The Hans Christian Andersen Center

[skmtebrev - Viggo er 2 r]

Min elskede Viggo!

meza, meza; meza, meza! meza, meza, meza, meza, meza. Meza, meza!!!

din oprigtige Ven.

Sor den 26 Juni 1832.

Efterskrift til Familien!

De seer af selve Brevet til Viggo (vide supra) at jeg er frisk og vel indtruffet til Sor; Engelstoft og Fru Magens vare med paa Dagvognen, vi vare i alt 16ten fornuftige Mennesker. To Madammer sad bagved mig, de fortalte de frygteligste Historier om Dagvognen, hvorledes den Dagen forud var vltet, hvordan den havde kjrt en Bagerdreng over osv. osv. og at vi kunde vente meget, saare meget af den. Den ene gode Qvinde havde en lille Dreng paa Skjdet, som et Par Dage forud frste Gang var kommet med til Kjbenhavn, da han ved Porten saae den frste Soldat, der endnu var kommet ham for ie, thi han kjendte kun denne Slgt af malede Billeder, skal han have raabt: Moder! see, der er en levende Soldat. - Samme Dreng undrede sig meget over at Fjerdingsvei-Plene vare saa smaae; jeg forklarede ham da, at det var Brn af de store Mileple, der nok, naar de stode lnge i Jorden vilde voxe op. - Ved Damhuset mdte vi en flyvende Rytter, det var Phister, der kom fra Sore.

I Roeskilde traf jeg Weise. - Da jeg spadserede fra Krebsehuset til Sore, kom en smilende Dame mig imde - det var Lotte! hun var feed og rd som en landlig Terne; Krampen har ikke taget paa hende. Ingemann og hans Kone tage saa hjertelige, saa smukt imod mig; jeg har faaet et smukt Sovekammer og et Arbeidsvrelse der vender lige ud til Sen, med den deiligste Udsigt. Den frste Aften jeg kom, talte jeg med Hauck, der var den personificerede Artighed. Om Lverdagen var der bestemt en stor Skovtour for hele Academiet; jeg fik Indbydelse fra Estrup og vi vare 30 Vogne. Det var meget moersomt; vi bleve opvartede med The osv i Slagelse Skov, kjrte derpaa til Antvorskov og gjennem Slagelse. Da vi kom til Sore var der Aftenspise og Bal paa Academiet, jeg var da med - men Lotte manglede her, saavel som i Skoven; hun holdt sig tilbage ! sagde Hauck. Han fortalte mig ellers at de havde bragt det til at hun vilde slaae op med Phister, at hun derfor fik Lov at skrive efter ham, at der havde vret en Taare-Scene mellem dem. Hauck havde selv vret oppe hos Phister; men han mrkede nok, at han spillede Comedie, han svbte Hovedet ind i Senge-Omhnget, men grd ikke. Siden kom de efter, at Lotte og han igjen havde een Sammenkomst, og at altsaa den hele Skilsmisse Scene ledede til Intet. - Skammeligt er det dog, dersom det Hele er blot Caprice af Phister, at han blot vil vise Folk, at, han dog kan drive det igjennem at faae ehlenschlgers Datter. Lotte skal virkelig elske ham, finde at han i Alt stemmer overeens med hende, at han er det elskvrdigste Vsen og hvad der isr griber hende, at han som en Synder, skal have skriftet hende alle sine Synder, sagt at hun nu, ene kunde frelse ham fra sin Afgrund o s v. I Sndags Aftes var jeg hos Bresdorfs, der bad mig hilse Dem alle paa Nyegaard, her var Lotte i meget godt Humeur, skabede sig og loe i et vk! -- At man ikke bliver forelsket i hende nu, troer jeg Enhver kan vre rolig for; det er dog en forunderlig Pige! - Men, man maa huske paa, at Hjertets lille Fugl synger tidt meget strkere end nogen Kanarie-Fugl, og det er da naturlig, at Fornuften stopper Fingrene i sine re.

Sore den 28 Juni 1832.

Det er et kjedsommeligt Veir! Regn og Blst. Saaledes har det nu varet ved siden i Sndags, jeg maa sidde inde og lse, skotte til Naturen gjennem Vinduet og fryser som ved Juletid. Igaar Eftermiddags var det nogle Timer meget godt, vi benyttede da ieblikket, seilede til Parnasset, hvor vi drak Thee og gjorte derfra en Fodtour til Digteren Bredahl, der bad mig bringe Dem, der hjemme, mange Hilsener. Han har et srdeles smukt Ansigt, men da han i flere Dage ingen Barbeerkniv kunde faae, saa han ud som en frygtelig Vildmand. - Der var meget forstyrret i Huset, eftersom der blev kalket og malet, Alt var derfor flyttet midt paa Gulvet. Brnene vare smukke, isr Drengen. - Han, ligesom enhver sand Digter - der ikke staae i Forhold til Hertz - havde meget imod Gjenganger-Forfatterens Arbeider - og yttrede at det havde bedrvet ham, at jeg skulde have troet han havde digtet det og sagt sligt om mig. Hvad Sore siger om Hertz vil vi nu ikke tale om; man kan ogsaa, siger Ordsproget, gjre en Skjelm Uret! - Lad gaae !- Eduard vil snart faae Bogen fra Bredahl; saasnart jeg kommer til Odense, skriver jeg - efter Aftale - mit Brev til ham. - Ingemann arbeider paa en nye Roman i 3 Dele, den er snart frdig, nstendeels tro er jeg, at Hans Tausen spiller en vigtig Rolle deri. - Wilster er snart frdig med sin Oversttelse af Homer. - Hvordan lever nu hver og een paa Nygaard? Jeg seer den tykke Valdemar, med det trofaste Ansigt, trkke de brune ine i den grnne Vogn, medens de to nordiske Skjoldmer, og den slanke Jonna ere Forlbere. - Moderen lser, Fru Drevsen tager sig af Opdragelsen, gtemanden graver og planter, Eduard og Jette - ja-ja- Kssen will ich! immer kssen! - Faderen sidder op til rene i Forretninger, den norske Moder besger sin Adolf. Gustava Petzholdt (jeg veed ikke hvorledes hun staves!) - ja hun tnker vist paa den brune Hede! Luise, ja - hun sidder tankefuld, Haanden op under Kinden, det ene Ben lidet over det andet og Tanken er hos - den Anonyme; ham, Folk snakker om. - Det falder mig ind; fik Jomfru Petsholdt Stambogs Bladet til Frken Voight? Jeg husker det ikke, men jeg veed jeg skrev eet, og det ld, omtrent saa :

"Naar klar og ren sig hvler Himlens Bue,

Og fra dens Midte straaler Solens Lue,

Lad det som Billed' staae Dig paa din Vei,

om Herrens evige, store "Glem mig ei"!"

Imorgen er her Markede i Byen; Werligs Troup vil give Forestilling, de skal have "Skibet", men ubehageligt er det, man veed endnu ikke om de kan faae Lov at spille, da de vil have Ridehuset, men her er Heloft, og man tr ikke stte Lys op. - Rosenkilde skal vre blevet udpebet i Kjge. Det er ogsaa uforskammet, hvad han vover at byde Folk! dog, her er man nok meest blevet vrede, fordi han har kopieret en Mand der i Byen, han havde vret i Strid med. - Af alle de Professores jeg har besgt har jeg meget smukt faaet Gjenvesit, kun ikke af Hauck; naar vi mdes er han ellers meget vakker! - Nu lev vel! alle de, der hjemme, jeg har i Brevet have nvnt faaer mit Hjertes Hilsener No. 1; desuden beder jeg at bringe No 2 til Emil, hans Sdskende Lindt, osv. No 5 til Heiberg og hans Frue og No 50 til Gjengangeren, Mellem-Nummerne vil De behage at uddele til andre Bekjendtere og Venner; Saaledes kommer under No 2 Boye og hele Familien der! Maaskee glder Viggo mig med et Brev? Troer De ikke? - Moderen og Tanten kan jo holde ham ved Pennen, saa gaaer det nok! - Jeg tnker saa tidt paa dem allesammen; tnk ogsaa paa mig!

Med inderlig Hengivenhed

Andersen

S.T.

Hr Studiosus Viggo Drewsen

afleveres hos Hivelbaarne

Hr. Konferentsraad Collin

Bredgaden

frit

Kjbenhavn

Tekst fra: H.C. Andersens Hus