Dato: 5. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

181. Til Jonas Collin.

Hamburg 5 Juni 1847

Min kjære, kjære faderlige Ven!

Naturligviis har jeg ikke meget at fortælle, men De maa dog vide hvor j eg er;hvorjeg gaaer hen. De og Alle i det kjære Hjem ere dogvel! Det ligger mig meest paa Hjertet. Fra Eduard fik jeg i Odense et rart Brev, hils ham ret inderligt, jeg vil haabe at han har modtaget min sidste Pakke hvori laae 1ste Deel af Romanen. Jeg længes meget efter at høre fra ham og Jette hvilket Indtryk Resten af Ahasverus har gjort paa dem. - Jeg gik i Torsdags fra Odense, til Arrøesund, hvor jeg for at træffe Dampskibet Løven maatte overnatte, men havde det under Opholdet her, særdeles vel hos Agent Bruuns, som paa det hjerteligste modtoge mig. Fredagmiddag gik jeg i blikstille Veir til Kiel, men følte mig slet ikke rask, da jeg kom i Hotellet om Aftenen, havde man stillet min Kuffert tæt ved Sophaen, hvor jeg sad,jeg saae den ikke og da jeg vilde reise mig for at ringe, styrtede jeg over den og fik min venstre Haand lidt forstuet, i Dag er den imidlertid temmellig vel, men jeg har dog havdt ondt i den. - Nogen Plage maa man jo have. - I Banegaarden traf jeg Sangeren Ferslew, der bragte mig Hilsen fra Dem, vi kjørte sammen til Altona, jeg viiste ham lidt omkring og han gik igaar (Løverdag) Aftes med Dampskibet til London, han har i Nat havdt haard Veir; jeg reiser i Dag til Bremen, hvor jeg overnatter, gjerne tog jeg op til Oldenburg, hvor man gjerne seer mig, men da drager Tiden for længe ud og jeg vilde i denne Maaned være i London, altsaa gaaer jeg strax fra Bremen til Utrecht og da til Amsterdam. Jeg beder imidlertid at alle Breve fra Hjemmet sendes til Haag poste restante, skulde De eller Eduard imidlertid have fra andre Folk Brev til mig, det vil sige Anbefalings Brev, f Ex fra Baronesse Pechlin, da beder jeg at samme sendes til London. - Dette er jo tydeligt. - Entusiasmen der for Jenny Lind er utrolig. Det morede mig ellers her i Hamborg at see et engelsk Blad, hvor man anfører tre Domme om hende, nemlig Mendelsohn-Bartholdys, Mayer-Beer og Hans Christian Andersens, min gaaer nemlig paa hendes Indvortes, og refererer sig til »Das Mährchen meines Lebens«. - Jeg veed ellers ikke hvorfor, jeg har en underlig Angest for London, jeg veed ikke hvori det bestaaer, men, som om den store By vil trykke mig reent sammen, som om Menneskene der ikke ville behage mig! - Men fremad! jeg er et Indtryks Menneske, Alting afspeiler sig i mig og igjen i mine Breve, De ser altsaa i hver trist Yttring kun en Stemning. - Jeg saae i Aftes Operaen »Natleiren i Granada!« - vor Opera staar meget over den hamborgske efter denne Forestilling at dømme, og hvor det hele var aandløst sat i Scene. - Igaar var jeg hos Fru Baccherach, der var høist elskværdig, - spørg Ingeborg om hun kjender den berømte »Therese«, der endnu er mere berømt end »den berømte Kohl«, (det er Fru Baccherach, (født Struwe) der skriver under dette Navn). Vesitter harjeg ellers ingen gjort, uden hos Holcks hvor jeg altid i Hamborg finder et Hjem. - I Hotellet her saae jeg et skrækkeligt udmaiet Fruentimmer, som i Smagløshed var noget særdeles, og saa var det en dansk Dame, en Fru Schieby! jeg kjender ikke dette Navn, men det skal være meget bekjendt, siger man, i Kjøbenhavn. Igaar havde jeg ellers et Eventyr. Jeg gaaer paa Gaden, der kommer en Karreet, en høi bleeg Mand med et stort Skjæg sidder derinde, han seer mig, nikker paa det allervenligste til mig, jeg hilser igjen, Vognen holder - hvem kunde det være! - Ah! tænker jeg, det er Falkenstain, Bibliothekaren fra Dresden, jeg løber hen til Vognen, griber hans Haand, trykker den ret og siger: »hvad er De her! skal vi træffes! det var jo moersomt, har De Deres Kone med !« - Ja, svarer han og jeg seer og seer - »Deres Durchlauchtighed!« udbryder jeg da! - det var vor Dronnings Broder, Prinzen af Nøer! jeg . blev gruelig flau og sagde ham at jeg havde taget Feil, ellers var jeg ikke kommet saaledes. Han saae meget forandret ud. Hils paa det kjærligste Alle hjemme. Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus