Tvergaden! Det er jo ellers hsligt med Studenter-Spectaklerne,! har der vret nogen med vi kjende? Her var i Torsdags et stort Skole-Bal i Skoven. Jeg blev indbuden af de unge Candidati der skal op til October, men da jeg ikke dandser blev jeg derfra. Efter deres Bn skrev jeg dem en Sang, der ret vandt Bifald. [Brev] (De skal ellers ikke vre nysgjrrig efter den, da den ikke havde stort at betyde). Det er srgeligt hvor den snavs Mathias Winther har virket ind72 paa det hele guldbergske Huus, Guldberg er endnu dybt og smertelig forstemt. Af Avisen saae jeg at der var kommet en Bog ud, som det lod var den mod Deres Fader, er dette Tilfldet? Nu har da ogsaa ret den litheraire Pbel deres Juli-Dage.Lev nu vel kjre Collin, altid som nu, oprigtige, sande Venner!

Deres

Andersen.

Skriv mig endelig til! en 14 Dage bliver jeg da sikkert her endnu, men skriv alligevel noget fr. Siig mig Deres Broders Adresse.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter