The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

196. Til E. Collin.

London 27 Juni 1847.

Kjreste Ven!

De seer det lille Brev jeg har skrevet til Deres Jette, De seer ogsaa hvad der staaer paa Bladet, hvor mit Billed er at jeg er: one of the most remarkable and interesting man of his day! og dog er De for fornem til at ville sige Du til mig'ndash;fi!–jeg kunde nsten vre forfngelig til nok en Gang at sige: Eduard skulle vi sige Du og De svarer, som jeg har ladet min Skygge svare. Ja De har vel mrket Ondskaben gjlder Dem. De vil nu spille Diogenes naar jeg er Alexander! Seer De jeg er, hvad Ingeborg vil kalde, et beskedent Asen. Men jeg har nu ogsaa vret i den store Verden, hu! iaftes deputerede jeg og det i den hieste Kreds, i det meest udsgte Selskab sagde Reventlau og Hertugen af Weimar. Jeg var hos Lord Palmerston; Arvestorhertugen af Weimar var saa velsignet og hjertelig; Hertugen af Cambrice, talte jeg med Hertuginden af Southerland'ndash;ja Gud veed alle de, men tnk Dem, nsten Alle kjendte mine Skrifter, tilsidst var jeg omringet af hie Ladys, der talte om Toppen og Boldten, den grimme lling–jeg blev tilsidst ganske svimmel'ndash;men ikke af Hovmod, nei det veed De nok! jeg tog det, som man skal tage sligt, men det gldede mig, det afficerede mig, isr da jeg havde hrt saa skrkkeligt om det engelske Aristocratie, det var ikke som Chevalier men som Digteren, den bermte som man idelig kaldte mig, at jeg i det mgtige Engelands, stolteste Kreds fandt en saadan Venlighed. Jeg blev strax indbuden til Flere [;] imorgen er jeg hos Lord Castlereagh. Nste Gang mere, jeg er trt og halv syg af Alt dette. Skriv snart, siig mig noget om Ahasverus; hvad De og Jette synes om den; Lorck nsker at faae et Manuskript til at lade ove[rstte]324.–Hambroe har tilbudt mig saa [man]ge Penge jeg behver, Reventlau ligesaa, men jeg gjr ikke Brug deraf. Her er skjndigt dyrt!–Hils Deres Svigermoder, Svoger, Brnene og Alle'ndash;Alle i Amaliegade. Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

Glem ikke at hilse den kjre Ernst Weis og alle Hartmanns i [En Stning, der begyndes: Imorgen spiser jeg hos [Navnet ulseligt ], er overstreget].

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter