The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

195. Til Henriette Collin.

London 24 Junii 1847.

Min kjre, kjre Veninde!

De maa vre den frste jeg skriver til fra London. Dersom jeg var Kong Rens Datter, da havde De allerede fra Berlings Tidende, baade Morgen Dryppet og Aften Kladsket, hrt med hvilken Jubel de kjre Hollndere have modtaget mig, men jeg er nu ikke et Berlings Hertzenskind, for at vre vittig, jeg maa altsaa selv fortlle. Men det kan jeg nok, ikke sandt?–Uden Spg! jeg er mrkvrdig lykkelig! jeg begriber det ikke. Jeg er virkelig bermt, som hverken jeg selv eller Danmark veed det; om jeg fortjener det er nu noget andet, men deiligt er det, lykkeligt, vor Herre er magels god mod mig, det er i Grunden underligt at ogsaa han kan ogsaa have sine Favoritter, dersom ikke denne Lykke er en ngstelig Forudbetaling.–De veed af Brevet til Deres Svigerfader at Digtere, Malere og Componister i Haag have det frste Hotel der gjort en stor Fest for mig og Deres Svigerfaders Skaal blev drukket, den Skaal gldede mig meest. Collin, der er Andersen en Fader! sagde man. Jeg blev af flere Venner fulgt til Jernbanen og reiste saa til Rotterdam hvor jeg indskibede mig paa det hollandske Dampskib Batavier, i 24 Timer skulde vi naae London men, Strm og Vind var imod os, vi brugte 31 Timer, jeg var lidt sesyg, dog ikke meget, og Engelnderne ombord kjendte mig og vare meget elskvrdige mod mig, de fleste talte Tydsk. Themsen med sine Skibe viiste mig at Engeland er Havets Behersker, det mylrede og Dampskibene fli forbi, som Raket paa Raket ved et Fyrvrkeri, ved Greenwich, var der en saadan Dampskib Rg, som om hele Floden brndte og der lugtede rdsomt af Steenkul;–et magelst, storartet Uveir stod over os med Lyn paa Lyn[,] et Jernbane Tog fli'ndash;ja den Fart har jeg aldrig fr seet'ndash;fli mod den sorte Grund forbi os. Tordenen rullede! Hrer De! sagde en Engelnder til mig; saaledes hilse vi paa de Digtere vi holde af! og tilfiede i samme spgende Tone; nu veed man i London Andersen kommer!–Ja, Gud veed det, Ingen andre, ham er det, som hilste! sagde jeg, og disse Ord gjorde et underligt Indtryk paa Mennesket, han nsten omfavnede mig. I Costoumhouse fandt jeg Lohmeyers Broder, som fra Klokken 8 om Morgenen til 5 om Aftenen havde ventet paa mig, jeg var ganske elendig over denne Opmrksomhed. I Sabloniere Hotel, tog jeg ind og imorges var min frste Vandring ud, strax i eet af de frste Vinduer hang Jenny Linds Portrt og ved Siden af i en Journal, der frst skal ud om nogle Dage, et Ansigt jeg kjendte,–jeg kjbte det strax, her har De det. Mit Portrt, det er tegnet paa Augustenburg af en Hartmann. Vor Gesandt tog srdeles vel mod mig, sagde jeg havde et stort Navn i Engeland, gav mig et Begreb om dette Frihedens, Formens Land, fra Hertugen af Weimar fandt jeg Brev, og fli strax til Marlborough-House; hvor jeg frtes ind i et fyrsteligt Gemak, Dren aabnedes og Arvestorhertugen fli mig om Halsen, kyssede mig saa hjertelig, vor Samtale skal De engang vide, den var hist interessant; ved italiensk Opera stormede Folk; Ingen kunde faae Adgang til Jenny Lind, hun er forgudet og i dette ieblik de juble for hende sidder jeg med Brev fra hende sin kjre Broder nsker hun Velkommen! imorgen sees vi.–O, vidste De min Tanke! Ingen veed den.–Nu lev vel! Skriv mig til min kjre Veninde. Deres trofaste .

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Deres Moder, Broder, Gerson, Frken Reimer etc. etc. [Ls] Begyndelsen af min Biographie bag paa Portrttet. Lad Ingeborg og Louise, Gusta lse mit Brev.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter