The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1832
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 15de Mai 1832.

Gode Herr Andersen! - Saavidt kom jeg, det er en ret net Tanke; men den er meget kort; men Gud veed, baade mine lange og mine gode Tanker (hvis jeg ellers har havt nogle) ere i dette Foraar ganske borte. Al min Intresse concentrerer sig om: Kakelovnen, min frste Tanke om Morgenen er: Veirglasset, ja, jeg er nr ved at forlade mine Fdres Troe for, at gjre Solen til min Afgud; i saa hj Grad forknytter den drbende Foraarskulde mig96 . - Jeg har idag begyndt paa femten Ting; men da jeg er strk forkjlet, og i ondt Humeur over Kulden har jeg lagt dem alle hen igjen. I dette jeblik faldt det mig ind, at jeg vilde skrive til Dem; Gud veed nu hvorlnge den Lyst varer, Vgelsind er virkelig en utaalelig Feil; - men hvad tnker De om mig og min lange Indledning? - Mit Brev vil jeg begynde med, at takke Dem, for den Part der tilfalder mig af det os tilsendte Exemplar af Deres Opera. Hvor gjerne havde jeg dog vret med at see den; men det kan nu ikke nytte at tale om; smukkere end min Indbildningskraft har fremstillet mig det Hele efter at jeg havde lst Deres Brud f - L - har det maaskee dog ikke vret, idetmindste vil jeg da bilde mig det ind97 . - Det forekommer mig, som om jeg saa ganske kan tnke mig hvad en Skuespillerinde som Md. W. 98 skal vre, kan gjre, af Lucies Rolle; frst i den lange Scene med Edgar, saa i den sidste tunge Sammenkomst med ham og Moderen, hvor hendes Tavshed maae udtrykke saa meget, og endelig da Vanvidet griber hende, hun frst drmmer sig saa lykkelig, derpaa fler den Uret man gjr hende, og endelig udbryder "O, Gud jeg er saa inderlig bedrvet!" - De Stder som ivrigt have behaget mig meest, og som jeg tildeels har tnkt mig som de efectfuldeste, er f.E.x. Slutningsquintetten (jeg troer i anden Akt), Edgars Monolog - Duetten mellem Edgar og Lucie - Bucklaws Pengesang; - den smukke Replique hvori Rawenswood omtaler sin Bruds Elskelighed - Lady Asthons Beskrivelse over hendes gteherres Mod - Myses og Calebs Duet frst i anden Akt - Isr det sidste Vers af Baladen som begge Hexene synge - og saa hele Slutningen. Gud veed om De nu ogsaa rigtig veed hvad Stder jeg mener, thi jeg har ikke Bogen ved mig, og, min Hukommelse! - Dog det er da nuomstunder en moderne Sygdom. Alle beklage Deres Mangel paa Hukommelse; Dmmekraften derimod taler ingen om, thi den have vi Alle. - Jeg glder mig ret til i Sommer at hre noget af Musiken til Bruden af Lammermoor - Den frste Aften den blev opfrt sad jeg piint til et Lhomberbord, og maatte hre Skjende for min Mangel paa Attention for Spillet. - Nu er min Haand stivfrossen af at skrive jeg troer jeg vil tage fat paa mit Strikketj!

Den 16de

Imorges kom vores Pige hjem fra Byen og fortalte en heel lang Foraarshistorie; om Soelskin, Majgrnt, og Lrkesang, jeg lb strax ned i Haven; men det var desvrre Poesi altsammen, Soelskinnet i det mindste, jeg havde aldrig troet, at vores Maren kunne vre saa poetisk; men i Eftermiddag er det virkelig deiligt Veir, og jeg er saa hjerteglad derover, at jeg kunne have Lyst til at fortlle Dem doppelt saa mange Sottiser som de jeg igaar begyndte mit Brev med - Nu bliv blodt ikke bange, jeg vil have Magt over mig selv, og vre fornuftig - Tak for Deres Afskrift af Maimaaned det har ret interesseret mig, at gjre dette Foraarsbarns Bekjendtskab, jeg har ved det faaet et meget fordeelagtigt Begreb, om dets Sdskende thi det er srdeles smukt hvilket jeg fuldkommen erkjender, endskjndt jeg er saa ubeskrivelig forkjert (som Alle de Andre kalde det) ikke at holde af Foraaret, ikke engang om det er langt bedre end dette. Grunden dertil kan jeg knap gjre mig selv Regnskab for, mindre Andre, saa meget er vist, at det dog ikke er (som en assensk Dame forleden paa en ganske egen Maade udtalte sig) fordi der da er saadan en Riven, Sliden og Bryden i Naturen. - Efteraaret har noget overordentligt tiltrkkende for mig, jeg takker Dem derfor ret meget, for det Brudstykke som De i Deres sidste Brev sendte mig, af Deres Digt over October, jeg holder saa meget af det. De beskriver det lille hyggelige Kammer saa smukt, at jeg selv kunde nske mig en Plads i det - eller i Leergraven! - Nej det er dog ikke mit Alvor, jeg vil ret gjerne leve nogle Aar endnu, Livet er dog i Grunden saa herligt, naar man kun skjnnede paa det. - Deres Majmaaned har vist megen poetisk Vrd, og den gjorde jo ogsaa saa megen Lykke i Aftenunderholdningen hvor Jfr H - fremsagde den99 ; men jeg kan dog ikke ngte, at jeg foretrkker den gamle Jomfru, for Aarets unge Digter. - Betty Salomon har vret lidt vred paa mig, fordi jeg uden hendes Samtykke send[te] Dem hendes Oversttelser, og frst siden efter lod hende det vide, hun skrev mig i den Anledning et Brev til hvori hun siger "At vre meget vred paa Dig tillader min Forfngelighed mig vel ikke, og det forekommer mig ogsaa som om Du i Dit sidste Brev, med megen Vished har regnet paa den. Den havde virkelig ogsaa flt sig srdeles smigret ved Herr Andersens Roes hvis ikke en ondskabsfuld Djvel havde tilvisket mig "Kan Du da ikke begribe, at Digteren har tnkt som saa: Siden den Ene af de gode Damer har gjort sig den Uleilighed at overstte mine Digte, og den Anden endog har havt den Taalmodighed at afskrive disse Oversttelser, kan jeg jo sagtens bilde Dem ind, at det var grumme smukt, og rart altsammen." - See det tnkte Betty om Dem, men jeg forsvarede Dem, og forsikrede hende, at hvad De havde sagt om Oversttelserne vist havde vret rligt meent, da De slet ikke var galant, med mindre, De havde forandret Dem grumme meget siden De sidst var i Fyen, det troer jeg nu rigtignok er Tilfldet, ja jeg er ligesaa overbeviist derom som jeg engang tvivlede paa det; - Mit Brev er idag igjen bleven for langt; men De kan trste Dem med, at det i saa Henseende ikke gaar Dem [langs Randen] vrre end hvem jeg ellers coresponderer med, og desuden er dette det sidste Brev De (inden De besger Odense) faar fra

Jette H. -

Hvordan lever den elskelige Fru Lesse, hjelper Sommerens Nrhed ikke paa hendes Tungsind! vil De hilse hende ret meget fra mig! - Det er sandt, jeg havde nr glemt, at jeg er lidt vred paa Dem, fordi De i Deres sidste Brev, ret gjr mig til en Ulykkesugle, til en gammel Sybille som seer Doppeltgngere (hvad kan jeg for at den levende Tydsker lignede Dem) og uddeler Liigkrandse. I Hvidt bryde jo alle Farver sig, min Krands var altsaa broget nok; men De har vist i den senere Tid havt Deres Brud f- L- saa meget og ofte i Tankerne, at De ved at skrive til mig har forvexled mig med en af de scotske Hexe som omgive hende! - Nu det skal vre Dem tilgivet.

Jeg skal hilse Dem fra mine Forldre og Sstere, og har en srdeles Hilsen til Dem fra Augusta og Caroline.

Jeg venter med det Frste et ret langt Brev fra Dem.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost