The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. januar 1847
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjre Andersen!

Deres kjrlige Brev med Halvdelen af Dem i den tydske Biogra[p]hie og den lille ziirlige tydske "Kunnuk og Naia" til Lucie modtoge vi med Glde i Sndags. Jeg lste strax Biographien og slap den ikke fr den var lst; den interesserede mig fra frst til sidst og bevgede mig hjertelig mangen Gang isr ved Billedet af Deres Barndomsliv og den Kjrlighed og Tillid til den evige Styrer af ethvert Menneskeliv, der med Sandhed og Inderlighed slutter sig til ham. Deres Levnet og Udviklingshistorie har et Eventyrs Interesse for mig og stadfster hvad jeg selv, med Tak til Gud, har erfaret, at netop hvad der synes os vrst og allerbittrest at opleve meget ofte er som den oprevne Jords skarpe Plougjern-Saar og Harve-Rivning, hvorved Blomsterlivet og Frugtsdhsten ndvendig forberedes. Naar man i et senere Tilbageblik beskuer hvad der saaledes var os smerteligst, see vi ofte med Forbauselse, at uden denne Smerte, var Det aldrig blevet udviklet, hvad vi maaskee allerndigst vilde savne i vort Liv. Det gjlder kun om at bevare Kjrligheden i Smerten og i dens Erindring, ikke alene til den uendelig kjrlige Verdens- og Aandestyrer, men selv til de blinde og som man troede hjertelse Sskende, der vare Redskaber i en Haand, de ikke kjendte. Det er igrunden Josephs Historie, der saa ofte gjentager sig i et hvert Menneskeliv, og som derfor ogsaa allerede ubevidst rrer ethvert Barnehjerte. Lucie nsker Dem, ligesom jeg, al Glde og Velsignelse i Hjemmet og takker Dem hjertelig for al den Kjrlighed, De viser os. Hun har bedet mig sige Dem at hun med stor Interesse og inderlig Medflelse har lst Deres Levnet; hun synes De har saa heldig undgaaet enten at sige for Meget eller for Lidet. Man faaer et levende og sandt Billede af Dem gjennem Deres Fremstilling, og det har gldet hende meget at see baade den trofaste Kjrlighed, De altid har bevaret for dem, De eengang har holdt af, og den Glde hvormed De udtaler den; men isr finder hun den aabne og simple Maade, hvorpaa De berrer Deres Kjrlighed og Gjenstanden derfor, saa nobel og smuk, at det ret har gldet hende. Den levende Flelse hos Dem af Guds faderlige Styrelse af hele Livet finder hun ogsaa breder en Fred over det Hele. Hun takker Dem hjertelig for det saavelsom for den nydelige Oversttelse af "Grnlnderne", som morede os at see, men som vi endnu kun har bladret i. Gid vi nu snart maa hre at De har det godt i alle Henseender og at den Skrantenhed, De lider af, maa vre hastig forbigaaende. Vi har det her omtrent som sdvanlig. Men Alderdommen kommer spankulerende og vil ikke lade sig ganske afvise, han rykker daglig nogle Haar ud og gjr flere graae. Han seer ellers ikke slem ud; naar han ikke er gnaven - hvad jeg udtrykkelig har frabedet mig - er han ret godlidende og billig og mere tilbielig til at smile end til at ivre over hvad der i den nye Tid ikke behager ham. Det glder mig at De har besgt Hauch i Kiel og at hans Kritik over Deres Poesie i Almindelighed har retfrdiggjort saavel hans Characteer som hans sthetiske Flelse saavel for Dem, som for hans og Deres Venner. Livet i Sor har tabt Meget ved hans Forflyttelse og jeg savner ham tidt. Om ikke fr saa til Foraaret, naar Skoven er grn glde vi os til at see Dem her. I Paasken komme vi nok nogle Dage til Kjbenhavn og da skal jeg opsge Dem og hre Nyt fra Verden og Deres sidste Reise. Gud velsigne Dem!

Deres hjerteligst hengivne Ven B.S. Ingemann

Sore d 26 Jan 1847.

Deres Portrait fandt vi meget lignende, smukt opfattet og nydeligt behandlet; - hvad inene angaaer har det lille af Jensen, som vi har, dog nok Fortrinnet. Vor forrige Pige, som kjender Deres Haandskrift, er nu gift og boer her tt ved, hun blev meget glad over, at De havde erindret hende og syntes ogsaa Portraitet lignede godt.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (332)