The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Haag 17 Juni 1847.

Min kjre ssterlige Veninde!

Ja, De maa dog have Brev frst og ikke Sstersnnen, De er den ldste Veninde, skjnt det maa jeg sige, Jrgen Kock, har en stor Stjerne hos mig for sin hjertelige Hengivenhed, hans Flgen-med paa Posthuset, siig ham hvor kjr han er mig, og at det nste Brev faaer han.1708) - Og nu til Dem min kjre Veninde fra Barndomsdagene; ja det kan jeg nok sige! tak for det kjrlige Sind De isr i den sidste Tid har viist mig, det var ganske, som i gamle Dage og saaledes maa det vre, maa det blive! - Nu er jeg da i Hollands Hovedstad, og hvorledes er jeg ikke modtaget, hvilket Publicum har jeg ikke i Holland, o det er, som jeg drmte, jeg er her jo ligesaa bekjendt, som i Tydskland. - Hvad gjr De for at faae Hollnderne saaledes til at elske Deres Skrifter?, Spurgte nyelig en hollandsk Digter1709) mig, og jeg svarede, hvad jeg maa sige mig selv: jeg begriber ikke hvorfra og hvorfor jeg har alt dette. - Nu skal De hre lidt om Flugten her til. I Fyen blev jeg 14 Dage paa Glorup,1710) saae Skoven i sin frste Grnhed, den var saa jomfruelig frisk, og jeg fandt tidlige Foraars Blomster, jeg ikke har seet siden jeg var en lille Dreng, det Syn virker ligesom gamle Melodier. Fra Arrsund gik jeg til Kiel og Hamborg1711) efterfrst at have sendt Hjem Ahasverus (et Mysterie.)1712) I Bremen1713) var jeg en Dag hos den rige Kjbmand von Hartlaub1714) (Fader til Fru von Eisendecher i Oldenburg), det er saadan en rigtig solid Bremer Kjbmand, med fyrstelig Kjbmands Pragt, deilige Malerier, solidt - solidt - alting solidt -! Jeg tog nu 3 Dage til Oldenborg1715) og deelte mig der i denne korte Tid - thi jeg iler for at komme til London - mellem Eisendechers og Ministeren Beaullieus.1716) Ved Hoffet lod jeg mig ikke mlde, jeg vilde helst blive i Byen, men man havde hrt at jeg var der og - det var jo hist naadigt - jeg blev indbudt til Lystslottet Rastadt,1717) men blev altsaa kun to Dage hos Vennerne i Oldenborg; ved Taffelet derude, sad jeg ved Siden af den gamle Overhovmesterinde,1718 hun fortalte mig at hendes Fader havde vret med at overfre Dronning Matilde til Danmark, paa Sen rev Vinden Flaget itu, det danske skildtes fra det engelske, som var det et ondt Varsel, Dronning Matilde satte sig da ned paa Dkket og syede selv Flagene sammen. Det klinger ganske poetisk; fortl ehlenschlger det og hils ham, - ja ogsaa den kjre William! - Fra Oldenburg kom jeg ind i det sndagskldte Holland!1719 ja her seer ud i alle Byer, som om det var en hi hellig Dag, Alt er saa reent og net, saa hyggeligt. Holland er Europas Idyl! Byerne ere alle temmelig store og nydelige ; Menneskene saa milde, saa venlige. Dewenter og Utrekt, saae hver ud, som et heelt Kjbenhavn. Fra Utrekt gik jeg paa Jernbane til Amsterdam, hvor jeg hos Van Lennep , Hollndernes ehlenschlger, en fiin, hist elskvrdig Mand, srdeles kjrlig modtoges; jeg var en Middag i hans Familiekreds, og han overrakte mig et Digt,1721) han havde skrevet til mig; det begynder saaledes:

Onbekend, gesmaad, verstooden,

Dwaalte een hulplos Kieken rond

Over Fnens vruchtb'ren Grond;

senere kommer hvorledes, jeg, som den grimme lling: Opsteeg als een silvreen Swaan! og tilsidst - Hollands hartlyk velkom -! Det Hollandske forstaar De? Nu skal De hre mit frste Eventyr1722) i Amsterdam. Jeg gaaer ind i en Boglade og sprger om en hollandsk Bog: Camera obscura, som Lennep havde anbefalet mig; man seer paa mig, svarer keitet og lber, nu kommer en Anden, han brer sig ligesaadan ad, jeg taler tydsk, fransk, vover endogsaa at lave noget Hollandsk - De kjender mit Geni for Sprog! - De lb! - Mon det er for mit Sprog-Talent?, tnkte jeg og gik udenfor; der skal jeg nu see paa Billederne og hvem hnger der, et hollandsk Portrt af Andersen . - Bulver1723) og jeg stillede op som fremmede bermte Forfattere. - Det var morsomt! jeg maatte rigtig see paa den Stads og saa kom Herren selv ud. Spurgte om jeg ikke var Andersen, man havde kjendt mig derinde efter Portrttet. Senere paa Jernbanen1724) mellem Amsterdam og Haag hang De Tijd, en Slags illustrirt Zeitung med mit og Pavens1725) Portrt, det var mig ganske underligt og Folk saae paa mig, de tnkte vist, han ligner den Andersen der. Jeg har her i Haag faaet dette Tidsskrift, rundt om staae de fremmede Forfattere af hvem der oversttes og jeg vil afskrive Dem Navnene, saaledes som de staae i Rammen, det vil more ehlenschlger, han stder sig vel ikke over at jeg er med; jeg kan ikke gjre ved det, maa De sige ham. Nu da:

Andersen - Tjers1726) - Frederika Bremer - ehlenschlger - Frken Toussaint1727) - Chateaubriand - Jonckbloet1728) - Alphons Karr1729) - Balzac - V. Hugo - E. Sue1730) - Bulwer - Tollens1731) - J: Janin - A. Dumas Dickens - Van Lennep - E. Flygare Carln1732) -. I Haarlem1733) indtraf jeg netop den Dag og Time i Ugen, der spilles paa Orgelet, det strste i Verden - see, det er ogsaa Held! i Leiden var jeg fra Amsterdam anbefalet et Par Familier,1734) jeg kom tidlig om Morgenen til Professor Geel,1735) da hans Kone hrte at jeg var der, kom hun i Morgenhabit ind i Stuen og sagde: jeg kommer ikke ellers fr ved Middagstid her ned, men Andersen maa

jeg see! hun var ganske Entusiast. Jeg traf en Professor Schlegel1736) hvis Kone, sagde at hun for en Deel Aar siden havde vret sammen med mig hos ehlenschlgers. I hendes Stambog var et smukt Digt af vor store Digter ogsaa nogle Ord fra Fru ehlenschlger og Maria. Bring Fru Schlegels Hilsen til ehlenschlger.

Fra een riig Privatmand1737) fandt jeg et Brev ved min Ankomst om at boe hos ham naar jeg kom til Leiden, jeg kommer just fra den Kant,1738) modtager det altsaa ikke, men det er dog srdeles smukt. I Avisen staaer jeg anmldt, man siger at hele Europa og ogsaa Holland har Sympati for mig; min Biographie er i disse Dage udkommet paa Hollandsk,1739) men hvad som overrasker mig, ryster mig - er, jeg skal imorgen Aften til en Fest - en Fest for mig i Hotel d'Europe.1740) En Mngde Videnskabsmnd og Venner af mine Skrifter ville see mig, jeg er ganske underlig ved denne magelse Hder - imorgen naar det er overstaaet - jeg er lidt bange - skal jeg skrive derom. - Det maa jeg endnu fortlle, at Udgiveren1741) af det meest lste Blad i Holland, hvor jeg har spiist i Dag - igaar spiiste jeg hos den rusiske Minister, Digteren Maltitz,1742) - har kaldet sin eneste Sn op efter mig : Christian, i det mindste sagde Manden det. Hvad siger De nu om Hollnderne?

Sndag 20 Juni 1847.

Iaftes var da Festen,1743) der blev holdt Taler paa fransk, hollandsk og tydsk, een om Danmarks Forhold til Holland i Historie og Sprog var meget smuk; i en anden hollandsk Toast1744) sagdes, den dle Collin var den frste, der tog sig ret af den fattige ubekjendte Dreng, Collin blev Andersen en Fader, Kong Christian den ottende og Kong Wilhelm af Preusen hang Ridderordener paa hans Bryst, men naar eengang Andersen lukker sine ine, vil - det troe vi - ogsaa en anden Fader rkke ham Krandsen for hans Livs-Eventyr - Det var ganske underligt for mig saaledes at hilses, saaledes at hyldes i et fremmet Land, af dets betydeligste Kunstnere. Een af de frste Malere,1745) udbragte en ganske humoristisk Skaal for mig som Maler, med Hensyn til Billedbog uden Billeder. Hele Natten har jeg ikke sovet, det har afficeret mig lidt. Jeg maatte holde tre Taksigelses Taler, paa Tydsk. Hollands frste Skuespiller en Hr. Pitters1746) var der og declamerede af en hollandsk Tragedie Tasso,1747) for at jeg kunde hre hvorledes det Hollandske tog sig ud, Nationalsangen1748) blev sjungen.

Min Roman Improvisatoren kom netop i Aftes hertil fra Paris oversat paa Fransk!1749) - Min Gud, jeg veed ikke selv, hvorfor just mine Skrifter flyve saa ud over Verden!; - Hils nu paa det kjrligste Deres Sster, Kock, Snnerne, isr Jrgen og fortl vore flles Venner, hvor gode man er imod mig i det smukke, venlige Holland.

Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

i hast!

I London, hos vort Gesandtskab faaer jeg Brev fra Dem?

Tekst fra: H.C. Andersens Hus