The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. marts 1847
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 116. Fra Henriette Wulff.

[13. Marts 1847?] .

Kjre Andersen!

Jeg modtog i dette jeblik en muntlig Hilsen fra Dem med lille Jrgen, den har bedrvet mig! Vel kan jeg ikke bogstavelig troe hvad De sagde at ville lade Deres Uvillie mod mig gaae ud over saa Mange, men alligevel gjr det mig ret hjertelig ondt at De er uvenlig stemt imod mig. Dobbelt ondt vilde det gjre mig om vores sidste korte Samtale havde givet Dem Anledning dertil, som jeg dog ikke kan begribe da det har vret saa himmelvidt fra min Tanke at sige Noget der i ringeste Maade kunde saare Dem, ved at svare paa det Sprgsmaal De selv gjorde mig. Min Mening, kjre Andersen troede jeg havde for flere Aar ophrt at have den mindste Betydning for Dem, undtagen just som en Draabe i det store Hav, men selv kun som denne Draabe, kan De vre overbeviist om, forener den sig med hele Verdenshavet i den strste Agtelse og Kjrlighed til Dem! Skulde den adskille sig fra det Hele ved Noget, da var det snarere ved en saa sand inderlig Hengivenhed, at den netop fordi den troer sig skudt tilside, trkker sig tilbage. -

Jeg har en heel Deel at kunde sige Dem herom - men hvorfor - jeg troer dog ikke De vilde forstaae mig mere, De er nu vandt til saa store Talemaader, om jeg saa maa sige, at mine simple Ord ikke vilde forstaaes som de ere meente.

Men vr nu ikke uvenlig stemt imod mig, De forsynder Dem mere derved end De troer: Deres gamle broderlige Venlighed var saa indflettet i mit Barndoms og hele senere Liv, var mig saa kjrt, at det har vret med stor Smerte at jeg har seet Dem i de senere Aar tage disse Flelser fra, og kun at finde Lunkenhed og fremmed Sind der, hvor jeg fr fandt det broderligste!

See der er min Haand! Vr nu den gode gamle Andersen og gjr mig ikke bedrvet og forskrkket med Yttringer som dem De sendte mig i Dag. Jeg forsikkrer Dem rligt, for jeblikket vil min gladeste Dag vre, naar jeg atter sidder herhjemme ved Deres Side og hrer videre af Romanen,1699) fortalt paa Andersens Maade , - og paa Ingen Andens! - Da De var gaaet forleden Dag lste jeg Deres lille Havfrue,1700) jeg holder af den - ja rigtig meget! Farvel Andersen; Seer vi Dem snart? jeg lnges meget efter Dem! Ida hilser paa det Allervenligste! Gud give jeg nu havde pillet det lille Glasstykke ud af Deres je,1701) som De har deri, hvergang Deres Tanker seer paa mig. Dog skeer det maaske ikke her, dans ce triste monde, men der kommer nok engang da De vil see, hvor hjt jeg skatter Dem - som altid!

Og hvor virkelig oprigtig jeg holder af Dem og er uforandret den ssterlige Lverdag.

Jette.

[Udskrift]

Til Hr. H. C. Andersen

Ridder af Dbg og d. rde rn

Htel du Nord.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost