The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. april 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Caroline Amalie
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 14 April 1847.

Allernaadigste Dronning!

Deres Majestts Naade mod mig har gjort mig uendelig glad, og at ogsaa Kongen har vret saa magels god at skrive, skylder jeg frst og fremmest Deres Majestt. Jeg veed sandeligt ikke, hvorledes jeg skal udtale min inderlige Taknemlighed! Jeg blev saa uendeligt bevget derved; og naar jeg samler i een Sum al den Naade, ja, mere end Naade, velsignede Hjertelighed, Begge Deres Majestter i Ord og Gjerning have viist mig, den Fattiges Barn, der gik ene ud i Verden, saa fler jeg den inderligste Trang til at kunne gjenglde, hvilket jo aldrig kan skeer Men det tr jeg sige, at Ingen kunde med hele sin Sjl mere holde af sin dle Konge og Dronning, end jeg.

Deres Majestt vil endnu lgge den store Naade til al tidligere, at sige Kongen, hvor dybt hans hjertelige Naade har rrt mig. At Begge Deres Majestter nyligt lode mig faae en Plads ved det kongelige Taffel, at der ved Hof-Concerten tnktes paa mig, saa at jeg turde komme der, ere Trk, som aldrig ville udslettes af min Sjl. Gud glde og velsigne min kjre, kjre Konge og Dronning! Deres Majestter ville ogsaa tilgive, om Udtrykkene i dette Brev ikke ere ret vel valgte, og kun see paa mit fulde Hjertes Taknemmelighed og Hengivenhed.

Allerunderdanigst

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenhavn den 14 April 1847.

Allernaadigste Dronning!

Deres Majestts Naade mod mig har gjort mig uendelig glad, og at ogsaa Kongen har vret saa magels god at skrive, skylder jeg frst og fremmest Deres Majestt. Jeg veed sandelig ikke hvorledes jeg skal udtale min inderlige Taknemlighed! Jeg blev saa uendelig bevget derved; og naar jeg samler i een Sum al den Naade, ja mere end Naade, velsignede Hjertelighed, begge Deres Majestter i Ord og Gjerning have viist mig, den Fattiges Barn, der gik ene ud i Verden, saa fler jeg den inderligste Trang til at kunne gjenglde, hvilket jo dog aldrig kan skee! men det tr jeg sige, at Ingen kunne med hele sin Sjl, mere holde af sin dle Konge og Dronning, end jeg.

Deres Majestt vil endnu lgge den store Naade til al tidligere, at sige Kongen, hvor dybt hans hjertelige Naade har rrt mig. At begge / Deres Majestter nylig lod mig faae en Plads ved det kongelige Taffel, at der ved Hofconcerten tnktes paa mig, saa at jeg turde komme der, ere Trk, som aldrig ville udslettes af min Sjl. Gud glde og velsigne min kjre, kjre Konge og Dronning! Deres Majestter ville ogsaa tilgive, om Udtrykkene i dette Brev ikke ere ret vel valgte, men kun see paa mit fulde Hjertes Taknemmelighed og Hengivenhed.

allerunderdanigst

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 351-52)