Dato: 5. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 5. November 1831

Kjære Ven!

Du er nok lidt vred paa mig, fordi jeg ikke har skrevet Dig saa længe til; men jeg er et kjedeligt Væsen: hver Postdag har jeg bestemt at komme med en lang Epistel; men der er Intet blevet af det. Du tilgiver mig det; jeg har des mere tænkt paa Dig! - Saavidt jeg erin drer,fortalte jeg Dig sidst om mine to nye Stykker, jeg skriver paa, hvoraf det ene er en Fortsættelse af det andet; det gaaer ret hurtigt og godt, og jeg tro er, de ville tage sig ud paa Scenen; men hvad der er bedre og, som jeg haaber, varigere, er et andet Arbeide, nemlig min Roman, som jeg nu ret har taget fat paa; gid det Hele maa blive som Det, jeg alt har færdigt, saa er jeg tilfreds; Tidsalderens Aand er sikkert rigtigt opfattet og Charactererne grebne ud af Livet; gjør dette Værk mig ikke Udødelig, saa bliver jeg det aldrig, saa ligger mit hele Digterværd, al Storhed i min Phantasie. Mit lille Digt» Gamle Melodier«38 har Du vist læst i »Kjøbenhavnerposten«; naar jeg undtager »Det døende Barn«, da er dette Digt det, som har skaffet mig meest Roes og hjertelig Tak.

Du kommer vel i Julen herind, saa skal Du faae lidt af Romanen at høre. Vil vor Herre tage sig saaledes af Resten som de første Capitler, saa maa Du synes om den! - Hvorledes lever Ingemann og hans Kone? Jeg vilde skrive dem til, thi jeg holder saa meget af dem; men jeg er doven mod mine Venner, medens jeg digter og synger for - Uvenner. Hvad Nyt eller Gammelt fra Sorø? - Skriv mig snart til, skjøndt jeg kim ikke fordre det, da jeg selv ikke har opfyldt min Pligt før nu! Du skrev jo en Novelle; kommer den ikke snart? Har Du ingen Digte? - Fra Foreningen er der ikke Noget at fortælle; Hillerup har læst nogle Erindringer fra Italien og Zeuthen Noget om varme for Sandhed. Hollard-Nielsen har givet os - Verden - en Novelle »Elgitha«, jeg har faaet den af ham, men ikke læst den; men Forfatteren siger, at den roses meget; den har et smukt grønt Bind, det er Alt, hvad jeg veed. - lev nu vel, og giv mig smukt Synsforladelse!

Din

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost