The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjb: den 8de Nov: 1831.

Kjre Hr: Professor!

Frst min inderlige, hjertelige Hilsen paa Dem og Deres gode Kone, hvem jeg begge ret lnges efter at tale med og fortlle lst og fast baade om Livets Poesie og dets Prosa, dernst til Grunden hvorfor jeg i Dag skriver. Det i Dagen indfrte Stykke om Digteren Bredahl, har, naturligviis, vakt megen Deeltagelse, jeg vilde dog ikke privat have talt til Dem derom, naar ikke Conferentsraad Collin, hvis Huus er mit andet Hjem, havde bedet mig om, naar jeg skrev Dem til, da at bede Dem underrette mig, privat, (dersom De veed det) hvad egentligt det er for en truende Ulykke der truer Digteren? Hvorledes hans Forhold, som Landmand, er til Sore-Academie og om han ikke har nogle utrykte Sager liggende. Jeg kan herved have den Glde at fortlle Dem - saadan sub rosa - at Collin, Mynster, Rosenvinge og Flere have taget sig af Bredal og at der Alt er indsamlet en Deel, der vil ieblikkelig kunde hjlpe ham, De vil vist snart faae mere at hre derom; nu meente Collin at det ogsaa vilde vre godt, og behageligt for Digteren, om man af alle Krfter hjalp hans Arbeider ud imellem Publicum, og naar nogen af de frste Mnd og andre, i saadan iemed toge sig af Sagen, vilde derved ogsaa kunde indbringes en Deel. Vil De ikke derfor, naar De glder mig med et Brev, sige mig hvad De veed og kan faae at vide om disse 3 Punkter 1) hans strste truende Nd, 2) Forholdet som Bonde til Academiet, og 3) hans utrykte Arbeider. -

I forrige Uge skrev jeg et Brev til Studenterforeningen om Digteren, og saavidt jeg veed har Senioratet alt viist sig virksomt, saa der ogsaa fra denne Side skeer noget, men hvad - en Concert, en Aftenunderholdning eller Penge bidrag - veed jeg ikke.

Gld mig snart med nogle Ord angaaende disse mine Sprgsmaal, det nske De vistnok gjerne opfylder, og tnk imellem ret venligt paa Deres

hengivne Andersen.

skrevet i strste hast! nste Gang meget mere.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjb: den 8de Nov: 1831.

Kjre Hr: Professor!

Frst min inderlige, hjertelige Hilsen paa Dem og Deres gode Kone, hvem jeg begge ret lnges efter at tale med og fortlle lst og fast baade om Livets Poesie og dets Prosa, dernst til Grunden hvorfor jeg i Dag skriver. Det i "Dagen" indfrte Stykke om Digteren Bredahl, har, naturligviis, vakt megen Deeltagelse, jeg vilde dog ikke privat have talt til Dem derom, naar ikke Konferentsraad Collin, hvis Huus er mit andet Hjem, havde bedet mig om, naar jeg skrev Dem til, da at bede Dem underrette mig, privat, (dersom De veed det) hvad egetligt det er for en truende Ulykke der truer Digteren? Hvorledes hans Forhold, som Landmand, er til Sore-Academie og om han ikke har nogle utrykte Sager liggende. Jeg kan herved have [overstr: den] den Glde at fortlle Dem - saadan sub rosa - at Collin, Mynster, Rosenvinge og Flere have taget sig af Bredal og at der Alt er indsamlet en Deel, / der vil ieblikkelig kunde hjlpe ham, De vil vist snart faae mere at hre derom; nu meente Collin at det ogsaa vilde vre godt, og behageligt for Digteren, om man af alle Krfter hjalp hans Arbeider ud imellem Publicum, og naar nogen af de frste Mnd og andre, i saadan iemed [tager - rettet til:] toge sig af Sagen, vilde derved ogsaa kunde indbringes en Deel. Vil De ikke derfor, naar De glder mig med et Brev, sige mig hvad De veed og kan faae at vide om disse 3 [overstr: Pk] Punkter 1) hans strste truende Nd, 2) Forholdet som Bonde til Academiet, og 3) hans utrykte Arbeider. -

I forrige Uge skrev jeg et Brev til Studenterforeningen om Digteren, og saavidt jeg veed har Senioratet alt viist sig virksomt, saa der ogsaa fra denne Side skeer noget, men hvad - en Concert, en Aftenunderholdning eller Penge bidrag - veed jeg ikke.

Gld mig snart med nogle Ord angaaende disse mine Sprgsmaal, det nske De vistnok gjerne opfylder, og / tnk imellem ret venligt paa Deres

hengivne Andersen.

skrevet i strste hast! nste Gang meget mere. /

min ad: store Kongensgade 33

3 Sal./

[Udskr. ST.

Hr Professor B. S. Ingemann

i Sore

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 53-58)