The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 28. marts 1832
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 28de Marts 1832.

Troer De paa Syner, paa Dobbeltgjngere? - Jeg er et Sndagsbarn, og skulle jo altsaa efter Reglen kunne see Aander; endnu har jeg ingen seet, endskjndt jeg virkelig for et ieblik siden troede, at jeg nu skulde begynde, at indhnte hvad der fr var bleven mig ngtet. Jeg stod nede ved Vinduet i underste Etage (vi beboe nu hele Huset,) og saae ud paa Gaden, i samme jeblik gik De forbi, H. C. Andersen, Odensees tilkommende Mrkvrdighed, saa livagtig som han staaer og gaaer i denne Verden, kun i en grn Frakke istdet for Deres blaa, eller brune, og med en polsk Hue paa Hovedet, jeg blev saa forbavset, at jeg tabte mit Sytj ud af Hnderne; Deres andet Jeg gik vores Dr forbi, (det havde De dog vist ikke gjort, vel?) Jeg blev staaende paa min Plads til Deres vandrende Speilbilledes Tilbagekomst, det fulgte nu med en anden fremmed Herre, og talte meget hjt; men tydsk; nu saae jeg da ogsaa, at det ikke var Dem, den Fremmedes Haar var noget lysere, han var vel ogsaa noget mindre, men forresten Deres fuldkomne Contrafey. - Da dette Vsen jo let kan komme til Kjbenhavn, fortller jeg Dem Ovenstaaende, som en Forberedelse, ifald De skulde mde det, thi ellers frygter jeg, at, end ikke Deres hele Modsorgan vil befri Dem for en pludselig Skrk! -

Tak fordi De saa jeblikkelig besvarede mit sidste Brev gode Herr Andersen, og fordi De deri omtalte Deres sidste poetiske Arbeider der altid have megen Intresse for mig, jeg har i den senere Tid lst saa lidt af Dem naar jeg undtager Deres smukke Fdrelandske Sange, af hvilke jeg dog foretrkker den, som blev sungen i det lille Odense, for den, som naaede til Frankrigs Hovedstad88 . Af den sidste holder jeg meest af det frste Vers, der er noget saa begeistret i det, og man kan saa ganske tnke sig, at netop disse, og ikke andre Toner maae lyde fra danske Lber i et fremmed Land; den Frste derimod finder jeg heel igjennem saa smuk, at jeg intet veed at udpege i den som det Smukkeste det maatte da vre de fire sidste Linier af frste Vers "Her Hjertet helst vil vre", o.s.v. Slutningslinierne af tredie og Begyndelsen af det sidste Vers. - I Kritische Bltter der Brsenhalle har jeg lst adskillige Smaadigte af Adalbert v. Chamisso89 ; men intet som har behaget mig saa meget som Deres Oversttelse af Tiggeren og hans Hund. - Siig mig ellers hvorfor De med Deres Riigdom af Ideer, og det af originale Ideer, paa den senere Tid overstter saa meget? Af Kjbenhavnsposten har jeg seet, at endeel af Deres Bearbeidelser af engelske, og tydske Digte, (efter Buron og Klopstock) findes i Walkyrierne; men jeg har saa ondt ved, at faae fat paa disse Walkyrier, saa jeg frst lnge, lnge, efterat de ere trykte, faae disse Digte at see. - Jeg glder mig ret til i Sommer, at hre en heel Deel ny, og smukke Ting. - Jeg har nylig havt 4 Deel af Baggesens Labyrinth, og lser for jeblikket hans Brevvexling med Reinhold og Jacobi; den interesserer mig meget, der ere saa mange or[i]ginale Vendinger i Baggesens Ideegang, hans Sprog er saa rigt, og livligt; men undertiden er han ogsaa saa exentrisk svermende, saa convulsivisk jublende, at jeg med mit svage Hoved, og med min stakkels to Grader Flelse kun med den strste Anstrngelse kan flge denne hans (ja hvad skal jeg kalde det) aandelige Berserkergang. - Maaneder betydede altsaa Deres M - at jeg dog ikke kunde finde paa det, De har maaskee Ret, at jeg ingen klar Idee, kan gjre mig om dette Arbeide, og alligevel bilder jeg mig dog ind, at jeg efter Deres Beskrivelse har et ret lyst Begreb om det Hele. "Januar" siger De, bliver ganske "Politik", den Maaned vil ikke vre for mig, idet mindste vil jeg nok ikke forstaae meget af den. "April" er i Smag som "St Hans Aftenspil". Det kjender jeg ikke, er det af Heiberg? "Maj" historisk, og geografisk. Jeg glder mig til den halve Maaned, nemlig til den historiske Halvdel. "December" siger De bliver en Skildring af Juleglderne i Danemark, o, den vil sikkert blive smuk, vil vist komme til, at interessere mig uendeligt. Gud hvor jeg for flere Aar siden gldede mig til Julen; til Helligaftenerne naar Karethen kom for, at hnte os ned til Bedsteforldrene. Vi Brn kiggede bestandig gjennem Karethvinduerne for, at fortlle i Mundene paa hinanden hvorlangt vi endnu vare fra Maalet, og nu den forventningsfulde, nsten hjtidelige Flelse, i det jeblik vi kjrte ind ad Porten, og Alt paa eengang blev mrkt, indtil Karethdrren blev lukket op, og den velsignede gamle Bedstefader90 med Lys i Haanden modtog os paa Drtrinet, og med sine ubeskrivelig milde jne, med sin venlige Stemme, bd hans jesten (Moder) og alle hans Brnebrn velkomne. - Alt havde saadanne Aftner et saa festligt Udseende; de svre Skabe vare blank bonede. Spisebordet vidnede vel ikke om Elegance; men om Overflod, Alting syntes mig saa gammeldags hyggeligt, saa borgerligt velhavende. Det var ret en lykkelig Tid. - Den kjere gamle Bedstefader er borte, den gamle Gaard solgt, de gamle Meubler afskaffede, Alt forekommer mig nu anderledes end dengang, - maaskee fordi jeg selv ikke er Barn mere. - Det er i Grunden lidt egoistisk af mig at jeg her fortller Dem Ting, som vistnok ingen Intresse kunne have for Dem, jeg veed heller ikke hvordan det er; men min egensindige Pen skriver i Aften netop det Modsatte af hvad jeg selv vil skrive om. - - Martini kalder De Overstteren af Deres Vignetter, er han af tydsk Fdsel? Nej ikke sandt det er han ikke, lee kun af mig, men jeg kan ikke tiltroe en Tydsker naar han ikke hrer til den laveste Klasse en saa hj Grad af Smaglshed som den slette Oversttelse af Deres deilige Linier over Sams vidner om. Ivrigt er det ret rgerligt for Dem, skjndt dette Blad, (som jeg aldrig har seet) vel neppe naaer ret langt. - Tak for Afskriften af den smukke Blgesang som slutter April, den lader mig haabe, at De ikke i Fremtiden vil lade Gustas Ytring gaae ud over mig. - Jeg har bragt Jomf. Salomon Deres Hilsen, veed De, at hun forrige Sommer lod sig dbe? - Idet mine jne falde paa mit Brevs Dato husker jeg paa, at det om faae Dage er Deres Fdselsdag, hvortil jeg herved bringer Dem min ssterlige Lyknskning. Et glad Sind, et skjnsomt Publicum, og endnu nogle Blade til Deres Digterkrands, er Alt hvad jeg veed, at nske Dem. - De har et Par Gange paa min Fdselsdag bragt mig saa smukke Krandse, jeg vilde ret gjerne gjre Gengld; men - i min Nrhed er det ikke Sommer, og endnu mindre kan jeg meddele Andre den! Jeg sender Dem alligevel en lille Krands; men den har ingen Farver, intet Liv, ingen Duft; den har aldeles intet Vrd, det undtagen, - at den ikke visner! - Levvel - Hilsen og Venskab

fra Alle Jette H.

[Langs Randen] Det er da en grsselig Historie med Frken hlenschlger, hendes stakkels Forldre! Er hun kommen hjem igjen? - Den paa historiske Hovedtrk grundede Anekdote om "Postskken" er De formodentlig selv Forfatter af - nu er den ikke sand, saa er den godt opfunden. - Min bedste Hilsen for Frue Lesse!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost