The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 8 August 1831.

I Fredags (den 5te August) var der endnu intet Brev kommen fra dig; igaar Formiddags (den 7 August) traf jeg Kaalund; han fortalte mig, at Johan havde skrevet Jrgensen til; hvad maatte jeg tnke om dig? Jeg havde ganske opgivet dig! Ja jeg vil tilstaae dig det aabenhjertigt, jeg begyndte at forsge om jeg kunde glemme dig; jeg maa jo glemme saa meget i denne Verden, altsaa ogsaa dig. - Jeg kunde ikke undskylde din utilgivelige Ligegyldighed; jeg maatte tro, at du ikke vilde have med mig at gjre, og visse Folk, der spurgte mig om du skrev mig til, og jeg maatte bengte det, gav mig intet Haab. - De sidste 8 Dage har jeg vret i et ulykkeligt Humeur, thi jeg holder af dig, og jeg var nu fast bestemt, aldrig at komme mere til dig, i hvor smerteligt det vilde have vret mig. - O Christian, mon du nogensinde gjr mig saa glad, som du har gjort mig bitter mod Menneskene! - I Aftes (Sndag den 7 August) var jeg i Selskab hos Agent Zint's, der var en Student, der fortalte mig, at paa Regentsen flagrede et Brev om, hvorpaa stod mit Navn; det var for sildig da, at lbe paa Regentsen, jeg maatte vente til i Dag, og har neppe kunde sove denne Nat, thi det forekom mig det var slemt Brev, jeg kunde ikke begribe fra hvem et Brev kunde komme til mig, med en halv Adresse; imorges, eller rettere for en Time siden lb jeg derhen og finder et Brev fra dig! Menneske, veed du da ikke min Adresse?, du har sagt ja; der var jo mange Maader at faae det i mine Hnder, nu har det en 8 Dage lbet om der. - Jeg kan ikke ret fatte mig, jeg skriver strax nu jeg har hest det, det er fra den 26 Juli, altsaa kunde jeg have faaet det i Fredags 8te Dage; - Nu Gud skee Lov, det er saaledes, men du kan tnke dig, hvad jeg maatte dmme om dig, hvad jeg kunde falde paa. O Gud, Christian, du veed ikke hvilken Bitterhed du har vakt i min Sjel. - Det er jo en 3 Uger siden du reiste; om 8te Dage kommer du jo her; jeg ventede altsaa nu ikke mere Brev fra dig, haabede aldrig mere at see dig, som min kjre, broderlige Christian! - O, hvor det er mig underlig nu at vende tilbage til denne Tanke igjen. - Du har det godt og lykkeligt hjemme; Ane hilse mig, nu det glder mig ret, gid jeg kunde vre der, eller rettere gid den samme Tid vilde vende tilbage jeg nd der ifjor. Hvordan lever din gode Moder? Er hun ligesaa munter, som da jeg saae hende; mon hun husker mig, den lystige, blege Person, der sang og gjorte Lier; jeg er ikke saa lystig nu, thi jeg er bleven ldre, meget ldre. - Vi to faae da aldrig hinanden at se, uden hun vilde smukt komme herover til Kjbenhavn. Hvad siger Faderen? Hils ham ret inderlig fra mig! han kan jo godt lide mig? Rikke og Laura kommer vel til Vinteren herover, saa kan de faae mine 2 Stykker at see, og det vil ret glde mig, om jeg som Forfatteren, de Aftner kunde sidde hos dem og forklare hvad der var dem fremmed. - Hils dem smukt fra mig. I Tankerne seer jeg tidt Rikke lee og neie for mig, omtrent som sidste Gang da vi saaes i Hotel Royal. Lad mig ikke glemme Johan! ja han lapser nok ikke lidt, og spadserer forbi Fru Martens, Masse o.s.v.; siig ham, jeg lnges ret efter at see hans brune Ansigt og hre noget om Jane Braah etc. etc. - Hils ogsaa Plougs, og de andre unge Damer, der kom Fremmede den Aften jeg var hos Eder. - Dersom du, som jeg tro er, kommer her om 8te Dage, saa skal du ikke skrive mig til, imodsatte Tilflde gjr du det vel af dig selv, efter som det er gaaet med dit sidste Brev. Jeg har ikke vret paa Landet, jeg kunde ikke, mit Humeur var ikke der til, og nu er det saa seent; altsaa bliver jeg her, kommer du om 8te Dage, da er dette mit sidste, Brev, derfor hils dem ret alle hjemme, ogsaa din gifte Sster, Du seer hende vel? Hun lever jo ret lykkeligt i sit smukke Huus? Det maae vre behageligt! Mon hun har glemt den snorrige, lykkelige Andersen fra ifjor. Hils! Men nu nogle af de sidste nye Digte i min Lanterna magica:


KULBRNDEREN


(dette Digt kommer ved Harzen

)

Mellem Skovens Graner her

Skinner Ildens rde Skr.

Kulsort Rg fra Hytten gaaer,

Foran Ilden Svenden staaer,

Og belyst af Trets Gld,

Seer han ud, ha1v sort, halv rd;

Han de store Masser vender,

Dybere det brnder.


Lenet til sin Lfte-Stang,

Nynner han en gammel Sang:

Granen voxer Aar for Aar,

Altid lige grn den staaer,

Som min Kjrlighed, saa skjn,

Altid grn, men dunkel grn!

Sangen ingen Trst ham sender.

Dybere det brnder.


LOTTORIET


Et Kys, som Indsats, gav jeg nys,

Og bad, som Udtrk, om det samme,

Men fik en Ambe, tvende Kys,

Mit unge Hjerte stod i Flamme;

Nu blev min Tanke Ternen viet,

Jeg satte Liv og Haab paa Spil,

Og tnk, jeg sprngte Lottoriet,

Nu faaer jeg Udtrk naar jeg vil,

Og Kys, isr i Ungdoms Alder,

Dog staae, om ogsaa Coursen falder!

Ved Slottet i Pilnits kommer flgende Vers, men det forstaaer du da ikke, thi det er Chinesisk:

Kong-Hi, Hoangho, Kong - Feil-Thse

Quang - tschu, Mandschu, - Ma-Ka-O-The!

Det har jeg selv gjort!

Men der er saa mange Nyheder, Digtene kan du altid faae! Enken Fru Therbork, en Datter af Prsten Bull, er bleven forlovet med Stage. Heiberg havde Bryllup med Jomfru Ptges (Sndag den 31 Juli), de ligge paa Postgaarden i Lyngby. En Underofficeer Hoff, der af sin Captain Sponeck havde faaet Skjnd for sit Gevr, der ikke var reent maatte mde hos denne hver Morgen og fremvise det; i Dag var det 3die Gang, da havde han Gevret ladet og skjd Sponeck. - Theatret aabnes med Don Carlos. Holst (triste dictu) spiller Don Carlos. - Men nu lev vel! Hils smukt fra mig.

Din Christian.

Jeg boer i STORE KONGENSGADE NO 33.

S. T.

Hr. Studiosus Theologi

C. Voigt

Tekst fra: H.C. Andersens Hus