The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 4. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 4 November 1831.

Inderlig, hjertelig Tak for Deres kjre, ssterlige Brev, det gldede mig saa uudsigeligt. Jeg kom just hjem fra Collins, den nst ldste af Snnerne37 , et udmrket Hoved, som jeg elsker som Broder, havde just mdt mig med en Inderlighed, der smeltede min Sjl, vi havde lovet hinanden altid at vre rlige, kjre Venner, under alle Forhold i Livet; jeg elskede den hele Verden igjen, som dog har vret slem ved mig og nu finder jeg Deres Brev til, lser det og seer et ssterligt, godmodigt Hjerte ogsaa ynde mig. Tak, tak! for hvert Ord! hvor et Ord, dog kan skabe en Lyksalighed, jeg har lnge ikke flt mig saa vel, som i dette ieblik og derfor skriver jeg strax. Tro ikke at min nye Vaudeville38bliver Spot over den kjre Fdeby, nei Stykket er rrende, meget alvorligt, grebet ud af mit Hjerte. Jeg lste nogle Scener for Heiberg forleden, og de behagede ham just inderligt for den melancolske Tone! De vil ogsaa holde af det! men nu vil jeg ikke sige Dem mere, end, det er to, der elske hinanden og saa giftes hun med en tredie - som hun ogsaa elsker, eller troede at elske. Spanieren, der er den ulykkelige Elsker, reiser bort og hun faaer Bryllup. Det skal vre lykkes mig, isr Afskeds-Scenen. - Af comiske Ting er blot det at Lauget (Murerne) flytte Skildt o s v. - Min Roman39har jeg nu taget fat paa, forfra, gid Alt maa blive som Begyndelsen, da vil Verden see, hvad der lever i mig; jeg er tilfreds med de frste Kapitler, jeg troer jeg har opfattet Tidsalderens Aand; Gud vil begeistre mig til det vrige, thi han er dog den store Mester og Digteren kun Kopisten der skriver hans Tanker ned! Mine Skyggebilleder har forniet Dem? Tak for hvert Ord De skrev, jeg har alt to Gange lst Deres Brev igjennem; Guldberg skyldte jeg Svar paa 3 Breve og han tilgav mig det, og skrev endog det 4de, da han havde lst Reisen, som han holdt saa inderlig meget af. Nei, Roes gjr mig ikke stolt! ved Gud, nei! men den fylder min Sjl med Glde, med Kjrlighed til Gud og alle Mennesker; gid vi dog altid vare venlige imod hinanden, Verden er saa smuk, Alt er Poesi, det gjr mig ondt at De ikke kom med Deres Sster her til! De vilde have moret Dem! - Hvor jeg ret lnges efter at tale med Dem og alle Deres, derhjemme; jeg synes ordenlig at jeg hre til Familien, betragt mig i det mindste som en poetisk Ftter af Dem; jeg drmmer mig tidt i Tolderlund, der var jeg dog et andet Menneske end her; nu er jeg ldre, meget ldre. Fru Less siger at eet Aar har gjort mig 10 Aar ldre. Men jeg nvner hende, hun lever stille og fromt, men srger meget; jeg troer der er Gjeld efter Manden; Brnene ere komne ud; igaar gik een til Ses40 ; hun finder sig dog stille i Alt og jeg troer at Broderen41 hjlper hende; flere Gange har hun spurgt mig om Dem! Jeg vil nu hilse hende fra Dem, det vil ret fornie hende. Imellem bringer jeg hende Bger, hun siger jeg er bleven kjedelig, at Verden gjr for meget af mig, at jeg er Publicums Yndling, men desvrre, er neppe meer end det frste Sandhed. - Maaskee kommer jeg til Odense til Sommer, det vil beroe paa Humeuret og - om jeg lever, jeg fler mig i Aften saa forunderlig vel at jeg pludselig tnker paa, at de, - det er dog i Grunden det Bedste af Alt! - De nvner ikke mit sidste Digt i Kjbenhavnsposten42 altsaa kjender De det vist ikke, her er en Afskrift. - De fleste stte det ved siden af det dende Barn. -

Gamle Melodier

1.

Spillemand spil paa Strnge

Barmen er mig trang,

Hvem kan savne lnge

Barnets simple Sang?

Ride, ride Ranke,

Flyv afsted min Tanke,

Sving Dig over Bjerg og Elv,

2.

Spillemand spil paa Strnge,

Grib med strke Slag,

Haabet gaaer i Enge

Den lange Livets Dag,

Finder selv i Moser

Krusemynt og Roser

Synger: "Roe til Fiskeskjr!

Mange Fiske faae vi der,

Aldrig Haabet slipper.

3.

Spillemand spil paa Strnge,

Livet er saa smukt,

Ei det varer lnge,

Snart er Lampen slukt.

Klappe, klappe Kage,

Graven er tilbage,

Giv hver Grille kort Beskeed,

Qvist den op og qvist den ned,

Saa falder den i Asken!

Et andet lille Digt der endnu ikke er bekjendt skal De ogsaa faae, skjndt Deres Sster sagde her inde i Byen, at jeg fyldte mine Breve kun med Digte, og Prosa var der saare lidet af, dog, dette er jo et ganske anseelig Brev, og det fortjener De for Deres herlige, veltilpas lange Skrivelse. Altsaa nu Digtet. -

Mol -Toner

Der tidt i Hjertet Tanker boe,

Som ei vi Lben tr betroe!

Hvad Hjertet her sig klynger til,

Det lgges snart i Kiste,

Selv Venskab er et Gaadespil,

Hvor Traaden let kan briste!

Den bedste Drm dog Hjertet veed.

Det Drmmen er om Kjrlighed,

Den skal man drmme jo, som ung,

Hvert Hjerte til den trnger,

Den er saa smuk og dog saa tung,

Ja tidt den Hjertet sprnger.

Der Hjertet, da er Livet slukt,

Men Troskab - Troskab er saa smukt!

- Er den et Sagn der er forbi?

En Skat man ei kan hve?

Den nvnes jo i Poesie

Saa maa den dog vist leve!

Sig mig dog, har Deres Tante faaet Cholera? Eller mistet sin fortrffelige Hukommelse? Hun anseer dog ikke det Brev, De gldet mig med, at vre fra hende? Vil De sprge om jeg paa Fredag bestemt hrer noget fra hende! Det er utilgiveligt, at hun ikke svarer mig paa mine 3, siger og skriver tre Breve, intet Svar giver! Hun sylter maaskee i denne Tid, eller holde Forstands velse med Christian! 43

- Hils Deres gode Moder, Fader og alle de smaae Sdskende; kommer der ikke en lille her over naar det fryser? Vi faae ikke Cordon om der endogsaa bliver Cholera. - Siboni44vil have Bruden fra Lammermoor, til Kongens Geburtsdag men der bliver intet af45 , man var istand til at pibe da, fordi den var saa traurig! - Hils den kjre Bedstemoder tusinde Gange fra mig! Synes hun ogsaa om Skyggebillederne? Dog det faaer jeg da nok at vide til Fastelavn naar Deres Tante skriver! Jo, De har rigtignok Glde af den Tante! - Naa, hils hende lidt! ganske lidt, saadan 1/32 Gang. De to smaae Digte her i Brevet maae De gjerne benytte i Moerskabs Bladet om De vil! Lev nu vel! og inderlig Tak for Deres velsignede Brev!

Deres hengivne Andersen.

[Langs Randen] Kald mig ikke Litteratus, men [hel]ler Candidatus philosophi, hiint er mig saa kelt!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus