The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

194. Til E. Collin.

Haag den 19 Juni 1847.

Min kjre, kjre Ven!

naa, Gud skee Lov, i Dag fik jeg et Brev fra Hjemmet, et Brev fra Deres Fader; strax i forgaars, efter min Ankomst lod jeg sprge paa Posthuset og hos vor Minister om der Intet var til mig fra Kjbenhavn og man svarede nei! jeg veed ikke selv'ndash;hvilken Skrk der kom over mig og da jeg hos Morgenstjerne saae de sidste Berlingske Tidender, greb jeg med Hjertebanken disse for at see, om jeg deri Intet fandt der tydede paa min Angest. Gud skee Lov at Alt er godt, og ogsaa Ingeborg haaber jeg er igjen rask! den stakkels Ehlerts, det maa vre tunge Dage for ham, hils ham, anderledes end jeg nogensinde fr har hilset ham. Og nu tager jeg fat, hvor jeg slap i Deres Faders Brev. Fra Amsterdam tog jeg til Haarlem, og havde det Held at jeg netop indtraf den Dag og Time i Ugen, hvor der spilles paa Orgel, ellers koster det omtrent 10 Rdlr Dansk at faae at hre! jeg lb fra Jernbanen til Kirken, hrte dette Hav af Toner, De veed det er det strste Orgel i Verden, der gad jeg hre Hartmann! (hils ham og Fruen). I Leiden var det halve Universitet nydelig mod mig, Professor Schlegel frte mig om i det anatomiske Musum, Etatsraad Assem og Geel, toge sig ligesaa af mig og Damerne sagde mig meget smukt,–vist er det, at endnu har jeg ikke truffet strre Entusiasme for mig end i Holland! Paa Jernbanen, inde i Salen for frste Plads, hang mit Portrt ved Siden af Pavens, Folk saae paa mig og tnkte vist, han der, ligner meget den Andersen. Ved min Ankomst her til Haag, fandt jeg et Brev fra en riig hollandsk Forfatter Kneppelhout, der boer heelt oppe nord ved Zuidersen, han indbd mig at besge sig og boe hos ham paa Landet, kom jeg ikke'ndash;som jo nu ikke lader sig arangere, da jeg er i Haag, bad han mig underrette sig om hvor jeg var, han vilde da reise til mig; i forgaars har man fra Haag meldt ham at jeg er her og paa Veien til London og tnk, Manden er med Dampskib og paa Jernbane faret afsted og i Dag?Morges her i Hotellet hvor jeg boer. I forgaars spiiste jeg hos den rusiske Minister med nogle Diplomater og igaar hos Udgiveren af De Tijd, han har netop i disse Dage oversat paa Hollandsk min Biographie, der griber forunderlig siger han; Manden var ganske forelsket i Deres Fader, han har bedet mig hilse og velsigne ham! jeg har maatte love ham Deres Faders Portrt! Det maa vre en Mand! udbrd han flere Gange; det seer moersomt ud paa Hollandsk hvad der staaer om Deres Fader. Ogsaa om Ingeborg og Eduard har man spurgt mig. Redacteuren har faaet sig en Sn, hans frste, og tnk, Drengen er kaldt op efter mig: Christian, det siger man i det mindste. Paa Gaden hilse ganske ubekjendte Folk mig og i Aften er i Hotel d'Europa en lille Fest for mig; jeg er ganske underlig derved, nsten angest, imorgen skal jeg skrive hvorledes det er lbet af. Jo Theodor kan godt sige til mig Europa! hvorledes lever han, det kjre Menneske? ja det veed De da ikke! jeg tnker tidt paa ham og paa Dem Alle!–Gid jeg nu havde vret til Festen. Det er underligt at vre Helten, naar man ikke er Helt.

Sndag 20 Juni 1847.

De kan ikke troe hvor magelse elskvrdige man var mod mig igaaraftes, det var en Fest, som for Thorvaldsen, en stor Mngde af de betydeligste Forfattere, Malere, Componisten Vanhoulst og Flere vare sammen. Vi spiiste og drak, og den ene Tale fulgte paa den anden i Tydsk, Hollandsk og Fransk. Jeg fik vist en 8 a 10 Stykker, men det var saa hjerteligt, saa smukt, i een hollandsk var Indholdet omtrent: I Danmark, da Andersen var en fattig ubekjendt Dreng var det den udmrkede dle Collin, der blev ham en Fader,–Kong Christian den ottende og Kong Wilhelm af Preusen have givet Andersen Ridderordner, han har fundet Kjrlighed og Hder, gid nu naar engang Andersens ine lukkes og Ridderkorsene ligge paa hans Kiste, en anden Fader, Gud, give ham, som vi tro, Hders Krandsen for hans Livs Eventyr. Deres Fader blev et Par Gange nvnet; een fransk Skaal var for Frihed i Form og Phantasie.–Een for mig som Representant i Europa for Nordens Poesie.–O Gud, De kan ikke troe hvor det var mig slsomt at hre; een smuk hollandsk Tale, som vist Fdrelandet vilde have syntes om, var om Hollands Forhold til Danmark i Historie og Sprog. De sang den hollandske Nationalsang for mig, jeg maatte paa Tydsk holde tre Taler, de to bleve aplauderede og man raabte et leve. Jeg var ellers den frste der tog bort; Klokken eet, var jeg, som delagt, hele Natten har jeg ikke sovet og i Dag skal jeg med Kunstnerne til en lille Stad, tt ved Havet, for at hilse paa det.–Fra Hertugen af Weimar, som jeg skrev til fra Fyen om Breve til London, fandt jeg intet Svar i Hamborg, det undrede mig, jeg skrev igjen og heller ikke i Haag var eet, da hrer jeg her at mine Breve ikke har truffet ham, han har ikke vret i Weimar da de kom, men her i Haag, hvor han for otte Dage siden gik til London med sin Gemalinde, Kongen af Hollands Datter; igaar kom Brev fra ham her til mig, nu frst vidste han hvor jeg er, han har allerede mldt min Ankomst for Dronning Vittoria og hendes Moder, desvrre reiser han netop den Dag jeg kommer til London, jeg har skrevet ham til om vi dog ikke kunde mdes, jeg veed nu ikke, morgen gaaer jeg til Rotterdam og paa Tirsdag den 22 med Batavia til London. Hils Deres Kone og Sskende, Alle, Alle, og skriv snart til London til Gesantskabet, Deres broderlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Improvisatoren er udkommet paa Fransk og her i Bogladerne (trykt i Paris)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost